Svar: For restriktiv opdragelse?
Kære Mor
Jeg kunne ikke forestille mig at du er for restriktiv i din opdragelse, ud fra de breve du tidligere har sendt mig, så lyder det som om at I hos jer kan finde ud af hvordan man opfører sig, men det er der desværre en del andre der ikke kan ... og ja, hvordan skal man ruste sit barn, til at forstå, hvorfor andre ikke kan opføre sig ordentlig - det er en meget svær problematik.
Det gode er dog, at du ikke er alene. Der er faktisk andre fornuftige og meget søde og velopdragne børn derude, åbenbart ikke i jeres gård, men de er der ... og dem må du prøve at finde. For det går altså ikke at dine drenge er tvunget til at lege med nogen, som behandler dem direkte dårligt - og "sparker i hovedet"??!!! hvad er det for noget!!!
Det lyder som om at du skal overveje meget, hvad institution og skole du sender dine drenge i ...
Hvorom alting er, så er du nødt til at gribe ind, når du oplever at dine børns grænser tydeligt overskrides og deres evne til at sige fra ikke slår til. Du er nødt til at sikre dine børn, så de ikke kommer til skade og når legen er så voldsom som du beskriver og der ikke gribes ind - ja så står dine drenge naturligvis rådvilde og forstår ikke hvad der sker. Du er nødt til at markere, at det her vil du ikke være med til og gribe ind for dem.
Faktisk lyder det som om at du er nødt til at tage en snak med den pågældende mor, fortælle hvad det er du oplever og du kan jo sige til hende, at du føler dig nødsaget til at gribe ind. Måske vil hun synes det er super fint, hvis du gør det, fordi hun ikke selv ser sig i stand til det og ikke ved hvordan, måske har hun givet op og ser det som noget positivt, at du forklarer hendes dreng, hvordan man opfører sig ... det ved man jo aldrig :)
Det vil også være en rigtig god idé at arbejde på at ...
... skabe nye kontakter for dine drenge. Invitere andre børn med hjem, så de lærer andre at kende, ligesom det kan være en rigtig god idé at gå til svømning, gymnastik, fodbold eller andet, som også kan give dem et socialt netværk på sigt, som går uden for institution og uden for gården hvor I bor.
Dertil kommer at netop det at være god til noget fysisk vil være en meget stor hjælp for dine drenge. Børn som er motorisk stærke børn vil ofte være populære børn, de er sjove at lege med, fordi de kan løbe, hoppe, cykle, klatre osv. og det at styrke dine dreng i sådanne ting, kan styrke deres selvtillid, så de måske også tør stille sig op mod de lidt mere vilde drenge og sige fra.
Og så handler det meget om at give dine drenge selvværd, give dem følelsen af at de har værdi, at de er noget ganske særligt, fordi de er som de er og at ingen kan tage deres plads. Børn med højt selvværd er svære at knække, de skal nok klare sig godt. Børn med højt selvværd er rustet til at klare typer som drengen i gården, som forøvrigt nok har et lavt selvværd og som derfor er nødt til at behandle andre dårligt, for at blive set.
Faktisk lyder det jo som om at han er en dreng, der har det rigtig skidt og ikke bliver set og mødt, som han egentlig bør ... måske skulle du derfor gå i den anden grøft og invitere ham hjem. Vær sød ved ham, lade ham mærke, hvordan det også kan være, prøve at lade dem lege hos jer ...
Da jeg arbejdede som skolesundhedsplejerske, så sagde en dreng fra 3. klasse engang til mig: "jeg har fundet ud af, hvordan man undgår at blive drillet - det handler om at blive venner med dem der driller. Når de lærer en bedre at kende, så driller de ikke så meget mere ...".
Den teori kan man jo også have ... :)
Håber du kan bruge mine tanker lidt videre, fortsat held og lykke!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
14. oktober 2026 | Opdragelse | 4 år
Kære Helen Min mand og jeg har brug for råd og vejledning. Vores fire-årige...
6. oktober 2026 | Opdragelse | 18 mdr.
Afviser far og håndtering af temperament
Kære Helen Jeg har et spørgsmål angående vores datter, som lige er fyldt 18...
3. oktober 2026 | Opdragelse | 1 mdr.
Hej Helen Jeg vil høre dine tanker omkring at ligge selv som lille barn....
9. september 2026 | Opdragelse | 2 år, 10 mdr.
Selvstændighedsfase og børnehaveopstart
Kære Helen Tak for dit tidligere svar - det hjalp rigtig meget, og vi fik...
13. august 2026 | Opdragelse | 22 mdr.
Kære Helen Nu er der ikke længe til at der dukker en lillebror op hjemme...
Viden om børn:
Moderkagebiopsi, moderkageprøve
En moderkagebiopsi kaldes også for Chorion Villus Samling eller CVS. Moderkageprøven laves for at undersøge for kromosomsygdomme og visse arvelige sygdomme hos fosteret.
Moderkageprøve laves, når du er mellem 11. og 16. graviditetsuge. Prøven laves normalt ved, at der stikkes en tynd kanyle ind gennem maveskindet. Det føles ofte som at få taget en blodprøve, men kanylen bevæges ofte lidt frem og tilbage, fordi man derved kan få taget en lille bid af moderkagen ud. Man scanner før...
Mellemmåltider børn
Børn har brug for at få 3-4 mellemmåltider i løbet af dagen. Børn over 1 år bevæger sig ofte meget og mellemmåltiderne sikrer deres energibehov. Derfor skal mellemmåltider også være sunde.
Mellemmåltiderne vil ofte ligge formiddag, eftermiddag, før aftensmaden og som godnatmåltid.
Mellemmåltider kan være:
- Grovbolle f.eks. havregrynsboller, eller grovbrød med lidt frugt
- Rugbrødssnitter med smør, ost, frugt
- Frisk frugt, råkost,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











