Svar: Lang tid mellem afføring plus meget luft i maven
Kære udlandsdansker
Det er dejligt at din datter er kommet igang med skemaden, trods hendes maveproblemer. Det er rigtig godt at I forsøger at give hende lidt forskelligt, det er netop vigtigt med den alder hun har, men det lyder som om at I skal forsøge at bibeholde flere af de ting hun kender og som hendes mave er vant til og så introducere en lille mængde af nye fødevarer af gangen, så hendes mave har en chance for at følge med.
Da I bor i udlandet, ved jeg ikke helt, hvad mulighed I har for at købe forskellige grødtyper, jeg kunne dog godt forestille mig at udvalget var stort, hvor I bor... Jeg vil foreslå dig at se efter grødprodukter, som indeholder mælkesyrebakterier, de kaldes ofte pro- og prebiotica og netop grødprodukter tilsat dette, kan være godt til at holde jeres datters mave igang naturligt. Biogaia som I har forsøgt er også ganske udmærket, men måske vil det hjælpe hende, hvis også noget af den mad hun spiser, indeholder mælkesyrebakterier.
Når I introducerer nye fødevarer til hende, så bibehold en basis grød eller basis mos, hvorpå I så tilsætter noget nyt som topping. På den måde sikrer I jer både at hun får noget som maven er vant til og samtidig også får noget nyt. Det kan være en grød hun er glad for, der bruges som basis og tilsættes forskellige frugter og bær. Det kan også være f.eks. kartoffelmos, der bruges som basis og hvorpå der så tilsættes topping af andre typer grøntsager.
Ris har mange glæde af og hun må gerne få ris med den alder hun har nu. Ris kan gives i grøntsagsmos, eller spises med forskellige typer af sovs - boller i karry kan være en hofret for børn. Hun kan også få risgrød som basisgrød tilsat grovere grødtyper, topping af frugtmos eller måske med lidt ny grøntsagsmos på ... (man kan faktisk godt blande risgrød med grøntsager).
Hvis hun er godt igang med skemaden, så bør hun have afføring hver eller hver anden dag - jeg synes ikke at der bør gå fire dage imellem hendes afføringer. Hvis hun spiser godt af grød og mos, så kommer der jo en del ind og det skal naturligvis også ud .... Den afføring du beskriver lyder normal, men du skal være opmærksom hvis hun får vandtynd afføring, der ligner diarré. Man kan godt have det der hedder obstipations-diarré, ...
... altså forstoppelses-diarré ....
I skal sikre jer at hun stadig får væske nok, mangel på væske kan give forstoppelse og det er vigtigt at hun ikke spiser så store mængder skemad, at hun helt fravælger at drikke. Der skal være plads til begge dele. Derfor er det bedre at give hende 3/4-1 dl. grød og mos og hun så stadig drikker vand og får sin mælk, end at give hende 1½ dl. grød og mos og hun så afviser at drikke ...
Det er i forhold til væskeindtaget vigtigt at hun således ikke overspiser, men i forhold til luft i maven, er det også vigtigt at give hende små og hyppige måltider. Hvis hun overspiser, så vil maven være længere tid om at tømme sig og det kan give oppustethed, ubehag og luft i maven.
Det er også vigtigt at I varierer hendes kost og med den alder hun har, vil det være passende at hun får 2 grødmåltider og 2 grøntsagsmåltider dagligt. Variation er også vigtigt for at holde maven igang.
Og så skal hun mobiliseres, det er vigtigt at I tumler med hende, cykler med hendes ben, hjælper hende med at trille, dreje og bevæge sig omkring. Jo mere hun bruger sig selv motorisk, jo bedre fungerer maven også. Jo mere stille hun ligger, jo større risiko for at mave også går i stå.
Hvis I ikke kan holde gang i hendes mave naturligt via kost osv. så vil det være nødvendigt at give hende afføringsmiddel. I DK bruger man laktulose som første valg. Det virker ved at gøre afføringen blød, så barnet bedre kan komme af med det og påvirker ikke tarmperistaltikken. Det gives som mixtur og skal dermed drikkes. Man giver normalt 1 ml pr kg barnet vejer og gerne fordelt over 2 doser dagligt. Det vil sige at hvis jeres datter vejer f.eks. 7 kg, så kan hun få 3½ ml morgen og 3½ ml aften.
Hvis jeres datter er meget forstoppet, så kan lægen mærke det ved at undersøge hende og man vil her ofte vælge at gå ind og give hende et klyx, som er et afføringsmiddel der gives i endetarmen. Det får den afføring ud som står og generer, der skabes passage og bagefter er det så vigtigt at sørge for at maven ikke stopper igen, men netop holdes igang ved ovenstående råd :)
Er du i tvivl så søg altid læge, hellere spørge en gang for meget end en gang for lidt!
Håber du kan bruge ovenstående videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
6. oktober 2025 | Diverse | 2 mdr.
Hej Helen Vores dreng er nu blevet 10 uger, og han trives umiddelbart rigtig...
27. september 2025 | Diverse | 14 mdr.
Svær og lang indkøring af 1 årig i vuggestue
Kære Helen, Jeg skriver, fordi jeg har brug for gode råd til indkøring i...
27. september 2025 | Diverse | 12 mdr.
Hej Helen Min søn er startet i dagpleje, vi er en uge inde i 2 uges...
20. september 2025 | Diverse | 6 år
Flytteovervejelser og skolestart/skifte
Kære Helen Mig og min kæreste er forældre til en sund og rask dreng på 6...
10. september 2025 | Diverse | 3 år, 6 mdr.
Kære Helen Tak for din inspirerende brevkasse. Det er så dejligt at læse...
Viden om børn:
Suttebehov
Alle nyfødte fødes med en sutterefleks, der både giver dem tryghed og mad og dermed er en livsnødvendig refleks.
Et meget fortidlig født barn kan godt mangle sutterefleks, men det vil ofte være en af de første reflekser man ser hos barnet.
Nogle børn har et stort suttebehov og her kan sundhedsplejersken anbafale at man giver barnet en sut. Andre børn bruger deres sutterefleks ved brystet og foretrækker dette fremfor en "narresut". I princippet skal det lille barn...
Hofteklik
Alle nyfødte undersøges for hofteklik - også kaldet hofteskred eller hofteledsdysplasi. Det ses hos ca. 1% af alle børn. Det opdages ofte ved, at man kan høre et lille klik, når barnets ben drejes op mod maven og udad. Det skyldes, at lårbenshovedet kan glide ud af hofteskålen ved denne bevægelse.
Hvis man har mistanke om, at barnet har en medfødt hoftefejl, så vil barnet blive undersøgt med ultralyd. Hvis barnet har hofteklik, skal det behandles med en skinne, der holder benene...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







