Brev:
3 år og temperement
Hej Helen,
ENDNU engang dejligt, at man kan søge råd... For frustrationerne blander sig med bekymringerne.
Kort fortalt; Jeg går meget op i, at jeg skal være en GOD mor. har selv haft en meget blandet (læs: negativ pga vold, druk, incest i "mild" grad) barndom - JEG er mønsterbryder, har gået 10 år i terapi, for at ville bryde evt. genetiske og miljøbelastede vaner. Jeg er selv blevet slået som barn og - ja helt op til 16 års alderen. Jeg kan ikke KLARE tanken, hader det - og ved samtidigt at det har været et våben mod for få ord. Derfor er jeg efterhånden ret dyugtig til at FORTÆLLE FORTÆLLE FORTÆLLE HVORFOR jeg ikke vil have dit og dat, så det bliver helt karikatur-agtigt.
Jeg vil aldrig selv byde mine børn bare en 10. del af, hvad jeg har været ude for - MEN - jeg byder dem måske "for lidt" - ikke af de sager - men i det hele taget er jeg MEEEGET påpasselig og unaturligt opmærksom nogle gange - af frygt for at gøre noget, jeg har hadet selv. Det er en del af det.
Så når min søn fx gør noget, jeg ikke vil have, siger jeg fra enormt mange gange og SÅ bliver jeg vred, hvis han ikke hører efter. Hvis jeg bliver HELT vildt gal, så kan jeg råbe højt.
Jeg har aldrig rørt ham eller slået ham. og jeg har det RIGELIGT dårligt med at råbe. Det i sig selv er nok pinsel for mig. Bagefter søger jeg nærmest psykolog og mener, jeg skal have bearbejdet noget mere.
MEN - nu er dråben ligesom havnet et MEGET synligt sted, hvis man kan sige det på den måde.
I denne week-end har jeg fået intet mindre end 4 lussinger af min søn. Ikke bare et lille klap, men fik en med en våd hånd, så det SANG. Den sad. Og jeg vil ikke acceptere det under nogen omstændigheder. Min mand fik også en på siden af hovedet.
Han gjorde det, fordi han bliver stoppet i noget/irettesat/ forklaret at nu stopper videoen efter denne film og så skal vi have børstet tænder og have nattøj på.
Efterhånden, kan jeg få myrekryb af tanken om, at nu flegner barnet, når jeg kommer og siger han skal dit og dat. For jeg ved, at han elsker hvad han har gang i - og hader at bryde op.
Jeg starter altid med at forberede ham på næste skridt. siger først hvad vi skal om lidt. Derefter siger jeg det samme i nutid - nu gør vi det og det - og bagefter fortæller jeg at nu HAR vi gjort det - og det var flot og fint og så skal vi i seng osv osv...
Men han kan blive så gal og i denne weekend er jeg simpelthen rendt hovedet imod muren så mange gange.
Jeg har reageret blidt - men konsekvent 1. gang jeg blev slået. 2. ...
... gang blev jeg så frustreret at jeg gik ud i garagen og råbte - og sagde at ja, det var mig han kunne høre - jeg var gal og ked af det. At han kunne finde på at slå mig og at jeg ikke kunne lide, at han ikke ville høre efter osv.
3. gang blev jeg GAL og følte mig forkert - bekymret over at jeg ikke trænger igennem.
4. gang sendte jeg ham på værelset og sagde han selv kunne komme ud, når han blev god.
Men midt i alt dette sidder min mand og jeg og spørger os, hvad vi har gjort galt? Han har lige smidt sutten for 3 uger siden og startet i børnehave for 2 mdr siden - men... han har et flot sprog og han kan godt sige, hvis han kan mærke, han bliver sur eller ked af det osv.
Jeg føler bare ganske enkelt ikke, at han respekterer mig. Jeg sætter konsekvens på handlingen, så han får også lov at mærke, at det ikke går. At man ikke kan lege med xxx, hvis man opfører sig sådan osv...
Omvendt er jeg god igen, når han er tilbage i gammel stil, som den glade lyttende, sjove, drilske dreng. - bare jeg ved, han lytter - så er alt ok.
Jeg ved godt, han er 3 år og sikkert meget normal - MEN - hvad er effektivt at gøre i denne situation?
Min mand bakker mig op - og omvendt - men... vi er ved at rive HÅRET af os selv. han kan fuldstændigt styre det hele. Fx havde vi i sommers en situation, hvor vi skulle køre 2 timer i bil. Han har en søster på 1 år og hun sad sødt og sov. Han ville ikke lige køre, så han sad og skreg. kort og meget højt med ca 15 sek. mellemrum. Så lillesøster vågnede jo og græd også.
Vi sagde naturligvis at det måtte han ikke og prøvede også at ignorere og aktivere ham med legetøj/synge osv. Men han gjorde det igen og igen. Det blev den værste tur ever. Vi stoppede 5 gange, tror jeg. Min mand var ved at blive sindssyg - for uanset HVAD vi gjorde, stoppede, gik ud, snakkede pænt/roligt eller var rasende over hans opførsel, så gik han ind og fortsatte.
og sagen var den, at vi ikke ku ændre vores tur i bilen. hvis vi kørte hjem, havde vi endnu længere i bilen...
HVAD vil du råde os til? Og hvorfor gør han det?
har næsten ikke sovet over dette her. Han trænger i mine øjne til at der bliver sat grænser - men han sidder bare og griner af mig, når de bliver sat - og så fortsætter han, som han gerne vil...
Pyha, glæder mig til at høre dit svar...
PS, har fornemmet lidt søskendejalousi, men ikke nævneværdigt.
har dog et par gange her på det sidste sagt "Kan ikke lide lillesøster" - ved navn....
Sårende, men sikkert normalt.
Venlig hilsen
Trolde
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gråd går lige i hjertet – og helt ind i nervesystemet
Alle forældre kender det. Den hjerteskærende babygråd, der ikke bare larmer i ørene, men også føles fysisk i hele kroppen. Gråd er babyers eneste måde at kommunikere på, og et par timers gråd om dagen er helt normalt. Men det gør det ikke nemmere at stå i. Især ikke, når man har prøvet alt – ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
1. august 2025 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Kære Helen. Så er det mig igen. Tak for svar sidst ift. lillesøster. Nu...
22. juli 2025 | Kost og ernæring | 2 år, 11 mdr.
Kære Helen, Det er første gang, jeg skriver til dig, og der kommer...
17. juni 2025 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Kære Helen Der har nu været en lang periode hvor min datter på 3 år og søn...
5. juni 2025 | Opdragelse | 3 år, 3 mdr.
Hej Helen Tak for dit sidste svar angående min datter, som er meget afhængig...
9. maj 2025 | Sovevaner | 3 år, 2 mdr.
Hej Helen Endnu et spørgsmål angående min datter på 3 år. Min datter...
Viden om børn:
Spinat
Når børn er 6 mdr gamle må de gerne begynde at få lidt spinat.
Du skal dog være opmærksom på, at spinat indeholder Nitrat, og det bør derfor ikke fylde mere end 1/10 af portionen eller alternativt kun gives med 14 dages mellemrum.
Læs mere i min bog Helens bog om børn og mad
Babyalarm
Babyalarmer kan give et fingerpej om at det lille barn sover godt eller er ved at vågne, men babyalarmer kan ikke bruges som babysitter og når man bruger en babyalram skal man altid tjekke sit barn ved selv at se på det.
Der er stor forskel på kvaliteten af de alarmer, der er på markedet og priserne svinger fra få hundrede kroner til langt over 1000kr.
De trådløse og batterikrævende alarmer er de mest populære i Danmark, fordi danske børn ofte sover udenfor. Vælger...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.