Svar: Tyndhudet og mange udbrud

---

Kære Sophia

Når du beskriver William, så får jeg helt klart et billede af en dreng, som lige nu har det rigtig svært. Du fortæller at han normalt ikke slår eller virker udadreagerende, men lige nu skal der ikke ret meget til, før han bliver vred, råber og tydeligt er ked af det.

Du fortæller at der sker ændringer i børnehaven, der er sygemelding blandt pædagogerne og der er startet en del nye børn. Og det er naturligt at han kan reagere på dette, men det er ret vigtigt at I finder ud af, hvad der præcist sker, hvad det er han går og tumler med ...

Det er derfor rigtig fint at du har forsøgt at tale med ham, men når han ikke kan svare, er det sandsynligvis fordi han også får det meget svært, når I sætter jer ned for at tale sammen. Mange børn har svært ved dette, de har svært ved at åbne op i sådanne situationer og jeg vil foreslå dig at gøre to ting:

Det første er at sætte dig ved siden af ham om aftenen, når han skal sove. Og jeg synes her det skal være slut med at bruge sut. Han er 4 år og for gammel til at bruge sut og det er med til at holde ham i en "baby-rolle" som han ikke har brug for. I stedet kan han få en bamse at putte med, en godnathistorie og især din nærhed og kontakt.

Netop det at prioritere at sidde hos ham om aftenen, være tilgængelig 100 pct for ham, uden at lillesøster eller andre forstyrrer kan være guld værd. Det er ofte der, at børn vil lukke op for alle deres tanker, alle de bekymringer de måske går og tumler med og bruger man tid ved sengekanten om aftenen, kan man få rigtig mange ting at vide.

Det andet jeg vil foreslå dig er, at du lavet et eller andet aktivt med ham, hvor I leger sammen så I er aktive begge to, men ved siden af hinanden. Når børn har svært ved at tale om deres følelser, så kan det hjælpe at lege imens. Det at være optaget af nogle andre ting, kan gøre det lettere at få sagt det som er svært. I kan lege med biler, I kan spille bold, I kan gå en tur, I kan spille et brætspil eller lignende og imens I gør dette, så kan du tale med ham om, hvordan han egentlig har det.

Han er så gammel nu, at du godt kan tale med ham om at du kan mærke at han nogle gange bliver ked af det, at han bliver vred og frustreret. Du skal fortælle ham, at det er helt okay, sådan har vi det alle sammen, men at det nogle gange hjælper at sætte lidt ord på og at du gerne vil hjælpe ham. For det er vigtigt at han har det godt og er glad - både indeni og udenpå, for man kan godt se glad ud udenpå og være ked af det indeni, og så opdager du det måske ikke og derfor er det vigtigt at han siger det til dig, så du kan hjælpe ham :)

Du skal fortælle ham, hvor meget du holder af ham, hvor meget han betyder for dig og at du er der for ham. Du skal prøve at tale med ham om, hvad der generelt gør ham glad og hvad der gør ham ked af det og ...

---

---

... så skal du prøve at lave små aftaler med ham, som naturligvis skal overholdes. Det kan godt være at han til at begynde med siger at der er ting han synes I skal lave om derhjemme - og det skal der også være plads til. Det er vigtigt at lytte til ham og anerkende det han siger og give plads til at I måske også skal ændre på nogle ting, netop for også at få ham til at åbne mere op :)

Det er netop en rigtig god idé at tale lidt til den fireåriges intellekt og lave små aftaler, som omhandler noget af det, som barnet gerne vil. I ved sandsynligvis godt, hvad det er for ting jeres dreng nogle gange stiller sig på tværs overfor. Noget han naturligt gør, for også at vise at han har sin egen mening og det er okay. Men netop derfor er det også vigtigt at finde ud af, hvad det er han gerne vil, mere end at holde fokus på, hvad I vil og hvad han gør forkert ....

Jeres dreng har rigtig meget brug for jeres og også for andre voksnes anerkendelse. Han har brug for at føle sig betydningsfuld, han har brug for at vide at han har en vigtig rolle i familien. I oplever sikkert allerede, at han netop søger jeres godkendelse, det gør han med fokus på ting som han mestrer: "se hvor højt jeg kan springe!", "se hvordan jeg kan balancere", "se hvor hurtigt jeg kan cykle", "se min tegning, er den ikke flot" osv.

Det er her vigtigt at jeres dreng får følelsen af at han har værdi, at han er noget fordi han er den han er og at ingen kan tage hans plads. Og heri ligger også at blive set som en "stor fireårig" og at der naturligt også bliver stillet lidt krav.

---

---

Jeg kan godt forstå at I er tilbøjelige til at holde lidt igen med krav og opfatter ham følsom, for det er børn naturligt i denne alder og når man stiller krav, så medfører det også nogle gange gråd og konflikter. Men det er stadig vigtigt at holde fast i at han er fire år og skal behandles som en fireårig - og det handler derfor også om at tale til ham på en "større måde", ikke lade ham "have sin sut" fordi I lige nu synes det er synd for ham osv. Det er i en god mening, men faktisk tror jeg det hos jer kommer til at virke modsat.

Det er ikke ydre grænser mellem "Han skal bare have hård på brystet" og "han skal have masser af kærlighed og omsorg". I skal prøve at finde balancen mellem de to ting, også selvom det er svært.

Måske har han brug for at få legekammerater med hjem, måske skal I hjælpe ham med at skabe nogle flere sociale kontakter også uden for børnehavens rammer. Måske skal han gå til fodbold, svømning, gymnastik eller andet - det kan også gøre ham lidt stærkere, og det kan være med til at gøre ham lidt mere udadvendt, netop at styrke ham motorisk og give ham mulighed for at gøre ting uden for børnehaven ...

Jeg håber du kan bruge mine tanker videre, fortsat held og lykke :) Rigtig god weekend!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---