Annonce

Annonce

Brev:

Vil konstant være på arm i vuggestuen og leg i børnehaven


18. januar 2011

Kategori:
Alder:
12 mdr.

Vil konstant være på arm i vuggestuen og leg i børnehaven

Kære Helen

Nu er begge unger starter i nye institutioner, hvilket medfører lidt spørgsmål og jeg har endnu engang brug for dine vise tanker :o)

Vores datter på knap 12 mdr. er startet i vuggestue her efter nytår. Jeg har haft god tid til indkøringen og hun fået en blid start. De første par dage, hvor jeg var der sammen med hende, gik det rigtig godt og hun var glad og nysgerrig, bare hun var hos mig. De efterfølgende dage var hun der selv et par timer og begge dage ringede personalet efter mig, da de ikke kunne få hende til at sove til middag og havde heller ikke villet spise noget overhovedet – hun var bare så ulykkelig.

Siden hen går det dog bedre og bedre og nu spiser hun gladelig og de kan også fint putte hende til middagslur, så det er jo rigtig positivt. Dog er hendes helt store problem, at hun på ingen måde vil være på gulvet hos de andre børn. Så bliver hun dybt ulykkelig og utryg, hvilket selvfølgelig er helt naturligt, i og med at hun kun har været i vuggestuen i 2 uger.

Problemet stikker bare dybere end dét, for hun har aldrig villet være selv på gulvet, heller ikke herhjemme. Det er meget, meget sjældent, at hun fx har villet ligge på sit legetæppe eller har været fordybet i noget legetøj, uden at jeg har siddet direkte op og ned af hende eller har haft hende på skødet. Dette har så medført, at hun er blevet båret rigtig meget rundt og har nærmest været groet fast til min arm. Jeg har simpelthen ikke kunnet nænne at tvinge hende til at være på gulvet, når hun protesterede så kraftigt og blev så ked af det.

Desværre giver dette jo så bagslag i vuggestuen, hvor hun også vil bæres rundt konstant. Motorisk er hun ellers rigtig god, har kravlet i flere måneder og rejser sig ved alting, så det er ikke fordi, hun ikke kan bevæge sig rundt.

Jeg er meget i tvivl om, hvordan jeg kan hjælpe/styrke hende. Herhjemme i weekenderne søger hun mig rigtig meget og hun får også ”masser af mor” og bliver godt og grundigt tanket op på den konto. Jeg sidder meget med hende eller bærer rundt på hende. Men er det at gøre hende en bjørnetjeneste, når hun nu så gerne skulle blive lidt mere glad for at kunne være selv på gulvet? Skal jeg være lidt mere ”hård” og insistere på, at hun godt kan sidde lidt selv ved siden af mig på gulvet, mens jeg fx lægger ...


Annonce

... vasketøj sammen? Hvordan kan jeg bedst styrke hende?

Heldigvis er personalet i vuggestuen rigtig søde til at tage sig af hende og lader hende aldrig være alene, men selvfølgelig kan de heller ikke til evig tid gå og slæbe rundt på hende dag efter dag. Jeg håber dog på, at situationen vil bedres, når hun begynder at kunne gå… mon ikke?

Det andet spørgsmål handler om vores søn på 2,8 år, som er startet i børnehave efter nytår. I dagplejen var han den ældste og legede fint med de yngre børn, hvor de ofte løb efter hinanden, gemte sig for hinanden og råbte bøh og legede andre lege i den dur. Nu hvor han er startet i børnehave, hvilket han virker til at være glad for i det store hele, synes jeg virkelig det er svært, at der ikke rigtigt er nogen børn på hans alderstrin, som han kan lege med.

Han er den eneste, der er startet her efter nytår og til maj skal vi heller ikke regne med, at der starter nye børn, idet deres børnenormering er skåret ned. De andre børn er min. ½-1 år ældre og det er tydeligt, at de leger på et helt andet niveau end ham og sprogligt er meget stærkere.

Jeg har spurgt pædagogerne, om han leger med nogen og de fortæller, at børn på vores søns alder endnu ikke rigtigt leger sammen, men mere leger hver for sig, hvilket jeg også godt er klar over, men jeg har jo bare set, at han har leget med andre børn i dagplejen, så jeg kunne godt forestille mig, at han savner at lege med nogen.

Han siger tit ”hej” til de andre børn i børnehaven, når vi kommer om morgenen, men der er aldrig rigtig nogen, der svarer ham og det synes jeg altså er lidt hårdt. Han lader sig dog ikke mærke af det, men virker umiddelbart glad, spiser sin mad i børnehaven, sover godt og er i det hele taget bare faldet godt til på den korte tid. Han har tillid til de voksne og henvender sig bare til den, der er nærmest, så egentlig er der vel ikke så meget grund til bekymring på hans vegne? Kunne bare så godt tænke mig, at han havde en lille kammerat at følges med på sit eget niveau, men det er måske ikke sikkert, han tænker sådan? Skal jeg slå koldt vand i blodet og tro på, at han har det så godt, som man kan ønske sig og tro på, at det med legekammerater kommer senere?

Mange hilsner fra en mor, der er rigtig godt følelsesmæssigt brugt efter 2 indkøringer på én gang.. ;o)

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

19. januar 2026 | Sovevaner | 12 mdr.

Fortsat dårlig søvn efter dræn

Hej Helen Vi skriver til dig om vores datter, som lige er blevet 1 år....

Læs hele brevet og Helens svar


15. januar 2026 | Sovevaner | 11 mdr.

Urolige nætter - 11 måneder

Hej Helen, Vores søn på 11 måneder er startet i dagpleje. Det går godt...

Læs hele brevet og Helens svar


12. januar 2026 | Sovevaner | 13 mdr.

13 måneder og konstant dårlig søvn

Kære Helen. Jeg håber, du er kommet godt ind i det nye år. Vi er...

Læs hele brevet og Helens svar


6. januar 2026 | Udvikling | 13 mdr.

Motorisk uro og udvikling

Kære Helen. Mange tak for din hjælp ift putning af min datter efter...

Læs hele brevet og Helens svar


30. december 2025 | Sovevaner | 13 mdr.

Uro ved aftenputning - 13 mdr.

Kære Helen Jeg har en datter på snart 13 måneder. Hun har næsten lige...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Proprioceptive sans

Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.

Den proprioceptive sans kaldes også muskel-ledsansen, stillingssansen og den kinæstetiske/bevægelsessans. Denne sans er kroppens evne til at opfatte bevægelse, muskelkraft, kropsstilling, og det sker ved hjælp af...

Læs mere i Babylex

Undertøj til børn

Bomuld er behageligt, suger sved og kan vaskes ved høj temperatur. Det kan være en stor fordel, så længe børn bruger ble, hvor det ikke kan undgås, at der af og til kommer urin og afføring i undertøjet.

I efterårs- og vintermånederne, kan det dog være en fordel at vælge undertøj af uld. Uld består af ca. 20 procent fibre og 80 procent luft. Det gør, at uld isolerer rigtig godt, og det hjælper derfor barnet med at holde varmen, når det f.eks. sparker dynen af om natten. Uld kan...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.

Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!

Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.

Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.

Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)

Med venlig hilsen
En familie på fire


Annonce