Svar: Hvor konsekvent skal man være ved putning?

---

Kære mor

Jeg er ikke tilhænger af princippet om, at når barnet først er puttet, så skal det blive i sin seng eller blive på sit værelse. Det ved jeg godt at nogen siger, og at nogen mener det er problematisk at afbryde et putteritual, men det er jeg ikke enig i!

Du skal forestille dig at der kører et søvntog og det handler om at springe på toget, når det holder ved perron. Hvis man kommer for sent til toget, så er det enormt frustrerende at vente på det næste tog. Kommer man for tidligt til toget, så er det ligeså frustrerende - det er altså bare frustrerende, at vente og hvis toget ikke er der, så kan man ligeså godt udnytte tiden og lave noget andet imens.

Når det lykkes jer at putte jeres dreng inden for 10-15 minutter, så har I ramt søvntoget, så har I nået at springe på toget, når det kom forbi. Men når putningen tager en time, når han tydeligt bliver ked af det, frustreret og bare ikke vil sove, så er det fordi I ikke har ramt toget. Så er I enten for tidligt eller for sent på den og løsningen er derfor at afbryde hele seancen og vente på at næste tog kommer forbi.

Jeg vil derfor anbefale jer, at I tager jeres dreng med ind i stuen igen når putningen ...

---

---

... tydeligt ikke kan lykkes, når han er ked af det og protesterer som I beskriver. Tag ham med ud af værelset, sæt jer med ham i sofaen, leg lidt, snak lidt, lad ham bare sidde og putte lidt på skødet, kigge i en billedbog eller lignende - stille og roligt aktiviteter, men hvor han får lov til atter lige at finde roen.

Søvntog kører ofte med 20 eller 40 minutters interval, og så er det et spørgsmål om at lægge mærke til tegnene og forsøge at putte ham, når han næste gang viser sig parat.

---

---

Det er dybt frustrerende for både ham og jer, at I kæmper i en time, ingen kan sove på kommando, hverken forældre eller børn og han ved jo ikke at nu er kl. 20 og I mener det er sengetid.

Jeres dreng kan på ingen måde manipulere med jer, han er på ingen måde beregnende. Han er helt oprigtig i sine følelser, sine udtryk, sine signaler. Ved at tage ham op, lade ham mærke jer, ved at give ham den ro, han lige der mangler, så hjælper I ham meget mere, end ved at lade ham ligge. Han har brug for jeres fysiske kontakt og nærhed for at finde ro i sig selv og for at danne de vigtige forbindelser i hans hjerne, som på sigt skal hjælpe med generelt at kunne bevare roen.

Fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---