Svar: Søvn og gråd om natten

---

Kære P

Min umiddelbare tanke, når jeg læser dit brev er, at din dreng drømmer rigtig meget i øjeblikket. Han er lige aldersmæssigt på grænsen til at han begynder at få lidt bevidsthed om at I er der, selvom han ikke kan se jer og at han kan kalde på jer, så kommer I og hjælper ham.

Jeg tænker derfor at hans gråd om natten skyldes drømmeaktivitet og at han kalder og I kommer og hjælper ham, han bliver glad, leger osv. og falder til ro, hvorefter I kan putte ham igen, hænger sammen med den øgede bevidsthed han er ved at få, netop omkring det at I er der stadig for ham, selvom han ikke kan se jer.

Netop i de perioder hvor børn motorisk og mentalt udvikler sig meget, tager det der kaldes tigerspring, så oplever man ofte stor uro om natten. Barnet kan vågne, græde højt, og næsten virke til at have mareridt, onde drømme. Naturligvis ikke mareridt som vi drømmer eller som man ser hos større børn, han er for lille til at kunne drømme om monstre og fantasiuhyrer, men han kan f.eks. godt drømme om adskillelse og om at blive væk fra jer, ikke kunne finde jer.

Så det at han begynder at gå mere ud i verden på egen hånd, oplever verden større og også får en større bevidsthed om hvor I er i forhold til ham - det kan gøre at han i en ...

---

---

... periode vågne og græder meget om natten. Samtidig kan det jo så forstærkes af at han er syg, har ondt, måske lidt feber osv. Smerter og feber gør ikke drømmene mindre, tværtimod.

Så der er sandsynligvis tale om en periode og det går over igen. I skal dog være forberedte på, at I kan opleve det igen og nok i endnu større grad, når han bliver mellem 18-20 måneder gammel - så er I forberedt :)

Og nej, jeg er helt sikker på at du ikke nurser ham for meget, men giver ham den omsorg og nærhed han har behov for. Det du gør virker så fint og lyt til dig selv og dit hjerte. Det der føles rigtig er ofte rigtigt :)

---

---

Og jo da, masser af forældre står i samme situation og er ligeså rådvilde som dig - men de fleste børn er nok lidt ældre inden man rigtig mærker selvstændigheden slå igennem og her er jeres dreng så lidt hurtigere på den, men det gør det jo ikke forkert. Måske 'bare' lidt sværere fordi han naturligt mentalt stadig er meget lille og derfor bliver han måske også ekstra frustreret nogle gange ... hvilket jo så igen også gør dig frustreret og i tvivl.

Men lyt til dig selv, tal med din mand, brug hinanden, så når I rigtig langt - I er allerede rigtig langt og gode forældre :)

Rigtig meget held og lykke fortsat og rigtig god jul :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---