Svar: Urolig nattesøvn og døgnrytme
Kære Ida
Tillykke med lille Vigga og velkommen til :)
Der kan sagtens være en sammenhæng mellem Viggas varierede søvnmønster om dagen og store uro om natten. Det kan ikke udelukkes, tingene påvirker jo hinanden.
Det er dog begrænset, hvor meget fast rytme I kan forvente endnu, med den alder Vigga har. Hun vil naturligt få mere og mere rytme hen af vejen, men først i 3-4 måneders alderen og især når hun bliver gammel nok til at komme igang med skemad, vil man normalt kunne forvente mere rytme og fast struktur.
Lige nu er det en god idé at arbejde på at hun sover 2 lange lure i løbet af dagen eller 3 mindre lure. Samlet vil hun måske sove 5-6 timer i løbet af dagen og ca 10 timer om natten, naturligvis afbrudt af mad. Det kan måske give dig en nogenlunde idé om, hvad du kan forvente. Du efterlyser en fast rytme for dagen og det kan jeg desværre ikke give dig, med den alder hun har, hun er lidt for lille. Men du kan prøve at medtænke de 5-6 timers dagssøvn og ca 10 timers nattesøvn og så se om ikke du kan få det til at gå op i en højere enhed :)
Det er meget fint at du forsøger at amme hver 3-4 time, så hun ikke sover meget længere end dette om dagen, netop for at hun både får mælk nok, men også får en rytme, som gør at hun ikke bliver overtræt. Som du skriver resulterer de meget lange lure nogle gange i at hun også har meget lange vågenperioder og det vil være rigtig godt, hvis hun ikke er vågen i mere end 2-2½ time af gangen, så skal hun sove igen.
Det er her vigtigt at mælk indgår som en fast del af hendes putteritual og det er netop putteritualerne, du kan begynde at gøre ...
... noget ved nu. Det vil være rigtig godt at indføre faste ritualer, som på sigt bliver genkendelige for hende og dermed trygge, som forbereder hende på hvad der nu skal ske.
Det vil her være rigtig godt at putte hende i et svøb eller f.eks. i en voksipose, fordi det vil hjælpe hende til at holde sammen på sig selv fysisk. Lige nu forstyrrer det jer, når hun ligger og flagrer med arme og ben, men netop en sovepose vil kunne afhjælpe dette. I kan også overveje om hun sover bedst i sin lift eller har brug for at blive puttet direkte i sin seng. Nogle børn sover bedst og mest roligt på lidt plads, andre børn har det bedre, hvis der er plads til at de kan skifte lidt stilling og her er der mere plads i en seng ...
Med hensyn til at hun forstyrrer jer om natten, så skal I naturligvis overveje hvor slemt dette er ... Nogle vælger at flytte barnet på eget værelse tidligt, fordi de ikke kan sove i den natlige uro - og det kan I naturligvis også vælge. Jeg vil umiddelbart ikke anbefale det, da det at I sover i samme rum kan være med til at forebygge vuggedød. Andre forældre vælger at sove med ørepropper og atter andre vælger at sove på skift i og uden for soveværelset, for at få nattero hver anden nat. Og så er der jo også forældre som sover bedst, netop når de kan høre deres barn, det er dejligt at have sit barn helt tæt på - også selvom det pludrer og grynter om natten ... :)
Vi er alle forskellige og I må prøve at finde ud af, hvad løsning der passer jer bedst og kan give jer alle bedst nattero.
Håber du kan bruge lidt af mine tanker videre, fortsat held og lykke med hende :)
Rigtig godt nytår!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
7. november 2026 | Sovevaner | 9 mdr.
Kære Helen Vi har en datter, Carmen, på godt 9 måneder, og vi vil gerne...
5. november 2026 | Sovevaner | 7 år, 8 mdr.
Hej Helen, Vi har 2 børn, en pige på 7 år og en dreng på 5 år. Vores...
4. november 2026 | Sovevaner | 17 mdr.
1 år og 5 måneder gammel dreng vågner klokken 04
Kære Helen, Vi har en søn, der nu igennem næsten 4 måneder er...
24. oktober 2026 | Sovevaner | 18 mdr.
Dagslur i klapvognen fungerer ikke mere
Kære Helen, Jeg har et spørgsmål i forhold til søvnvaner Vores datter...
22. oktober 2026 | Sovevaner | 2 mdr.
Hej Helen Jeg vil hører om du kan hjælpe mig med at forstå anbefalingerne...
Viden om børn:
Kræsenhed
Når barnet er kommet i gang med skemaden, så er det meget vigtigt at introducere så meget forskelligt af familiens mad som muligt.
Når barnet først er blevet 1 år, så er appetitten og lysten til at smage noget nyt ikke særlig stor.
Prøv altid at servere det samme for barnet som I selv spiser og se altid ud som om I nyder maden. Lad være med at vise barnet for meget interesse, men lad det spise uden at presse det.
I må respektere at der er noget mad,...
Kostfibre og børn
Det lille barn kan få diarré og løs afføring af at få for mange kostfibre. Især hvis barnet spiser grød og brød med hele kerner, eller rå grøntsager og meget frugt, kan barnet få for mange kostfibre.
Små børn må gene spise fuldkorn, men det anbefales, at de også spiser andre kornprodukter, da de let kan få for meget kostfiber. Når barnet i 8 måneders alderen begynder at spise brød, så bør ca. halvdelen af brødet være rugbrød og fuldkornshvedebrød og resten varieres mellem hvidt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











