Svar: Søvn og dagsrutiner
Hej med dig - og velkommen til:)
Først - det er vigtigt for mig at sige, at det lyder som om at du er en rigtig sød og god mor. Du er opmærksom på din drengs behov, du forsøger at være der for ham, stimulere ham, du prøver at putte ham, når han er træt, du skærmer ham, luller ham til ro, forsøger at trave byen tynd i håb om at det vil virke ... Det lyder som om at du gør en masse rigtig gode ting og naturligvis er det så ekstra frustrerende, at det er begrænset, hvor meget det virker ...
Når jeg ser din plan for dagen, så er der flere ting som slår mig og jeg vil gerne dele lidt af mine tanker med dig :)
For det første er det helt normalt at børn på 6 måneder, kun sover ca 45 minutter om formiddagen, tilgengæld vil det være rigtig godt at arbejde på, at han sover en længere middagslur og gerne så lang en lur, at han kan begynde at springe 3 lur over. Netop i 6-7 måneders alderen vil børn ofte kunne undvære dagens sidste powernap.
For det andet er det vigtigt at du tilbyder ham lidt mindre skemad af gangen, men lidt flere måltider og også mere mælk. Så du på den måde er sikker på at han hele dagen igennem bliver fyldt godt op og derfor ikke behøver søge brystet så hyppigt om natten.
For det tredje, så er det super vigtigt at du ved at mælk naturligt skal indgå som en del af hans putteritual og det er ikke meningen at han skal kunne puttes spilvågen i seng og så kunne falde i søvn af sig selv. Det er helt naturligt at han har brug for at få bryst eller flaske og først når han er lige ved at overgive sig til søvnen men ikke sover helt, skal han i sin seng og sove. Han skal altså have mælk, men skal lige nå at registrere hvor han bliver lagt, trille om på siden og falde i søvn.
Det er også super vigtigt at du nu forsøger at aktivere ham rigtig meget i de vågne perioder, så han får længere vågentid og så der bliver tydelig forskel på hvornår han sover og hvornår han er aktiv. Det er vigtigt at du ikke ser hvert gab som behov for at blive puttet, men nogle gange ser det som udtryk for at han måske keder sig. Her skal han så aktiveres, evt. have noget at spise, selv sidde med lidt mad i hånden og på den måde stimuleres mentalt og så vil han måske være mere parat til at sove ½ time efter og vil dermed også være mere parat til at sove lidt længere stræk.
Det er en rigtig god idé at en gang dagligt triller ham en tur, gerne til middagsluren, så han kommer ind i en rytme, hvor hans indre ur naturligt bliver indstillet på at sove et lidt længere stræk netop midt på dagen.
Mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Tidlig morgen 05.30: Ammes og sover lidt videre i mors seng
Morgen 7.30-8: Havregrød eller øllebrød, vand af kop.
Formiddag 9: Frugtmos (evt. jerntilskud, hvis han ikke får mindst 400ml mme dagligt), tilbydes både af blødere typer frugt at sutte på selv, vand af kop.
Flaske og puttes til formiddagslur ca kl. 9.30-10, sover måske kun 45 minutter
Frokost 11-11.30: Grøntsagsmos og der begyndes nu med kød eller fisk i mosen, det kan ...
... være hjemmelavet mos eller mos fra glas. Suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden at gumle på selv, vand af kop.
Flaske kl. ca 13 og puttes til middagslur - meget fint at gå med ham, som du allerede forsøger, må her meget gerne sove 2 timer (ved godt at det lige nu lyder urealistisk, men med en fast plan for indtag af mad og mælk, samt nogenlunde faste tider for søvn og aktivitet, kan det godt være realistisk).
Eftermiddag 15.30-16: Tilbydes flaske
Powernapper evt. men kan også springe den over, det må lige nu være lidt fleksibelt i forhold til hvor lang en middagslur han tager. Jo kortere middagslur, jo mere behov for powernappen og omvendt.
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk og udgangspunktet bliver stille og roligt mere og mere af jeres mad. Suppleres med brødskorper, agurk eller lignende i hånden, vand af kop.
Pusles, bades osv. som nu
Ammes eller flaske og puttes til natten ca 19.30 - tidspunktet variere efter hvorvidt han har sovet powernap eftermiddag eller har sprunget denne over.
Sen aften 23: Ammes rigtig godt fra begge bryster, så du er sikker på at han er fyldt rigtig godt op, eller tilbydes flaske
Midt nat 02-04: Amning her skal I stille og roligt arbejde på at få trappet ud, så han i løbet af de næste uger bliver i stand til at sove fra midnat til næste morgen tidlig mellem 5 og 06 uden mælk ...
Som det er hos jer lige nu, så får jeres dreng ikke mælk nok i løbet af dagen og søger det naturligt om natten. Det er vigtigt at du lige nu arbejder på en rytme, hvor han får skemad når han vågner af en lur og får mælk inden han skal sove næste lur. Det er også vigtigt at du holder skemaden nede i mængde, så han netop har lyst til og tager imod mælken. Det er derfor bedre at give ham 1 dl. grød og mos og han så drikker lidt af flasken inden han puttes, end du giver ham 2 dl. grød eller mos og han så afviser flaske.
Så hos jer er der altså brug for flere ting. Blandt andet en ny rutine om dagen, en fast plan for mad og indtag af mælk, tidspunkter, adskillelse af leg, søvn osv. I er nødt til at fokusere på dette først, far kan sagtens overtage putteritualer med flaskegivning, det er ikke noget problem.
Jo mere flaske din dreng får, jo mere vil din amning gå i stå. Du må naturligvis gerne bibeholde amning om aftenen og om natten, hvis I begge trives med det og du vil godt kunne gøre dette i længere tid. Det vil sandsynligvis også være rigtig dejligt for din dreng at mødes med dig via amning, når I har været adskilt i løbet af dagen og du så er hjemme igen. I må se hvad tiden bringer.
De fleste børn vil i denne alder have brug for 800-900ml mælk i døgnet og derudover skal de også drikke vand af kop. Det handler om at dække deres væskebehov. Mælk i grød og mos er vigtigt for at energiberige deres mad og det giver dem ekstra kalorier, kalk osv. men det kan ikke tælle som mælk af flaske, for det er ikke væske på samme måde.
Jeg håber mine tanker hjælper dig videre på vej, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
10. juli 2026 | Sovevaner | 2 år
Kære Helen Min datter på 2 år er vanvittig svær at putte. Hun har egentlig...
6. juli 2026 | Sovevaner | 1 mdr.
Hej igen Helen, Hermed forlængelse af mit tidligere brev ang...
20. maj 2026 | Sovevaner | 18 mdr.
Hej Helen. Vores datter har i de sidste uger sovet ca kl 20 og vågnet ved...
13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Mudrede nætter og manglende søvn
Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...
29. april 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen, Jeg er ny mor - og ny herinde, og jeg har et par spørgsmål i...
Viden om børn:
Sko
Det er vigtigt at barnets muskulatur i fødderne får mulighed for at udvikle sig rigtigt. Dette gøres bedst, hvis barnet får lov til at gå så meget som muligt på bare fødder.
Som hovedregel har børn ikke brug for sko, før de begynder at rejse sig og gå rundt. Når barnet skal have sin første sko, er det vigtigt at skoen er blød og passer til barnets fod. Der bør være en fast hælkappe og skoen bør ikke være så stor, at barnet risikerer at glide frem i den. Hvis foden glider, er...
CE-mærket
Se efter CE-mærket når du køber legetøj
Legetøj skal være CE-mærket. Det er en sikkerhed for at legetøjet opfylder en række krav til sundhed, sikkerhed og miljø. CE-mærket er fælles for Europa og det er Forbrugerstyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen og Miljøstyrelsen, der holder øje med at reglerne for CE-mærkning overholdes. Der foretages løbende stikprøvekontroller for at kontrollere at det legetøj, vi kan købe til vores børn, er i orden.
Du skal også være opmærksom på...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.








