Brev:
Opdragelse - 2 år
Hej Helen
Som jeg skrev til dig for nylig venter vi barn nr. 2 om tre måneder, men dette brev handler om Emilia, som jeg også tidligere har fået råd til.
Emilia er lige fyldt 2 år. Hun har altid været en sund og kvik pige. Hun gik tidligt, og hun snakker rigtig flot med stor forståelse af, hvad der sker omkring hende. Hun kan fx huske, hvilket tøj hun havde på til en barnedåb for 1 uge siden, og hun kysser min mave og snakker med babyen. Det virker til, at hun trives i vuggestuen. Jeg synes også, at vi giver hende opmærksomhed, oplevelser og ikke mindst masser af kærlighed.
I et stykke tid har hun været fræk og drilagtig, når vi har bedt hende om noget. I vuggestuen og hos mormor osv. gør hun dog, som de siger. Jeg har nok ikke været den strengeste mor, og hun har måske også indimellem fået lidt for meget snor, men jeg har tænkt, at hun var for lille til time-outs osv.
Men nu er det foruden det daglige bøvl med tandbørstning, tøj osv., som hun ikke gider, gået over til deciderede hysteriske anfald.
Lad mig give et par eksempler:
Vi skulle til juletræ, og hun ville bare ikke have den fine kjole på. Hun skreg i 15 min. Og blev ved med at sige kjole af, kjole af. Til sidst tog jeg den af. 5 min inden vi skulle ud af døren, fandt jeg en anden nederdel, som hun tog på uden problemer.
I vuggestuen en dag ville hun ikke med hjem. Hendes far måtte kæmpe med hende i 15 min. Da de endelig kom hjem og hun blev sat ned fra bilen, stak hun i løb ud på vejen op mod vuggestuen mens hun skreg i vuggestue, i vuggestue.
Forleden nat vågnede hun. Faren tog hende op og ville tage hende ind i vores seng. Hun gik fuldstændig amok, og blev ved med at sige, at det var mor, der skulle bære hende ind. Hun har det generelt meget med, at det skal være mor, der gør tingene, men det vil vi gerne vænne hende af med, eftersom jeg jo ikke lige kan tage hende op fx hvis jeg ammer lille ny.
Faren ...
... holdt derfor fast, og sagde mor sov. Efter 15 min. hvor hun skreg, prøvede at klatre over tremmesengen og rendte frem og tilbage og kom ind og hev i mig, og hun jo nu kunne se, at jeg var vågen, gav jeg efter. Dynen og Emilia kom op i sengen igen, og jeg tog hende op. Så faldt hun straks til ro. Den lille ting at det var far, der havde båret hende, og at det skulle være mor, selvom han ville bære hende ind til mig, resulterede altså i et kæmpe anfald, og at hun efterfølgende var vågen 3 timer, fordi hun ikke kunne finde ro.
Når hun får et anfald prøver vi at aflede hende, tage om hende og vise, vi godt forstår. Men det er som om, vi slet ikke kan trænge igennem, når først hun er blevet kørt op, medmindre vi giver efter, så stopper det straks. Jeg har ikke lyst til at give hende time-out eller sende hende på værelset, men vil bare hjælpe hende, men jeg ved ikke, hvordan jeg skal gøre det. Det er vel også forkert at give efter, men for søren, det gør jo ondt at se sit lille barn sådan. Og hvor meget kan man true med konsekvens, fx vi bliver hjemme, hvis ikke du får tøj på, forstår hun det……
Det er ekstra frustrerende, fordi der kommer en lille ny om tre måneder, og det bliver jo i forvejen svært for hende, og jeg ved simpelthen ikke, hvordan vi skal tackle det oveni.
Så har du nogle gode råd til, hvordan vi tackler anfaldene? Og det der med at det er mor, der skal gøre tingene? Hvis jeg ikke er hjemme, hygger hende og far sig uden problemer. Han har altid hjulpet meget og været meget sammen med hende, så det er ikke derfor. Kan hun mon allerede nu mærke, at mor snart skal deles…
Hvis du kan anbefale noget litteratur, må du også meget gerne det. Det første år får man jo pjecer, sundhedsplejerske osv. men nu står man nærmest på egne ben, og vi har måttet konstatere at kærlighed ikke alene kan opdrage et barn, der skal vist viden om opdragelse til:-)
Venlig hilsen
Emilias mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Baby sok med pulsmåler - hvad er det?
De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
6. april 2026 | Sovevaner | 2 år, 3 mdr.
Kære Helen. Jeg har en skøn og glad pige på 2 år og 3 mdr. Vi har de seneste...
25. marts 2026 | Udvikling | 2 år, 1 mdr.
Opfølgning: Svære afleveringer i Vuggestuen
Kære Helen Tak for dit svar i mit sidste brev ang. vores nu 2 årige datter...
21. februar 2026 | Opdragelse | 2 år
Kære Helen. Min datter er lige blevet 2 år. Hun er umiddelbart glad for sin...
28. januar 2026 | Udvikling | 23 mdr.
Svære afleveringer i vuggestuen
Hej Helen. Vores datter på 23 måneder har gået i vuggestuen, deltid, siden...
26. december 2025 | Opdragelse | 23 mdr.
Kære Helen Min datter er 23 mdr og bruger sut, mest til trøst og når hun...
Viden om børn:
Indeklima
Et godt indeklima er vigtigt for vores helbred og for blandt andet at mindske risikoen for husstøvmideallergi. Miljøstyrelsen har følgende 5 råd til bedre indeklimavaner:
1. Luk luften ind. Sørg for gennemtræk 2x5 minutter hver dag. Luften indenfor kan være mere forurenet end luften udenfor, og der skal gennemtræk til, for at luften bliver skiftet ud. Vinduer på klem giver ikke samme effekt.
2. Gør hyppigt rent. Fjern støv en gang om ugen f.eks. ved støvsugning og...
Vestibulærsans
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Vestibulærsansen registrerer hovedets bevægelser i forhold til tyngekraften, og den hjælper os med at finde ud af, hvad der er op og ned, når vi bevæger os. Dette sker via receptorer, som er beliggende i det indre øre....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.