Svar: Mad - vi mangler rytme
Hej med dig
Nu hvor din dreng er blevet 6 måneder, så vil det være rigtig godt at give ham flere små måltider og også mere variation.
Det er vigtigt at han nu begynder at få grovere typer af grød som havregrød, øllebrød og flerkornsgrød. Ligesom det er vigtigt at du nu begynder at give ham mad i hånden han kan sutte på, opbløde med spyt og gumle på og så skal han også have grøntsagsmos af alle slags grøntsager og du skal igang med at tilsætte kød eller fisk i mosen, lavet i ovnen eller kogt.
Det vil være rigtig godt at følge en fast rytme, hvor han får skemad når han vågner af en lur og vand af kop og så tilbydes flaske inden han skal sove igen. Det er i princippet bedre at han spiser 3/4 dl. grød og mos 3 gange dagligt og drikker 100ml mælk af sin flaske, end at han spiser 1½ dl. grød eller mos og afviser flasken ...
Mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Tidlig morgen 05/06: Flaske og sover videre
Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9.30: Frugtmos, frisk frugt i hånden, vand af kop.
Flaske og puttes til formiddagslur
Frokost 12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med agurk, ristede rugbrødsbjælker eller lignende at gumle på, vand af kop.
Flaske og puttes til middagslur ca kl. 13 - tidspunktet varierer efter hvor lang en formiddagslur han tager
Eftermiddag 16: Tilbydes lidt frugtmos, frisk frugt i hånden, vand af kop. Evt. flaske, efter behov.
Powernapper evt. men ofte begynder den at kunne springes over
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, vand af kop.
Flaske og puttes ...
... til natten ca kl. 20
Sen aften 24: Flaske og begynder at kunne sove uden mælk til næste morgen tidlig.
Som du kan se kører jeg en helt fast rytme, men skemad når han vågner og mælk inden han skal sove. Der er i denne plan plads til 5-6 flasker og det er netop vigtigt at han får både mad og mælk nok hele dagen igennem for at kunne undvære det midt nat.
Nogle børn drikker så store mængder af flaske, at de fint kan nøjes med 4 flasker i døgnet i denne alder. Hvis I tror at det bedre vil kunne fungere hos jer, så vil det være rigtig godt at de fire flasker ligger tidlig morgen, inden middagslur, aften og sen aften. Det er altså flaskerne formiddag og eftermiddag der forsvinder først ...
Jeg ved ikke hvor fysisk stor jeres dreng er, men hans indtag af mælk handler ikke kun om at han har brug for den næring mælken giver, det handler også om at sikre ham væske nok og her lyder 500ml ikke af meget. De fleste børn vil i 6 måneders alderen have brug for 800-900ml mælk og derudover drikke vand af kop og få ekstra væske via maden ...
Med den alder han har, synes jeg ikke han skal under fire flasker i døgnet og jeg synes ikke han bør drikke under 750ml mme dagligt ... Hvis han gør det, så synes jeg I skal konferere med lægen om, hvorvidt hans væskeindtag er i orden. Han kan godt få kalk nok ved at få 500ml mme dagligt, men får han væske nok ... det synes jeg lægen skal være med til at vurdere ...
Jeg håber at min plan for dagen viser, hvordan I kan få lidt mere mad og mælk i ham og at I hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
Viden om børn:
Stå selv
Mange børn kan slet ikke vente på at komme op i lodret stilling og vil allerede i 5-6 mdr´s alderen gerne trække sig op ved mors eller fars hænder. Når det lykkes er det dejligt med en hoppetur på mors og fars ben.
Vær dog opmærksom på at barnet skal være noget ældre før det er stærkt nok til selv at kunne holde sig oprejst. Først omkring 10 mdr´s alderen rejser de fleste børn sig ved møbler og andre faste steder.
At barnet vil stå, betyder ikke at barnet er parat...
Kæledyr og børn
I rigtig mange børnefamilier har man en eller anden form for kæledyr, og det er ofte en hund, kat eller et andet kæledyr med pels.
Det kan være rigtig dejligt for børn at vokse op sammen med dyr, og det er lærerigt at skulle hjælpe til med at passe et dyr og sørge for,, at dyret har det godt. At skulle være med til at tage sig af et kæledyr lærer dit barn om ansvar. Det overordnede ansvar for kæledyret er dog dit. Du kan ikke regne med, at dit barn selv kan sørge for et kæledyr,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







