Svar: Afføring mange gange om dagen.. nu i 12 dage
Kære Anne-Marie og lille Bastian
Sikke noget, det lyder som om at jeres dreng har fået en maveinfektion og jeg synes I skal tage ham til lægen, så lægen kan undersøge ham.
Medbring også et par af hans bleer, så lægen kan se hvordan afføringen ser ud - især den afføring der er grålig og den afføring der er slimet, er det vigtigt at lægen ser.
Det kan være nødvendigt at tage afføringsprøver fra, men det vil lægen tale med jer om. I sin tid lærte jeg, at man altid skulle tage tre på hinanden følgende prøver, for med sikkerhed at kunne fange evt. bakterier eller virus som ikke bør være der. Tal med lægen omkring dette.
Med den alder jeres dreng har, er det naturligvis svært at afhjælpe så meget via kosten, han må jo f.eks. ikke få surmælksprodukter endnu. Men det kan dog være rigtig godt at give ham ...
... mælkesyrebakterier og I kan købe dette på apoteket. Man kan købe bifiform dråber eller biogaia dråber der kan gives som en kur, for at få etableret en god maveflora igen. Tal også med lægen omkring dette.
I kan også med fordel købe nogle af de grødprodukter som indeholder mælkesyrebakterier - de hedder ofte pro- eller prebiotica på pakkerne.
Risgrød er en meget neutral grød, som kan virke godt på de små maver og I må gerne komme lidt frugtmos på, f.eks. æblemos. Hold igen med sveske, blomme og abrikosmos, når der er tendens til løs mave/diarré. Banan kan derimod virke lidt forstoppende på nogle børn, så det kan I også forsøge med ...
I bør koge vandet til hans flasker/erstatning og giver I ham vand af kop bør dette også være kogt afkølet vand.
Jeg håber I kan bruge dette videre, fortsat held og lykke med ham :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Viden om børn:
Fedt
Små børn har brug for fedt i maden. Det anbefales at tilsætte en tsk fedtstof i hver portion hjemmelavet mad. Det er udmærket at skifte imellem de forskellige typer fedtstof som olie, smør og plantemargarine.
Efter 1 års alderen kan barnet fortsat have behov for at få lidt ekstra fedtstof. Det er især i familier, hvor man spiser meget magert og gerne vil at barnet skal have sunde spisevaner fra starten.
I mager mad er der mange grøntsager, frugt og brød og kun lidt...
Modermælkserstatning
Modermælkserstatning gives til børn, der ikke ammes eller tilbydes udmalket modermælk - og modermælkserstatning kan gives fra fødslen. Modermælkserstatning er sammensat, så det ligner modermælken mest muligt, og børn udvikler sig og trives rigtig godt på modermælkserstatning.
Modermælkserstatninger har et højere indhold af protein, mineraler og vitaminer, end man ser i modermælk. Det skyldes, at barnet ikke kan optage næringstofferne helt på samme måde. Modermælkserstatning...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Tusind tak for din hjælp til ammestop. Jeg har i denne uge endelig lagt amningen på hylden, og lillepigen har ikke sagt et kvæk. Hun falder så pænt i søvn, imens jeg synger for hende. Hun er så dygtig, og jeg er glad for, at det har været så let. Der er selvfølgelig stadig mælk i mine bryster, men de er ikke spændte. Så tusind tak for dine råd...
Hilsen en mor, der gerne ville gøre ammestop så let som muligt for både mor og barn.






