Svar: Stoppet næse og rød navle
Kære bekymrede mor
Tillykke med den lille dreng :)
Det er rigtigt at små børn ofte får store bussemænd, der kan lukke deres næse og genere dem, men disse kan ofte fjernes ved at man bruger saltvand og evt. en næsesuger eller med snippen af en stofble får dem ud. Ofte vil barnet også nyse, hvis man kilder dem lidt under næsen og på den måde vil næsen rense sig selv ...
Du fortæller at din dreng siden 1 måned gammel har haft børneeksem, du fortæller at hans øjne tit er hævet, røde og han lyder faktisk en del generet af det. Det kunne faktisk godt være allergi, han er jo ikke ret gammel og jeg synes det lyder rigtigt at have denne overvejelse.
Det kan naturligvis handle om indeklima, fordi I er ved at bygge om, det kan også handle om mælken han får - bliver han ammet, får han flaske, hvad giver du ham? Det kan handle om dyr i hjemmet eller andet han reagerer på - det er altid meget svært at vide, når det er allergi. Øjne kan godt løbe i vand, fordi han måske har tilstoppede tårekanaler, det har mange børn i din drengs alder, men hævede, røde øjne, tilstoppet næse og børneeksem, - når man sætter det hele sammen, ja så lyder det som om at der er et eller andet han ikke tåler så godt og reagerer på.
Har nogle af jer allergi? Hvis ja, så vil han naturligt være arveligt disponeret. Men han kan sagten få allergi alligevel, faktisk siger man at 5-10% af alle børn får allergi, selvom man ikke kan finde en arvelig årsag.
Det er svært at diagnosticere så lille et barn, det er svært at tage prøver og teste ham. Men man kunne godt gøre nogle ting, for at se om det ville hjælpe. Det kunne f.eks. være at få undersøgt jeres indeklima, få ...
... tjekket om der er noget i jeres mure, materialerne som huset er bygget af osv. som kan genere ham. Alt efter hvad du giver ham af mælk, kunne du også overveje om du skal foretage dig noget her osv.
Jeg synes du skal prøve at tale med jeres læge omkring allergi, børneeksem osv. og få en snak med lægen om, hvad der kan spille ind hos jer og hvad man i givet fald kan gøre.
Læs også på astma og allergiforbundets hjemmeside, der kan du læse en masse om allergi, undersøgelser osv.
Med hensyn til den røde navle, så er det vigtigt at du sørger for at rense den hver gang han har været i bad. Du skal også være opmærksom på, at drenge ofte kan tisse opad, så der kan komme urin i navlen. Læg derfor konsekvent hans tissemand nedad, når du giver ham ble på og prøv også at lade bleen være bukket, så den ikke kommer op over navlen, men så navlen får luft.
Rens navlen med uparfumeret sæbe og skyl grundigt efter med rent vand bagefter. Tør navlen med snippen af et håndklæde eller en stofble eller brug evt. en vatpind, så du får den renset rigtig godt. Hvis der sidder meget skidt i navlen, så kan du komme 1-2 dråber badeolie i/på navlen, lade det sidde et par minutter så skidtet opblødes og så vaske og rense navlen som beskrevet. Hvis din dreng har en lidt dyb navle, en navle som næsten er et lille hul, så er det vigtigt at du kommer helt ned i bunden og får den renset og tørret der :)
Jeg går ud fra, at hans navle oprindeligt er helet godt op og at det ikke bløder fra navlen. Hvis du oplever at det bløder eller væske fra navlen, så skal den ses af lægen!
Håber du kan bruge ovenstående videre, fortsat held og lykke :)
Rigtig godt nytår!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
6. oktober 2026 | Diverse | 18 mdr.
Hvordan passer jeg på mig selv som fuldtidsmor?
Kære Helen Jeg kunne godt tænke mig lidt generel sparring på, hvordan man...
3. september 2026 | Diverse | 2 år, 8 mdr.
Valg af børnehave - 2 år, 8 mdr.
Kære Helen Vi skriver angående vores dejlige datter, som er 2 år og 8...
Viden om børn:
Sele til barnevogn
Barnevognssele anvendes, når der er risiko for at barnet kan falde ud af barnevognen og barnet bør være under opsyn, når det er i sele. De fleste børn har brug for sele i barnevognen fra de er 6 måneder gamle - nogle børn lidt før.
Du bør altid vælge en barnevognssele som er DVN mærket (Dansk Varefakta Nævn). Selen skal spændes fast i barnevognens bund og den må ikke kunne trækkes løs.
Selvom barnet ligger i DVN mærket sele, skal der altid være opsyn med et barn...
Omega-3 og amning
Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk.
Omega-3 er meget vigtigt for udviklingen af spædbarnets nervesystem og hjerne, synssansen og de kognitive færdigheder (indlæringsevne og hukommelse) og undersøgelser viser at indtag af fisk og omega-3 tilførelsen til barnet via modermælken har stor betydning helt op til barnets 2 års alder.
Et for lavt indtag af fisk og dermed omega-3 fedtsyrer er også sat i forbindelse med forringet finmotorik og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
det er vist på tide at jeg skriver og siger tusind, tusind tak for alle dine råd og vejledninger! Det er jo super dejligt at have en som dig at henvende sig til med alle de spørgsmål der kommer op i forbindelse med at være forældre. Det har været en fantastisk stor hjælp at læse dine svar, ikke kun til mig, men også til andre forældre.
Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skulle have gjort uden din brevkasse – bare muligheden for at kunne stille de 'dumme' spørgsmål, er utrolig beroligende, for ikke at nævne at se at der er andre der ude som pusler med de samme problemer som jeg gør.
Så tusind tak for din hjælp!
Bedste hilsner
Mor til pige på 5 måneder








