Annonce

Annonce

Svar: Opgive amning? Fravær i dagtid


23. januar 2011

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære Lene

Tak for dit brev :) Det er dejligt at du har oplevet effekt af syntocinonspray og du skal naturligvis tale med din læge om, hvorlænge han/hun vil acceptere at udskrive dette til dig.

Syntocinon virker på nedløbsrefleksen, hvilket betyder at mælken løber hurtigere til, når barnet ligger ved brystet eller hvis man skal malke ud.

Hos nogle kvinder løber mælken til så langsomt at barnet bliver frustreret ved brystet, irritabel og vil ikke tage fat. Her kan et pust med syntocinon spray i hvert næsebor lige inden amning være en mulighed. Mange kvinder oplever også at de i forbindelse med at ville bruge brystpumpe blokerer overfor pumpen og også her kan syntocinonspray hjælpe.

Men da syntocinonspray hjælper på nedløbsrefleksen og på at få mælken til at løbe til, så er det altså en forudsætning at der er mælk ... Syntocinon hjælper altså ikke på dannelsen af mælk men på at få den til at løbe :) Syntocinon bør ikke bruges gennem længere tid, men kan være en rigtig god hjælp i den periode, hvor barnet måske virker lidt utilfreds og mangler tålmodighed ved brystet. Det skader ikke barnet, det er et syntetisk hormon, det samme hormon som blandt andet får din livmoder til at trække sig sammen efter fødslen - i original form i kroppen er det hormonet oxytocin.

I stedet for at bruge syntocinonspray hver gang, så kan du stimulere dit bryst inden du lægger din datter til. Du kan stimulere med dine hænder eller bruge en brystpumpe, for netop at få mælken til at løbe, så hun med det samme fornemmer at der er noget at komme efter og derfor gerne vil die. Du kan også gøre det, at du tager en 2ml sprøjte og drypper lidt mælk (mm eller mme) i mundvigende på hende, når hun ligger ved brystet. Så smager hun og fornemmer hun igen, at der er mælk og får derfor lyst til at sutte og tager så fat. Det kan gøre at hun holder sig på brystet og har tålmodighed til at vente på at nedløbsrefleksen går igang.

Du kan godt stimulere dit højre bryst, så du får mælkemængden sat op i dette og hun atter vil spise her. Det kan du gøre ved at malke ud og gør det meget gerne samtidig med at din datter ammer på modsatte side. Det at stimulere (udmalke) på begge bryster samtidig kan øge din mælkemængde betydeligt, faktisk nogle gange give en øgning helt op på 60% så det er værd at forsøge. Lejer man en brystpumpe kan man med fordel leje et dobbeltaggregat, så man kan malke ud på begge bryster samtidig.

Lykkes det ikke for dig, så kan du godt amme fra kun et bryst. Det gør kvinder med tvillinger og det gør kvinder der har fået fjernet det ene bryst også. Når man kun ammer fra den ene side, skal man være særligt opmærksom på lejringsbetinget skævhed af kraniet, men her er din datter jo ved at være så gammel, at den bekymring ikke behøver være der :)

Og så er der lige lidt bonus viden: I forhold til at øge din mælkemængde, så skal du også vide, at man kan tage Primperan, det der også hedder Metoclopramid, for at stimulere mælkeproduktionen. Det er et præparat der normalt anvendes mod kvalme, men det kan altså have effekt på mælkeproduktion.

Det anbefales at man har forsøgt at øge mælkeproduktionen 'naturligt' først. Det vil sige:

- Udmalkning/amning hver ...


Annonce

... 2-3 time - også amning om natten.

- Dobbeltudmalkning, hvor begge bryster stimuleres samtidig.

- Brug af varme på brystet og let massage af brystet

- Sørge for at indtage væske nok og også sørge for at få nok hvile. Stress og uro virker naturligt nedsættende på mælkeproduktionen.

Hvis dette ikke er tilstrækkeligt til at øge mælkemængden, så kan man forsøge med medicinsk behandling og her altså Primperan.

Der tages tablet Primperan 10mg x 3 dagligt i 7 dage. Hos ca. 50% vil man opleve en øgning af mælkeproduktionen og dette vil forblive højt, selvom Primperan ikke længere tages. Modsat, hvis man ikke oplever effekt efter de 7 dage, så er der ikke effekt af Primperan - heller ikke selvom behandlingen forlænges. Derfor gives Primperan kun i 7 dage og ikke mere.

Primperan bør ikke anvendes, hvis man har haft en depression eller har tendens til dette. Det bør heller ikke anvendes til kvinder der er brystopereret.

Man kan faktisk også bruge det der hedder et lact-aid system eller et hjælpebryst, hvor man sætter en sonde fast ved brystet, hvor barnet dier og enden af sonden ender så i en flaske eller anden beholder, hvorfra barnet suger mælken op. Det betyder at barnet på denne måde både får stimuleret brystet og får ekstra mælk suget op af flasken - på samme tid.

Jeg synes det er relevant at du ved at dette findes, men tænker dog også at din datter jo er 5 måneder nu og faktisk trives rigtig fint med en balance af både flaske og bryst og da du skal til at arbejde om 14 dage, vil det være rigtig godt at prioritere at Bella tager flaske, så far kan give hende dette i dagtimerne.

Jeg ser ikke nogen problemer i at du lige nu bibeholde amning eftermiddag, aften og nat, som det passer ind og som det fungerer og far giver så flaske i dagtimerne. Mange mødre kan flekse på denne måde og det vil være oplagt at I gør det, som situationen er hos jer og jeg synes du skal finde roen med at gøre netop begge dele. Det behøver jo ikke være et valg mellem flaske eller bryst, for mange lykkes det at kombinere de to ting.

Hvor længe du vil have mælk til din datter aften og nat må tiden vise, for mange kan det sagtens fungerer fint sådan i flere måneder. Lige nu synes jeg at det er rigtig fint at kombinere de to ting. Og i forhold til allergi, er der ikke problemer, nu hvor din datter er 5 måneder gammel.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

En plan for dagen til et barn på 5 måneder, vil se således ud:

Tidlig morgen 06: Ammes og sover videre i mors seng, får evt. en lille ekstra amning at vågne på når dagen skal til at begynde.

Formiddag 9: Ammes (flaske, når far skal passe) og puttes til formiddagslur

Frokost 11.30-12: Grød og gerne med lidt frugtmos som topping, vand af kop.

Ammes (flaske når far skal passe) og puttes til middagslur ca kl. 13

Eftermiddag 16: Ammes (dejligt for jer begge at mødes på denne måde)

Sover dagens 3. lur som ofte er en kort powernap

Aften 18: Grøntsagsmos, vand af kop.

Ammes og puttes til natten ca kl. 20

Sen aften 23-24: Ammes

Midt nat 03: Ammes - de fleste børn er 6 måneder før de begynder at kunne springe denne amning over

Håber ovenstående hjælper videre på vej, rigtig meget held og lykke med det hele fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?

En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby

Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

10. oktober 2026 | Amning | 1 mdr.

Flaske med modermælk

Hej Helen Vi ønsker at vores søn på 6 uger, som jeg ammer, på sigt skal...

Læs hele brevet og Helens svar


1. oktober 2026 | Amning | 11 mdr.

Ammenedtrapning - 4

Hej Helen Vi er nu ved at være rimeligt frustrerede - og føler os ærligt...

Læs hele brevet og Helens svar


23. september 2026 | Amning | 1 mdr.

Amning og lur

Hej Helen Jeg ammer min søn på 4 uger og er blevet i tvivl om jeg bør amme...

Læs hele brevet og Helens svar


19. september 2026 | Amning | 11 mdr.

Ammenedtrapning 3

Hej Helen Beklager skriveriet. Men jeg vil lige uddybe lidt, da jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


18. september 2026 | Amning | 10 mdr.

Næste skridt ammenedtrapning

Hej Helen Nu er vi i gang med lillebrors nedtrapning af bryst. Som du...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Kæledyr og børn

I rigtig mange børnefamilier har man en eller anden form for kæledyr, og det er ofte en hund, kat eller et andet kæledyr med pels.

Det kan være rigtig dejligt for børn at vokse op sammen med dyr, og det er lærerigt at skulle hjælpe til med at passe et dyr og sørge for,, at dyret har det godt. At skulle være med til at tage sig af et kæledyr lærer dit barn om ansvar. Det overordnede ansvar for kæledyret er dog dit. Du kan ikke regne med, at dit barn selv kan sørge for et kæledyr,...

Læs mere i Babylex

Vugge - møbel

En vugge er en lille babyseng, der kan vugges/gynges. At bruge en vugge har mange fordele, da det er med til at stimulere barnets ligevægtsorgan og dermed har betydning for barnets videre udvikling. Samtidig er en vugge ofte mindre end en tremmeseng, hvilket er med til at gøre den tryg for baby at sove i - mange børn kan sove i en vugge de første 3-4 måneder.

Der findes mange forskellige vugger på markedet, og i mange familier er en vugge også noget, der går i arv. Nogle vugger...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Ja, så sætter jeg mig endelig ned og skriver et brev til dig :o)

Jeg har fulgt med i din fantastiske brevkasse fra før min datter, på snart 11 mdr, blev født og har tit kunne bruge et råd på vejen af dig, men det er som sagt først nu, at jeg får sat mig ned og skriver selv. Købte endda også din bog, selvom den (desværre) først udkom da min datter vist var ved at være en 4-5 måneder ;o) Ja, jeg betegner mig faktisk som lidt af en fan, he-he ;o)

Mange hilsner (og ja, jeg har altså også lyst til at give et knus) fra "Mor"


Annonce