Svar: Flaskestart
Kære Juli-moder
Det er korrekt at det kan være svært at lære børn at tage flaske, hvis de først er blevet rigtig glade for brystet - men der er ikke andet at gøre end at forsøge og da du skal begynde arbejde, så er det nødvendigt at du begynder at give flaske nu.
Det bedste du kan gøre er at starte med at malke lidt ud, så din datter får din mælk på flaske. Så skal hun kun forholde sig til at die/sutte på en anden måde, smagen vil være den samme, det vil være noget hun kender.
Flaske skal gives på det tidspunkt, hvor du normalt ville amme. Jeg har netop sendt dig en plan for dagen i et andet brev og der hvor der i planen står "amning", kunne i princippet også stå flaske. Du skal altså give hende en flaske i stedet for brystet.
Det vil være rigtig godt at erstatte en amning af gangen med flaske, således at hvis du normalt ammer 6 gange i døgnet, så vil det være fint at amme 5 gange og give en flaske, næste dag kan du så amme 4 gange og give 2 flasker osv. Indtil du kommer op på den mængde, som du gerne vil give. Der er jo ingen der siger at du behøver stoppe amningen helt, du kan f.eks. godt fortsat amme eftermiddag, aften og nat og din datter kan så få flaske om dagen, hvor du ikke er hjemme.
Det er en god idé at trappe ned som beskrevet, for at din krop kan følge med. Hvis du stopper med at amme fra den ene dag til den anden, vil du få brystbetændelse og store smerter. Din krop holder jo ikke op med at producere mælk, fordi du starter arbejde ... Så mælkeproduktionen skal nedsættes stille og roligt og det bliver den ved at du ammer færre og færre gange i døgnet. Vælger du så at amme f.eks. 3 gange i døgnet og give flaske 3 gange, så vil din mælkeproduktion tilpasse sig dette behov.
Du må prøve med forskellige flaskesutter, hvis din datter bruger en narresut, så vælg en ...
... flaskesut, som ligner den sut hun er glad for normalt.
Det kan være en fordel at far forsøger sig med flasken, fordi han ikke forbindes med amning. Det kan også nogle gange være bedre at det er mor og du kan sidde med hende som hvis du ammede eller du kan prøve at lægge dig med hende og lade hende ligge lidt med flasken ved munden - det kan nogle gange få barnet til at tage imod og acceptere den. I nogle situationer hjælper det at starte med at give brystet og så lirke brystvorten ud og erstatte med flasken.
Det kan også nogle gange hjælpe at tilbyde flasken, når hun er halvt sovende - derfor kan I evt. forsøge sen aften omkring kl. 23, hvis du plejer at amme deromkring. Så inden hun vågner helt, forsøge at give hende en flaske i munden og se om hun vil acceptere den og spise i søvne - det vil også hjælpe jer, i forhold til at du sikkert gerne vil kunne slippe for den sene aftenamning på et tidspunkt, fordi du naturligt gerne vil sove mere, når du nu skal til at møde frisk og veludhvilet på arbejde.
Nogle gange kan det også være en fordel at forsøge når hun ikke er alt for sulten. Hvis hun er meget sulten, så har hun simpelthen ikke tålmodighed til at koncentrere sig om den anderledes sutteteknik det er at spise af flaske kontra bryst og derfor gør det hende ked af det og hun forbinder flasken med noget dårligt. Det kan derfor være en bedre idé at forsøge med flasken når hun ikke er alt for sulten men måske mere har behov for en tørstslukker og så på den måde forsøge at vende hende til det.
Men under alle omstændigheder så er I nødt til at komme igang med at lære hende det nu og jeg håber det lykkes for jer. Der er ingen garanti .. nogle børn foretrækker den ægte vare og det kan man jo ikke fortænke dem i :)
Håber du kan bruge ovenstående råd videre, fortsat held og lykke med hende :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
Viden om børn:
Tvillingefødsel
Det er altid noget ganske særligt at få et barn, men at få to på en gang er noget helt specielt.
En tvillingefødsel skal helst foregå på en specialafdeling, fordi der ved fødsel af to børn er større risiko for komplikationer. Cirka halvdelen af alle tvillingegraviditeter bliver afsluttet med planlagt kejsersnit, og når du er i 36. graviditetsuge, vil du ofte få svar på, hvorvidt du kan føde vaginalt, eller om det anbefales, at du føder ved planlagt kejsersnit.
Man...
Forkælelse - forkælede børn
Små børn kan kun fortælle dig, at de har brug for din hjælp ved at græde. Et lille barn kan ikke på anden måde give udtryk for, at det har behov for at blive taget op, blive skiftet, få mad, blive pludret med, krammet osv.
Derfor skal du altid reagere, når det lille barn græder. Det er en skrøne, at børn udvikler deres lunger, ved at få lov til at græde. Og det er heller ikke korrekt, at man forkæler et barn ved at reagere på dets gråd, tværtimod.
Små børn kan ikke...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







