Brev:
Sover pludselig meget dårligt om natten

Kære Helen.
Tak for en rigtig god brevkasse, som er blevet brugt flittigt de sidste måneder :)
Nu er det så min tur til at stille et spørgsmål.
Jeg har en dejlig, sund dreng på 19 uger. Han vejer næsten 8 kilo og stortrives på alle måder. Han har også altid sovet fint, både dag og nat (max to amninger).
De sidste tre-fire uger har han imidlertid sovet meget skidt om natten.
Han bliver puttet ved 20-tiden - som regel uden problemer - og har altid som det første taget et langt stræk på mellem 4 og 8 timer. Men de sidste uger er han allerede vågnet efter 2-3 timer og derefter hver anden time - nogle nætter én gang i timen. Han ligger og er urolig og klynker, og hvis vi ikke reagerer, går det over i gråd.
I starten troede jeg, at det var et appetitspring og ammede ham derfor hver gang, han vågnede. Nu prøver jeg at holde amningen på max. 3 gange, for lægger jeg ham til derudover, 'hyggesutter' han bare, og jeg har i forvejen lidt for høj mælkeproduktion. Vi prøver derfor at berolige ham på andre måder ved at 'lulle' ham i armene (svøbt i dynen).
Hans far står op og 'luller' ham til ro ca. en gang om natten - og tager ham så om morgenen, så jeg kan sove lidt videre.
Mit spørgsmål er, om den ...
... nye - meget opslidende - søvnrytme er del af et udviklingsspring?
Vi har prøvet flere ting for at få ham til at sove bedre - blandt andet er vi begyndt på grød (og for nylig også grøntsagsmos). Det spiser han fint af, men det har ikke givet mere ro om natten - nu ammer jeg blot mindre om dagen. Vi prøvede også en uges tid at give ham modermælkserstatning om aftenen - men heller ikke det gav mere ro, så det har vi faktisk droppet igen, fordi jeg har så spændte bryster.
Måske er det bare tiden, der skal hjælpe os - men jeg har brug for at vide, om vi kan gøre mere, og om vi i det hele taget gør det rigtige?
Han sover rigtig fint om dagen - 1-1,5 time om formiddagen, ca. 2 timer over middag og 1-1,5 time om eftermiddagen, nogle gange også en powernap om aftenen, afhængigt af sidste lur. Jeg har generelt prøvet at holde hans lure på de ca. 5 timer i dagtimerne, som du også skriver i din bog er optimalt, og det ser ud til, at han har taget den rytme til sig.
Jeg ville egentlig være trappet ud af amning her efter fire måneder, fordi jeg trænger til at få min krop for mig selv, men jeg synes, det er svært at trappe ud, så længe, at brystet trods alt er min redning i de sene nattetimer.
Mange hilsner
en træt mor!
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Mudrede nætter og manglende søvn
Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...
29. april 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen, Jeg er ny mor - og ny herinde, og jeg har et par spørgsmål i...
16. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen Her opfølgning på tilvænning af barnevogn. At putte ham ned...
9. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Hej Helen Du kender efterhånden lidt til vores rytme herhjemme, og jeg...
Viden om børn:
NIPT, Non-Invasiv Prænatal Test
NIPT, Non-Invasiv Prænatal Test er en blodprøve, som kan være et alternativ til kvinder, der har fået tilbudt, men ikke ønsker at få foretaget moderkageprøve eller fostervandprøve.
NIPT kan tidligst tages, fra du er mindst 10 uger henne, og det skal være bekræftet af en ultralydsundersøgelse. NIPT er en blodprøvetest for kromosomafvigelse hos fosteret. I den gravides blod findes DNA fra fosteret i en blanding med den gravides DNA. Med en avanceret analyse af en blodprøve fra den...
Cykelstol
De fleste børn vil fra ca. 9 måneders alderen sidde så stabilt, at de begynder at kunne sidde i en cykelstol monteret på en voksencykel.
Vælg en stol som har justerbare fodstøtter og remme til at spænde fødderne fast, så barnets fødder ikke kan komme i klemme i hjulet. En frakkeskåner på hjulene, kan være en god idé at sikkerhedshensyn.
Cykelstolen skal være spændt fast til cyklens stel. Det er ikke sikkert nok, hvis den kun er spændt fast til bagagebæren.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.









