Svar: Græder meget og højt når han slår sig

---

Kære Line

Tak for dit brev. Nu er det jo begrænset hvor meget jeg kender til jer og derfor kan det også være at jeg i mit svar til dig i dag, skriver ting som slet ikke passer på jer. Men du får lidt af mine tanker, og så må du selv vælge til og fra, hvad du synes du kan bruge og hvad du ikke kan :)

Gråd er lige så naturligt som at være sulten, være tørstig eller kunne grine og børn skal have lov til at græde. De græder fordi de har brug for det.

Det har meget at sige, hvordan man møder barnet når det græder og det har derfor noget at sige, hvordan I har mødt jeres søn - også da han var helt lille ...

Før hen i tiden sagde man at børn trænede deres lunger og at man derfor ikke skulle reagere for hurtigt på deres gråd. Det har også været fremme, at hvis man reagerede for hurtigt på barnets gråd så var det at forkæle sit barn ... Hvis jeres dreng f.eks. har fået lov til at græde længere tid inden I har reageret på hans gråd, så kan det gøre at han ligesom har lært at skulle græde ekstra meget og ekstra højt, for at blive hørt og derfor græder han så voldsomt i dag ...

Det kan også være at I ofte har sagt til ham, at han skulle tie stille, at han ikke skulle være hysterisk eller holde op med at klynke eller lignende - det kan også gøre at han føler sig nødsaget til at græde ekstra meget, for at I skal høre at han vitterligt er ked af det ...

Og så kan det jo også godt være at han bare er en dreng, for hvem hele verden vælter - også små ting, der i jeres øjne er bagateller.

Det bedste I kan gøre er at lytte til ham og anerkende hans følelser, anerkende at han er rigtigt ked af det. Jo mere han føler sig lyttet til og forstået, jo mere vil han naturligt falde til ro.

Det er også meget vigtigt at I prøver at styrke hans selvværd, jo højere selvværd han har, jo bedre vil han kunne klare den modstand verden giver - jo bedre vil han også kunne klare drillerier osv. i skolen.

Der er forskel på selvtillid og selvværd og forskellen kan kort beskrives sådan:

1. Selvtillid handler om tillid til sine evner. Selvværd hander om oplevelsen af at have værdi.

2. Selvtillid handler om at gøre. Selvværd handler om at være.

3. Selvtillid handler om noget vi kan. Selvværd handler om noget vi er.

4. Selvtillid hander om tillid til sine færdigheder. Selvværd handler om at værdsætte sine egenskaber.

Dette kan ...

---

---

... du læse meget mere om i bogen "Glade børn med højt selvværd - en forældreguide". Den er skrevet af Dan Svarre, der er psykolog og den er udgivet på Politikens Forlag. Du finder den i min bogguide under 'mobning og selvværd' og den vil måske hjælpe dig.

I må naturligvis gerne, når I trøster jeres dreng, sige til ham, at han skal tage det roligt og nu er det hele okay igen, så han spejler sig i jeres ro og finder ud af at han ikke behøver reagere så voldsomt. Men det er vigtigt at det sker anerkendende og at han virkelig føler sig lyttet til, så han lærer at han ikke behøver reagere så meget, det er okay også at græde mere stille - I er der for ham uanset hvad :)

I har en dreng der lyder til at have et lidt følsomt gemyt og det er rigtig vigtigt at I siger til ham at det er okay og at I også føler det er okay. Og så skal I hjælpe ham og de udfordringer han møder. I skal prøve at finde balancen mellem at gråden er okay og så også få givet man små puf, der styrker ham og viser ham, at han godt kan klare det og det hele er nok ikke så slemt ...

Børn spejler sig os voksne, og jo mere rolige I er, jo mere I kan rumme ham og hans gråd, jo bedre er det. Når han går helt i spåner over et fald, hvor han måske har fået slået hul på bukserne, så bevar roen - "så skat, av, det gjorde ondt, pyt med bukserne, det var godt du er okay" eller lignende. Så han mærker at I tager det hele i stiv arm.

---

---

I skal ikke ynke ham, I skal ikke sige "nååå det var da også forfærdeligt!" eller lignende, for så viser I ham jo at hans meget voldsomme gråd jo netop er acceptabel, hvilket I jo i princippet ikke synes. Men I skal modsat heller ikke sige "Sikke noget pjat, hold så op med at skabe dig og hyle over ingen ting!" for så underkender I hans følelser, hans gråd, som han jo skal have lov at have.

Så I skal prøve at finde middelvejen mellem de to ting, så han føler sig forstået, men også hjælpes til at komme videre. Måske kunne I sige "jeg kan godt høre du er ked af det, det gør også rigtig ondt, men jeg har svært ved at finde helt ud af hvad der er galt, når du græder så højt ..." eller lignende og se om I kan få ham til at sætte lidt ord på i stedet 'bare' at græde. Han er jo så gammel, at han godt kan fortælle med ord, hvad der er galt ...

Jeg håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)

Rigtig god jul!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---