Svar: Vil pludselig ikke spise - 10 mdr.
Kære Inger
At din datter pludselig ikke vil spise, kan hænge sammen med at hun måske har ondt på grund af tandfrembrud. Det kan også være at hun er ved at blive syg, har ondt i halsen, ørerne, er forkvalmet eller andet, som naturligt vil påvirke hendes appetit.
Børn i din datters alder vil ofte også lukke munden for skeen. Det handler ofte om, at barnet gerne vil spise selv. Det er en spirende selvstændig, et ønske om at ville selv, som du mærker nu. Du mærker det sikkert også når hun skal skiftes, pludselig vil hun ikke ligge på puslebordet, hun vrider og vender sig som en ål. Det er lidt det samme - hun vil selv og hun viser dig mere og mere at hun har sin egen personlighed, sin egen vilje.
Maden skal naturligvis undersøges og det er fint at give hende lov til det. Men hun skal naturligvis også have noget at spise og det er et forsøg værd ikke at give for mange valgmuligheder lige nu. Faktisk kan det være en idé kun at servere et par hapsere af gangen og så lade hende spise dem og derefter få lidt ekstra. Hvis hele portionen serveres på en gang, så kan det virke meget overskueligt og hun kan ikke finde ud af om det skal i munden, mases mellem fingrene eller smides på gulvet.
Hun er for lille til at kunne spise med en ske selv, men det er fint at give hende en ske i hånden, når du mader hende, så hun kan spejle sig i denne øvelse og forsøge at lære teknikken. En gaffel går det bedre med og det må du meget gerne lade hende spise med gaffel. I første omgang skal du hjælpe hende med at sætte maden på gaflen, men hun kan stille og roligt godt lære at føre den til munden. Det kan også være at hun piller maden af gaflen og det er okay, så længe det havner i munden.
Det er fint at lade hende spise med fingrene og det vil her være rigtig godt at servere ...
... mad i stykker. Det skal både være store stykker hun selv kan gnave af og gumle sig igennem, men også små stykker mad. Det kan være kogte grøntsager som ærter, majs, gulerod eller du kan give hende rejer, muslinger, måske lidt rosiner osv. Rosiner må hun dog ikke få ret mange af - max 50 g om ugen.
De små stykker mad er vigtige, så hun får øvet sit pincetgreb, lærer at spise med tommel og pegefinger. Og som sagt kan hun også spise med en gaffel, hvis du hjælper hende lidt på vej. Så når hun drejer hovedet og kniber munden sammen, så prøv om ikke du kan motivere hende til at spise mere, ved at give hende mere varieret mad, mere forskellighed og udgangspunkt i det hun ser du selv spiser - hun vil sandsynligvis gerne selv og vil ikke længere mades med ske.
Det anbefales som tidligere nævnt, at hun får mme til hun er 1 år, for at få sit jernbehov dækket. Da hun får flaske, vil det være oplagt at give hende mme via disse. To flasker dagligt (400ml) dækker hendes behov.
De to flasker kan godt ligge aften kl 20 når hun puttes og inden middagsluren om dagen. Det vil være helt fint at gøre det sådan og du behøver ikke give flaske sen aften :)
Men hun bør ikke få flaske om formiddagen fordi den naturligt vil tage pladsen og lysten væk fra frokosten ....
Du skal motivere hende til at spise ved at fortælle hvad du vil have "ind i munden skat, ind i munden, mmmm mam mam, smager godt, ind i munden" osv. så hun på den måde guides til at spise.
Måltidet skal ikke vare mere end ½ time, så er hun færdig med at spise og må fra bordet, indtil det så er tid til næste måltid. Der er ingen idé i at blive siddende og kæmpe med hende, hvis hun ikke vil og det er vigtigt at hun forbinder det at spise med noget hyggeligt og rart :)
Fortsat held og lykke med hende :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
Viden om børn:
Legetøj til baby og børn
Barnet har bedst af det nære samspil, der er mellem barnet og forældrene. Men i takt med at barnet bliver større og begynder at forholde sig lidt mere til verden omkring sig, vil det være godt, at der er legetøj, som barnet kan kigge på og undersøge.
Når barnet begynder at gribe, skal legetøjet passe til barnets lille hånd, og det er vigtigt, at legetøjet også egner sig til at komme i munden. Tingene skal være solide og uden skarpe kanter og spidser. Brug så vidt muligt legetøj,...
Gulsot nyfødt
Ca. 60% af alle nyfødte får en gullig farve i huden, det kaldes gulsot eller icterus/ikterus. Det opstår ofte, når barnet er 2-3 dage gammelt, og det topper, når barnet er 5 dage.
Gulsot er hos de fleste børn en ufarlig tilstand, som ikke skader barnet, og som ikke kræver behandling. Det opstår, fordi børn fødes med en del ekstra røde blodlegemer. Da barnet lå i livmoderen, var blodlegemerne med til at ilte barnets blod, men efter fødslen har lungerne overtaget denne funktion,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







