Brev:
Manglende lyst til maden

Hej Helen,
Tak for dine rigtige gode svar.
Jeg skriver til dig igen, da dit sidste råd hjalp i en periode, men nu ikke længere er gældende.
Det er igen den ene af mine tvillingepiger som jeg ikke kan få til at spise (den samme som tidligere - er i dag 10 måneder, men korrigeret alder er 8 1/2, ikke helt klar over hvor længe man regner efter den korrigerede alder).
Dit seneste råd med at give hende mad hun selv kunne holde var et hit. Meget mere gled ned (dog ikke nok til at hun blev mæt - eller i samme mængde som hendes søster) og hun spiste alt fra gulerod, kartofler, fiskefrikadeller, pærer, rugbrødsstykker med pålæg etc. (mos og havregrød vil hun ikke spise).
Jeg prøver også løbende med boller, men hun får det nemt galt i halsen og mister derfor hurtigt interessen (selv når skorpen er taget af). De sidste fem dage har hun dog næsten helt mistet interessen for fast føde (mælken vil hun stadig gerne spise). Det eneste der er til at få i hende, er agurk og kogte gulerodsstykker.
Ændringen er sket samtidig med en ændring i hendes humør. Hun er pludselig blevet meget sværere at putte igen. Hun vrider og drejer sig og er næsten ikke til at få til at falde til ro, med mindre man går rundt med hende på armen. Endvidere svinger humøret dagen igennem, fra at være en lille festballon, til at være pjevset og kravle efter mig for at komme op på arm.
Som dagsrytmen ser ud nu i forhold til mad/søvn (ca.):
kl. 6-7: flaske (da det den sidste måned ikke har været muligt at få hende til at spise grød eller brød fra morgenstunden, uanset om hun har fået flaske eller ej, er vi begyndt at give hende flasken når hun vågner - hun er ikke så stor, kun 7,5 kg, så ...
... vi kan ikke li' at hun ingen mad får).
kl. 7-7.30 grød og frugt (hun spiser dog altid kun små bidder, hendes søster spiser fint og har ikke brug for en morgenflaske)
kl. 9 flaske/lur af 2 timers varighed
kl. 11.30-12.30 frokost, varm mad med fisk/kød og diverse former for grønt (både i stykker og som mos)
kl. 13.30-14 flaske/lur af to timers varighed
kl. 15.45 Havregrynsbolle, ostehapser og frugt
kl. 17.30-18 Aftensmad - rugbrød med diverse former for pålæg, grøntsager (fx gulerødder, ærter, majs, pastinakker etc. som de selv kan sidde og spise) og lidt frugt til dessert.
kl. 19-19.30 flaske/puttes til natten
kl. 23-00 flaske (kun til hende der ikke spiser nok af den faste føde).
Som du kan se er der alt for meget flaskegivning i forhold til alder. Jeg forsøger at give hende flasken inden de lange lure, så hun er sulten når maden bliver serveret (uden at være for sulten). Derudover forsøger jeg både at tilbyde hende noget hun selv kan sidde med og noget der kan gives med ske (dog åbnes munden her kun som små sprækker - aldrig som hendes søster med stor åben mund).
Mit udgangspunkt er at det nok kommer og er derfor ikke noget jeg stresser over ved måltiderne. Men hvis du har et godt råd til noget jeg kan gøre anderledes vil jeg være meget glad. Ville være skønt hvis vi kan få noget mere nærende mad i hende og som kan mætte noget mere.
Endvidere hvis du kan komme med gode ideer til ting de selv kan sidde med og spise. Synes til tider at det er svært at finde på nye retter når de nu spiser så mange små måltider.
.. Forhåbentlig spørgsmål nok for i år :-).. Rigtig god jul - og endnu engang tak for dine fine svar!
Venlig hilsen
Nicoline
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
30. oktober 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Vil ikke sove lur i barnevognen længere
Kære Helen Jeg håber du kan hjælpe os med at finde en måde at gøre vores...
30. oktober 2025 | Udvikling | 12 mdr.
Hej Helen. Jeg har i et langt stykke tid været i tvivl om min søn adskiller...
27. oktober 2025 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen. Tak for dig og alle dine svar:) Min datter er nu blevet 8...
24. oktober 2025 | Sovevaner | 8 mdr.
Hej Helen, Vi har en dreng på 8,5 måned med fuld fart på. Han rejser sig og...
16. oktober 2025 | Sovevaner | 12 mdr.
Hej Helen Min søn er netop fyldt 1 år, og i den forbindelse havde vi tænkt...
Viden om børn:
Fødetaske
En fødetaske er den taske, som du skal bruge, imens du er på hospitalet, når du skal føde. Uanet om du skal føde ambulant eller være på barselsgangen i flere dage, så er det rart at have lidt ting pakket og parat.
Til selve fødslen vil nogle kvinder medbringe tøj, som de kan føde i, hvor andre kvinder vil bruge det tøj, som man får udleveret på sygehuset. Det kan være rart, at du har dine egne toiletartikler, shampoo, børste, tandbørste, hårelastikker osv. men derudover så er det...
Omega-3 til gravide
Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk.
Omega-3 er meget vigtigt for udviklingen af fosterets og spædbarnets nervesystem og hjerne, synssansen og de kognitive færdigheder (indlæringsevne og hukommelse).
Derudover viser undersøgelser at Omega-3 har betydning for om graviditeten opnår normal længde og om barnet har en normal fødselsvægt.
Hvis du spiser 200-300 g. fisk om ugen, så er fedtsyrerne altid tilgængelige for dit...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.





