Annonce

Annonce

Svar: Hjemve?


12. december 2010

Alder:
2 år, 5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Bedsteforældre.

Kære Maibrit

Børn kan sagtens have hjemve, også i en alder af 2½ år og jeg synes det er super fint at I lytter til jeres dreng og lader ham komme hjem og sove hos mor og far, når han beder om det.

Jeg ser ikke hans umiddelbare glæde derefter, som udtryk for at han spiller jer et puds, men derimod som en oprigtig glæde og netop udtryk for at I/bedsteforældrene har lyttet til ham, han er blevet mødt og hans behov anerkendt. Han er glad, slapper af for nu skal han hjem til mor og far igen.

Han er meget glad for sine bedsteforældre, I ses tit og han er tæt knyttet til dem. Det handler ikke om at han ikke er glad for dem, men kun om at han savner jer og det er helt okay. Det I skal være opmærksomme på er naturligvis om han begynder at forestille sig ting, om han kan være bange for at der sker jer noget.

Han har jo en alder, hvor han begynder at have en del fornemmelse for at noget er farligt, børn i denne alder begynder ofte også at blive lidt bange for mørke, bange for små dyr og lignende og måske begynder han at have forestillinger om at I er væk, forsvinder fra ham eller lignende, hvorfor han vil se jer - fordi han netop ved at se jer, mærker at I stadig er der.

Det kan altså godt være denne helt konkrete følelse, at mærke jer og se jer, for at vide at han ikke er forladt af jer og at I ikke er kommet til skade, som han har brug ...


Annonce

... for og derfor kræver jer eller især dig.

Jeg synes I skal forsøge en periode slet ikke at lægge op til at han skal sove hos sine bedsteforældre. I skal stadig være sammen og de skal hente ham, lege med ham osv. som de plejer, men han skal ikke sove der, I kommer og henter ham igen. I skal ikke tale om at han skal sove der, bare helt holde pause fra dette. Give ham den pause han lige nu har brug for.


De bedste (bedste)forældre
LÆS OGSÅ HELEN OG SIGRIDS BOG: "De bedste (bedste)forældre"

Måske vil han selv efter lidt tid spørge hvornår han kan sove hos sine bedsteforældre igen og det er jo et godt udgangspunkt at have, for at det atter skal lykkes. Det kan også være at I forældre skal noget en dag, hvor bedsteforældrene så skal passe jeres dreng og hvor I ikke kan hente ham igen. Og her er det så rigtig vigtigt at I forbereder ham, for en stor del af det at skulle sove hjemmefra handler meget om forberedelse.

Her skal du tale med ham om at han skal være væk fra dig, hvor længe og du skal naturligvis også fortælle ham at du også vil savne ham. Det er helt okay at man savner mor og far og kan blive lidt ked af det, men at I ses igen og bedsteforældrene er der og passer på ham og de holder så meget af ham, at de vil gøre alt for at han har det godt. Far og mor er ikke hjemme og han kan ikke komme hjem, men I er der stadig og I ses igen.

Jeg håber du kan bruge lidt af mine tanker videre, fortsat held og lykke og rigtig god jul!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan forebygger du bleudslæt

Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift

Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...

Læs mere her



Annonce

Viden om børn:

Rodfrugter

Især i de kolde efterårs- og vintermåneder er rodfrugter rigtig gode. Rodfrugter er sunde, nærende og giver god smag til mange vinterretter og så har de farver og en naturlig sødme, som mange børn sætter stor pris på.

Pastinakker og jordskokker er lyse, gulerødder orange, og rødbeder har en farve, der kan variere fra det violette over i det vinrøde, alt efter hvordan de tilberedes.

Det danske klima er godt at dyrke rodfrugter i og det er som udgangspunkt en god idé...

Læs mere i Babylex

Forkølelse

Hvis det lille barn er forkølet, kan han/hun få besvær med at spise, da det er svært at få vejret ordentligt igennem næsen. Det betyder også, at barnet kan have svært ved at sove.

Her er et par gode råd:

- Hæv hovedenden, der hvor barnet sover, med et par bøger eller et sammenrullet håndklæde under madrassen

- Brug lidt modermælk eller saltvand som næsedråber. Dryp det direkte ned i næsen. Du kan evt. bruge en lille ske eller en pipette. Saltvand og...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tak for alle dine gode brugbare svar. Min lille dreng stortrives og jeg nyder ham så uendelig meget.

Jeg må sige dig at du giver gode konkrete råd og i din vejledning kan man mærke din store interesse og enorme faglige ekspertise. Du er en fantastisk sundhedsplejerske og jeg er så glad for at have fundet dig.

Mange hilsner
Pernille, mor til dreng på 6 måneder


Annonce