Brev:
Hysterisk - 3 år
Hej Helen!
Victor fylder 3 år her i januar og vi har i den grad fået vores kampe. Typisk ca 3 gange om ugen.
Han bliver simpelthen SÅ hysterisk og vil ikke stoppe igen - han bliver ved og ved og ved med at køre i samme rille.
Eksempel: Vi har lige været i Superbest for at handle. Han er dygtig til at hjælpe med at lægge ting i kurven og putte op på båndet og igen ned i poserne. Han har fået lov til at være med i det hele. Da vi så var færdige til at gå så ville han op på "taskehylden" ved kassen igen. Det fik han ikke lov til da de næste i køen selvfølgelig skulle til. Så blev han helt hysterisk og jeg løftede ham ud af butikken og rundt om hjørnet, hvor der ikke var andre mennesker. Men han trampede og skreg.
Hele vejen hjem er han blevet ved med at sige, at han vil have mere mad og vi skal gå tilbage. Altså det har stået på i 45 min. Vi har prøvet den hårde tilgang og blive sur på ham, vi har prøvet at være forstående og give ham ret i at det også er træls og fortælle at vi selvfølgelig skal i superbest en anden dag. Vi har ignoreret ham og bare ladet ham tale men uden at svare. Ingenting hjælper.
Nu er vi lige kommet hjem og han sidder ude i en snebunke og er vendt på en tallerken. Han leger fint og er glad. Vi vil gerne at han snart lærer at det altså bare ikke er i orden og vi er rigtig trætte af de kampe, men vi ved ikke om han er for lille til at få en "straf". Sætte ham på værelset, ikke se tegnefilm eller anden konsekvens. Eller er det nyttesløst?
Lige nu efter han er kommet ind fra snebunken, har jeg givet ham en skål med æbler og taget dem med op på værelset. Jeg har sagt at det er frokost og når de er spist så skal han sove. Jeg har fortalt at årsagen til at han ikke må spise dem ...
... nedenunder er fordi han har været så sur og vi ikke har lyst til at være sammen med ham lige nu. Jeg har sagt at når han har sovet, så er vi alle sammen glade igen.... men det er altså et skud i tågen.
Han har sendt sine sutter til julemanden midt i december og normalt ville vi nok kunne have fået hans puls ned med en sut, men den har vi jo ikke længere. Han spørger ikke efter sutten og virker ikke til at savne den - normalt sagde han altså at han ville have sutten når han blev ked af det.
De fleste hysteriske anfald får han dog om natten, hvor han bliver ved og ved og ved med at sige "jeg vil ikke", men vi ved ikke hvad det er han ikke vil. Men vi kan ikke få pulsen ned på ham. Nogle gange må vi slet ikke røre ham.
Den periode vi er inde i, der skal alting gøres efter hans hoved. Han skal trykke på knappen når lyset skal tændes. Det ene ben skal ned af stolen før det andet og hvis det bliver omvendt, så skal han op og gøre det forfra. Hvis vi har tændt lyset, så skal det slukkes og han skal gøre det. Hvis vi har fundet bleen, så skal den tilbage og han skal selv finde den.
Vi kan høre at han næsten bliver hys, og så forsøger vi at bøje af... for det er jo ikke lige kampen om lysknappen vi vil vælge p.t. Men der er jo tidspunkter hvor vi bare ikke vil bøje af. Vi er normalt rimelig konsekvente og han er velopdragen... indtil videre. Vi opdrager på den kærlige lydhøre måde og ikke den autoritære.
Hvad skal vi stille op med sådan en fyr?
Han er blevet storebror for 3 mdr. siden og han er bare SÅ glad for hende. Han virker ikke til at være jaloux og vi har gjort meget ud af at være sammen med ham alene hver især, så han ikke føler at der er gået en masse fra ham efter hun er kommet til.
Venlig hilsen
Christina
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
9. september 2026 | Opdragelse | 2 år, 10 mdr.
Selvstændighedsfase og børnehaveopstart
Kære Helen Tak for dit tidligere svar - det hjalp rigtig meget, og vi fik...
3. september 2026 | Diverse | 2 år, 8 mdr.
Valg af børnehave - 2 år, 8 mdr.
Kære Helen Vi skriver angående vores dejlige datter, som er 2 år og 8...
20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.
Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?
Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...
18. marts 2026 | Opdragelse | 3 år, 1 mdr.
Hej Helen Jeg har lige et spørgsmål omkring det her med at sige undskyld....
16. marts 2026 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.
Kære Helen Tak for dit svar omkring vores datter på 2år og 9mdr. Det har...
Viden om børn:
Ruskevold
Nogle gange sker det, at man i overskrifter kan læse om børn, der er blevet rusket af deres forældre. Men lige meget, hvor meget eller hvor længe et barn græder eller skriger, så må man aldrig slå eller ruske sit barn.
Et spædbarn der ruskes kan få blødninger i hjernen, som kan medføre hjerneskade eller død.
Kommer du i en situation, hvor du kan mærke at du ikke kan klare barnets gråd og hvor du kan risikere at gøre dit barn ondt, så læg barnet i seng, lift eller...
Muslingeskaller - brystvorte
Du kan købe muslingeskaller, også kaldet ammeskaller. Disse blev introduceret i Danmark omkring år 2000 og var meget populære. Senere blev de frarådet, fordi mange fik problemer med svampeinfektion i brystet netop i forbindelse med brug af ammeskallerne.
Da skallerne bæres direkte på brystet og inde i BH´en, skulle de have en helende virkning på ømme og revnede brystvorter - men skulle altså samtidig også kunne medføre svampeinfektion. Virkningen af ammeskaller/muslingeskaller...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for kampen i medierne mod ’skrig dig i søvn’ metoden. Den er godt nok sej!
Jeg videresendte dit indlæg fra din egen side til en kollega, som var grædefærdig af tvivl over om hun var en dum og dårlig mor, når hun bare blev ved med at gå ind til sin grædende søn om aftenen. Hun var simpelthen så lettet og følte sig så godt bakket op. Hun havde fået mange ’gode råd’ fra venner og familie, som også havde forsikret hende om at hun både forkælede barnet og gjorde det utrygt (?!?) med sin inkonsekvens og blødsødenhed.
Det er en vigtig, vigtig kamp du kæmper for at få spredt et væsentligt budskab!