Annonce

Annonce

Svar: Skrig og skrål - 21 mdr.


14. januar 2011

Kategori:
Alder:
21 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Kære mor og far

Det lyder som om at der sker rigtig meget for jeres lille pige lige nu og at det er svært for hende at overskue selv små ting i hverdagen. Derfor er det rigtig vigtigt at I forsøger at rumme hende og være der for hende, præcis som I også skriver at I gør. Selvom det er svært, så er det vigtigt at hun mærker jer som rolige, stabile og dem der kan bevare fatningen når hun selv føler kaos.

Det er naturligt svært for jeres datter at skifte situation. Det er meget normalt at børn i jeres datters alder bliver meget ked af det, når de skal afleveres i vuggestue, ligesom de også kan blive dybt frustrerede, når de skal hentes igen.

Børn protesterer ofte over at skulle af sted, det er hyggeligt og trygt at være hjemme, det er dejligt at være hos mor og far og det er bestemt ikke rart at blive afleveret i favnen på en pædagog. Derfor græder børn ofte, når de afleveres, men ikke lang tid efter, er de glade igen, glade for at være der, glade for de andre børn og vuggestuen melder tilbage, at der ingen problemer er :)

Oftest så sker det så, at når barnet hentes igen, ja så kommer en ny protest - nu havde hun det jo lige så hyggeligt, så hvorfor skal hun så hjem. Man taler om at der her opstår et dobbelt-socialiseringsrum og det er det, som giver konflikter. Det er svært at skifte situation, det er svært at finde ud af hvad man skal, - både når man bliver hentet og når man bliver afleveret og det kan godt være dette skift I mærker særligt lige nu.

Det er, som I også skriver, enormt frustrerende at ville kommunikere og så mangle ord. Der er så meget jeres datter vil (eller ikke vil), men hun har svært ved at kommunikere det ud. Derfor bliver hun frustreret og ked af det og det bliver meget let til hyl og skrig i stedet.

Det er også sådan at børn får ...


Annonce

... det som hedder fortvivlelsesanfald, som I sandsynligvis har læst om før - i hvert fald har I læst at jeg rådgiver til at man i en sådan situation forsøger at være hos barnet, rumme det, holder om det osv. Men nogle gange kan man ikke være hos barnet med det samme, nogle gange har barnet brug for en lille smule tid for sig selv og det er okay. Man skal bare være til stede, når barnet viser sig parat og så der, tage barnet på skødet, holde om det, vugge det og hjælpe det til atter at finde roen og få samling på sig selv.

For børn i jeres datters alder, vil ting, I oplever som bagateller, ofte få hele verden til at vælte og hun bliver dybt ulykkelig og dybt frustreret. Det er vigtigt at I kan rumme dette, hvilket betyder at I kan holde ud at hun har det som hun har det, at I ikke forsøger at ændre det og at I ikke tager det personligt.

Hendes hjerne består af flere dele og I skal appellere til hendes storhjerne. Det er den, I påvirker når I viser hende lydhørhed, følelsesmæssig forståelse osv. Det er den største del af vores hjerne og den er den der blandt andet gør hende kreativ og på sigt i stand til at bruge sin fantasi. Den del af hjernen hjælper hende med at løse problemer, tænke over tingene og den har også betydning for hendes evne til at sætte sig ind i hvordan andre har det. Noget hun først skal til at lære nu.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

I styrker denne del af hjernen ved netop at vise hende disse ting - være lydhør, rumme, forstå, sætte jer ind i hendes situation, give hende idéer til hvordan I kan komme videre osv. og det er vigtigt at I gør dette, for at hun også lærer det :)

Jeg ved godt at tålmodigheden er sat på prøve, men jeg håber at min forklaring giver lidt idé om, hvad der sker og dermed også giver jer lidt ro ....

Rigtig meget held og lykke og fortsat god weekend!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?

En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby

Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

6. oktober 2026 | Opdragelse | 18 mdr.

Afviser far og håndtering af temperament

Kære Helen Jeg har et spørgsmål angående vores datter, som lige er fyldt 18...

Læs hele brevet og Helens svar


3. oktober 2026 | Opdragelse | 1 mdr.

Ligge selv - 1 mdr.

Hej Helen Jeg vil høre dine tanker omkring at ligge selv som lille barn....

Læs hele brevet og Helens svar


9. september 2026 | Opdragelse | 2 år, 10 mdr.

Selvstændighedsfase og børnehaveopstart

Kære Helen Tak for dit tidligere svar - det hjalp rigtig meget, og vi fik...

Læs hele brevet og Helens svar


13. august 2026 | Opdragelse | 22 mdr.

Fra enebarn til søskende

Kære Helen Nu er der ikke længe til at der dukker en lillebror op hjemme...

Læs hele brevet og Helens svar


20. april 2026 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.

Mistrives mit barn?

Kære Helen, Mit spørgsmål går på en bekymring for min lille pige på 3,5 år....

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Rhesus-uforlignelighed

Vi har hver især en blodtype, som kan hedde A, B, AB eller 0 og derudover er vi delt op i Rhesus positive og Rhesus negative. De fleste mennesker er Rhesus positive, ca 15 % er Rhesus negative.

Hvis en Rhesus negativ kvinde bliver gravid og den kommende far er Rhesus positiv, så kan barnet, som kvinden venter være Rhesuspositiv efter sin far.

Imens barnet ligger i maven, så har det sit eget separate kredsløb, men der kan dog ske en lille udveksling af blod imellem...

Læs mere i Babylex

Bad, de første gange

Det spæde barn kan komme i bad ret hurtigt efter fødslen og ofte beder mange om at få hjælp til det første bad, imens man endnu er på barselsafsnittet.

Når I beslutter jer for at bade jeres barn, så er det rigtig godt at have nogle faste rutiner:

- Et babybadekar er en god idé, nogen vælger også at bruge en speciel babyspand. Det vigtigste er at karret er afgrænset i størrelsen, det giver barnet lidt tryghed.

- Det er en god idé at tilbyde barnet...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Endnu engang tak for dit søde, positive og lange svar. Jeg vender tilbage og fortæller om vores videre forløb.

En rigtig god jul til dig og din familie

Hilsen fra os


Annonce