Brev:

Vil konstant være på arm i vuggestuen og leg i børnehaven

Kære Helen

Nu er begge unger starter i nye institutioner, hvilket medfører lidt spørgsmål og jeg har endnu engang brug for dine vise tanker :o)

Vores datter på knap 12 mdr. er startet i vuggestue her efter nytår. Jeg har haft god tid til indkøringen og hun fået en blid start. De første par dage, hvor jeg var der sammen med hende, gik det rigtig godt og hun var glad og nysgerrig, bare hun var hos mig. De efterfølgende dage var hun der selv et par timer og begge dage ringede personalet efter mig, da de ikke kunne få hende til at sove til middag og havde heller ikke villet spise noget overhovedet – hun var bare så ulykkelig.

Siden hen går det dog bedre og bedre og nu spiser hun gladelig og de kan også fint putte hende til middagslur, så det er jo rigtig positivt. Dog er hendes helt store problem, at hun på ingen måde vil være på gulvet hos de andre børn. Så bliver hun dybt ulykkelig og utryg, hvilket selvfølgelig er helt naturligt, i og med at hun kun har været i vuggestuen i 2 uger.

Problemet stikker bare dybere end dét, for hun har aldrig villet være selv på gulvet, heller ikke herhjemme. Det er meget, meget sjældent, at hun fx har villet ligge på sit legetæppe eller har været fordybet i noget legetøj, uden at jeg har siddet direkte op og ned af hende eller har haft hende på skødet. Dette har så medført, at hun er blevet båret rigtig meget rundt og har nærmest været groet fast til min arm. Jeg har simpelthen ikke kunnet nænne at tvinge hende til at være på gulvet, når hun protesterede så kraftigt og blev så ked af det.

Desværre giver dette jo så bagslag i vuggestuen, hvor hun også vil bæres rundt konstant. Motorisk er hun ellers rigtig god, har kravlet i flere måneder og rejser sig ved alting, så det er ikke fordi, hun ikke kan bevæge sig rundt.

Jeg er meget i tvivl om, hvordan jeg kan hjælpe/styrke hende. Herhjemme i weekenderne søger hun mig rigtig meget og hun får også ”masser af mor” og bliver godt og grundigt tanket op på den konto. Jeg sidder meget med hende eller bærer rundt på hende. Men er det at gøre hende en bjørnetjeneste, når hun nu så gerne skulle blive lidt mere glad for at kunne være selv på gulvet? Skal jeg være lidt mere ”hård” og insistere på, at hun godt kan sidde lidt selv ved siden af mig på gulvet, mens jeg fx lægger ...

... vasketøj sammen? Hvordan kan jeg bedst styrke hende?

Heldigvis er personalet i vuggestuen rigtig søde til at tage sig af hende og lader hende aldrig være alene, men selvfølgelig kan de heller ikke til evig tid gå og slæbe rundt på hende dag efter dag. Jeg håber dog på, at situationen vil bedres, når hun begynder at kunne gå… mon ikke?

Det andet spørgsmål handler om vores søn på 2,8 år, som er startet i børnehave efter nytår. I dagplejen var han den ældste og legede fint med de yngre børn, hvor de ofte løb efter hinanden, gemte sig for hinanden og råbte bøh og legede andre lege i den dur. Nu hvor han er startet i børnehave, hvilket han virker til at være glad for i det store hele, synes jeg virkelig det er svært, at der ikke rigtigt er nogen børn på hans alderstrin, som han kan lege med.

Han er den eneste, der er startet her efter nytår og til maj skal vi heller ikke regne med, at der starter nye børn, idet deres børnenormering er skåret ned. De andre børn er min. ½-1 år ældre og det er tydeligt, at de leger på et helt andet niveau end ham og sprogligt er meget stærkere.

Jeg har spurgt pædagogerne, om han leger med nogen og de fortæller, at børn på vores søns alder endnu ikke rigtigt leger sammen, men mere leger hver for sig, hvilket jeg også godt er klar over, men jeg har jo bare set, at han har leget med andre børn i dagplejen, så jeg kunne godt forestille mig, at han savner at lege med nogen.

Han siger tit ”hej” til de andre børn i børnehaven, når vi kommer om morgenen, men der er aldrig rigtig nogen, der svarer ham og det synes jeg altså er lidt hårdt. Han lader sig dog ikke mærke af det, men virker umiddelbart glad, spiser sin mad i børnehaven, sover godt og er i det hele taget bare faldet godt til på den korte tid. Han har tillid til de voksne og henvender sig bare til den, der er nærmest, så egentlig er der vel ikke så meget grund til bekymring på hans vegne? Kunne bare så godt tænke mig, at han havde en lille kammerat at følges med på sit eget niveau, men det er måske ikke sikkert, han tænker sådan? Skal jeg slå koldt vand i blodet og tro på, at han har det så godt, som man kan ønske sig og tro på, at det med legekammerater kommer senere?

Mange hilsner fra en mor, der er rigtig godt følelsesmæssigt brugt efter 2 indkøringer på én gang.. ;o)

Læs Helens svar »

Baby sok med pulsmåler - hvad er det?

De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...

Læs mere her

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

18. februar 2026 | Sovevaner | 12 mdr.

Dagsrutine til 1 årig

Kære Helen. Vi har været hjulpet af svar fra andres breve før og nu er det...

Læs hele brevet og Helens svar

19. januar 2026 | Sovevaner | 12 mdr.

Fortsat dårlig søvn efter dræn

Hej Helen Vi skriver til dig om vores datter, som lige er blevet 1 år....

Læs hele brevet og Helens svar

15. januar 2026 | Sovevaner | 11 mdr.

Urolige nætter - 11 måneder

Hej Helen, Vores søn på 11 måneder er startet i dagpleje. Det går godt...

Læs hele brevet og Helens svar

12. januar 2026 | Sovevaner | 13 mdr.

13 måneder og konstant dårlig søvn

Kære Helen. Jeg håber, du er kommet godt ind i det nye år. Vi er...

Læs hele brevet og Helens svar

6. januar 2026 | Udvikling | 13 mdr.

Motorisk uro og udvikling

Kære Helen. Mange tak for din hjælp ift putning af min datter efter...

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: