Svar: 4 år og urolige nætter
Kære Rikke
Nu kender jeg jo kun dig og jeres familie ud fra de breve du tidligere har sendt mig, jeg kender ikke din drengs far, kender ikke jeres indbyrdes forhold, ved ikke hvordan I egentlig har det ...
Men min umiddelbare tanke er, at du nok skal indstille dig på at du har en ekstra tryghedssøgende dreng og at hans store behov for at vide at du er der, behov for at mærke din hånd om natten er et behov, du skal give sikre og lade ham få. Det er okay, også selvom du føler at det går lidt den forkerte vej.
Jeg tænker at der må være nogle ting i hverdagen som gør, at jeres dreng søger denne ekstra tryghed og da det er begrænset, hvor meget jeg kender jer, så kan det være svært at sige, hvad det præcist kan være, men jeg vil gerne dele lidt af mine tanker med dig :)
Det kan være det svære skift som naturligt ligger mellem at skulle flytte mellem mor og far. Det kan handle om at han har svært ved at skifte situation, svært ved de forskellige regler som er i de to hjem, at han har svært ved at agere i to forskellige verdener...
Det kan også handle om at han er blevet storebror og at det er svært for ham at skulle dele lillesøster med mor og med mors mand. Det kan være svært for ham at finde sin rolle i jeres familie, finde ud af hvem han er, hvad han står for og føle at han har værdi og er noget særligt. Lillesøster er jo altid hos jer, men han skal til sin far. Hun har weekender alene med jer, han har jer aldrig for sig selv, hun er der altid ...
Det kan også handle om alder, udviklingen han går igennem. Mange børn har mareridt, mange børn er bange for mørke, mange børn vil naturligt søge deres forældre i denne alder. Han kan mere og mere skelne fantasi og virkelighed og bliver bedre til det, jo ældre han ...
... bliver. Men det betyder også at hans drømme nu kan ændre karakter og kan blive mere uhyggelige med monstre, spøgelser og andet...
Han kan reagere på ting der sker i børnehaven, legekammerater, konflikter, ekstra krav der stilles til ham og til selvstændighed. Han kan godt være ekstra tryghedssøgende fordi der er noget i børnehaven, som er svært for ham at tackle ...
I skal naturligvis overveje om der også kan være vane i hans opvågninger. Er han renlig? Det kunne godt tænkes at han skal tisse sen aften omkring midnat og derfor vågner. Hvis I er igang med renlighed eller han er renlig, så kunne I forsøge at følge ham på toilettet når han vågner sen aften og derefter guide ham ind i egen seng igen. Så han stille og roligt lærer at gå den anden vej, når han vågner og på den måde kommer væk fra per automatik at søge soveværelset.
Prøv også at tale med ham om, hvorfor han søger jer om natten. Prøv om I kan få ham til at sætte lidt ord på, hvad det er. Måske siger han "jeg vil også bare gerne sove sammen med en anden, ligesom I gør" - det er hørt fra fireårige før og det er naturligvis et helt reelt ønske. Ville I selv bytte?
Jeg synes det er rigtig godt at I giver ham lov til at komme ind på en madras på gulvet, når han har brug for det og giver ham den tryghed. Naturligvis har jeg forståelse for at I også gerne vil have soveværelset for jer selv - men hvis han føler sig alene, hvis han føler sig ensom i sin seng, så kunne en løsning måske også være at han og lillesøster sov sammen ...
Prøv om ikke han kan sætte lidt ord på, hvad han har brug for, for at kunne sove hele natten på sit værelse. Finder du årsagen er I naturligt også tættere på en løsning :)
Håber du kan bruge ovenstående videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
7. november 2026 | Sovevaner | 9 mdr.
Kære Helen Vi har en datter, Carmen, på godt 9 måneder, og vi vil gerne...
5. november 2026 | Sovevaner | 7 år, 8 mdr.
Hej Helen, Vi har 2 børn, en pige på 7 år og en dreng på 5 år. Vores...
4. november 2026 | Sovevaner | 17 mdr.
1 år og 5 måneder gammel dreng vågner klokken 04
Kære Helen, Vi har en søn, der nu igennem næsten 4 måneder er...
24. oktober 2026 | Sovevaner | 18 mdr.
Dagslur i klapvognen fungerer ikke mere
Kære Helen, Jeg har et spørgsmål i forhold til søvnvaner Vores datter...
22. oktober 2026 | Sovevaner | 2 mdr.
Hej Helen Jeg vil hører om du kan hjælpe mig med at forstå anbefalingerne...
Viden om børn:
Madras til barnevogn
En barnevognsmadras kan være lavet af forskellige materialer, f.eks. skumgummi. Det betyder, at madrassen let suger kondensvand, der naturligt vil samle sig i barnevognen, når barnet sveder eller bare trækker vejret. Derfor er det vigtigt, at madrassen løftes op og stilles på højkant dagligt, og når barnevognen ikke bruges, så madrassen er tør, når barnet skal ligge på den.
Om vinteren kan det være nødvendigt at tage madrassen med ind, så barnet ikke lægges på en iskold madras,...
Episiotomi - Epis
Episiotomi eller Epis er, når kvinder under en fødsel klippes i mellemkødet. Man klipper i det stykke, der er mellem skeden og endetarmsåbningen, og man gør det, for at barnet bedre kan komme ud.
Der findes to typer af Episiotomi:
1. Man kan klippe lodret ned fra skedeåbningen til endetarmen. Dette klip heler ofte let op, men det anvendes ikke så meget mere, da der er risiko for, at klippet udvider sig og bliver længere, når barnets hoved passerer forbi - og derved...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Tusind tak for din hjælp til ammestop. Jeg har i denne uge endelig lagt amningen på hylden, og lillepigen har ikke sagt et kvæk. Hun falder så pænt i søvn, imens jeg synger for hende. Hun er så dygtig, og jeg er glad for, at det har været så let. Der er selvfølgelig stadig mælk i mine bryster, men de er ikke spændte. Så tusind tak for dine råd...
Hilsen en mor, der gerne ville gøre ammestop så let som muligt for både mor og barn.











