Brev:

Opdragelse - 2 år

Hej Helen

Som jeg skrev til dig for nylig venter vi barn nr. 2 om tre måneder, men dette brev handler om Emilia, som jeg også tidligere har fået råd til.

Emilia er lige fyldt 2 år. Hun har altid været en sund og kvik pige. Hun gik tidligt, og hun snakker rigtig flot med stor forståelse af, hvad der sker omkring hende. Hun kan fx huske, hvilket tøj hun havde på til en barnedåb for 1 uge siden, og hun kysser min mave og snakker med babyen. Det virker til, at hun trives i vuggestuen. Jeg synes også, at vi giver hende opmærksomhed, oplevelser og ikke mindst masser af kærlighed.

I et stykke tid har hun været fræk og drilagtig, når vi har bedt hende om noget. I vuggestuen og hos mormor osv. gør hun dog, som de siger. Jeg har nok ikke været den strengeste mor, og hun har måske også indimellem fået lidt for meget snor, men jeg har tænkt, at hun var for lille til time-outs osv.
Men nu er det foruden det daglige bøvl med tandbørstning, tøj osv., som hun ikke gider, gået over til deciderede hysteriske anfald.

Lad mig give et par eksempler:

Vi skulle til juletræ, og hun ville bare ikke have den fine kjole på. Hun skreg i 15 min. Og blev ved med at sige kjole af, kjole af. Til sidst tog jeg den af. 5 min inden vi skulle ud af døren, fandt jeg en anden nederdel, som hun tog på uden problemer.

I vuggestuen en dag ville hun ikke med hjem. Hendes far måtte kæmpe med hende i 15 min. Da de endelig kom hjem og hun blev sat ned fra bilen, stak hun i løb ud på vejen op mod vuggestuen mens hun skreg i vuggestue, i vuggestue.

Forleden nat vågnede hun. Faren tog hende op og ville tage hende ind i vores seng. Hun gik fuldstændig amok, og blev ved med at sige, at det var mor, der skulle bære hende ind. Hun har det generelt meget med, at det skal være mor, der gør tingene, men det vil vi gerne vænne hende af med, eftersom jeg jo ikke lige kan tage hende op fx hvis jeg ammer lille ny.
Faren ...

... holdt derfor fast, og sagde mor sov. Efter 15 min. hvor hun skreg, prøvede at klatre over tremmesengen og rendte frem og tilbage og kom ind og hev i mig, og hun jo nu kunne se, at jeg var vågen, gav jeg efter. Dynen og Emilia kom op i sengen igen, og jeg tog hende op. Så faldt hun straks til ro. Den lille ting at det var far, der havde båret hende, og at det skulle være mor, selvom han ville bære hende ind til mig, resulterede altså i et kæmpe anfald, og at hun efterfølgende var vågen 3 timer, fordi hun ikke kunne finde ro.

Når hun får et anfald prøver vi at aflede hende, tage om hende og vise, vi godt forstår. Men det er som om, vi slet ikke kan trænge igennem, når først hun er blevet kørt op, medmindre vi giver efter, så stopper det straks. Jeg har ikke lyst til at give hende time-out eller sende hende på værelset, men vil bare hjælpe hende, men jeg ved ikke, hvordan jeg skal gøre det. Det er vel også forkert at give efter, men for søren, det gør jo ondt at se sit lille barn sådan. Og hvor meget kan man true med konsekvens, fx vi bliver hjemme, hvis ikke du får tøj på, forstår hun det……

Det er ekstra frustrerende, fordi der kommer en lille ny om tre måneder, og det bliver jo i forvejen svært for hende, og jeg ved simpelthen ikke, hvordan vi skal tackle det oveni.

Så har du nogle gode råd til, hvordan vi tackler anfaldene? Og det der med at det er mor, der skal gøre tingene? Hvis jeg ikke er hjemme, hygger hende og far sig uden problemer. Han har altid hjulpet meget og været meget sammen med hende, så det er ikke derfor. Kan hun mon allerede nu mærke, at mor snart skal deles…

Hvis du kan anbefale noget litteratur, må du også meget gerne det. Det første år får man jo pjecer, sundhedsplejerske osv. men nu står man nærmest på egne ben, og vi har måttet konstatere at kærlighed ikke alene kan opdrage et barn, der skal vist viden om opdragelse til:-)

Venlig hilsen
Emilias mor

Læs Helens svar »

Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?

Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...

Læs mere her

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

2. maj 2025 | Sovevaner | 21 mdr.

Lang putning - 21 måneder

Kære Helen, Vi håber, du kan hjælpe os med at skabe en kortere og endnu...

Læs hele brevet og Helens svar

2. maj 2025 | Udstyr | 22 mdr.

Natlampe

Kære Helen Som du ved, så har vi store udfordringer med storesøsters (22mdr)...

Læs hele brevet og Helens svar

13. april 2025 | Opdragelse | 22 mdr.

Håndtering af selvstændighedsalder og aftenputninger

Kære Helen Jeg skriver til dig igen om vores datter på 22 måneder, som i...

Læs hele brevet og Helens svar

10. april 2025 | Opdragelse | 22 mdr.

Reaktion på at være blevet storesøster

Kære Helen Jeg skriver til dig igen om min datter på 22mdr som er blevet...

Læs hele brevet og Helens svar

4. april 2025 | Sovevaner | 22 mdr.

Opfølgning på opvågninger om natten - 22mdr

Kære Helen Tak for dit svar vedr. mit brev om min datters opvågninger....

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: