Svar: Madlede og temperament

---

Kære Charlotte

Daniel skal ikke komme med blodnæse og rifter og fortælle at en af de andre børn slår ... Det hører ingen steder hjemme og det kan ikke nytte noget at I taler for døve øre, når I prøver at tale med pædagogerne omkring det!!

Det er naturligt at Daniel kan have svært ved at blive afleveret, han vil naturligvis nogle gange hellere være hjemme (sådan har vi voksne det jo også) og han er så gammel og så bevidst nu, at han reagerer på dette og tydeligt protesterer, når han afleveres. Men efter lidt tid er han glad igen og nyder at være i børnehaven - til en vis grad. For det lyder som om at der foregår et eller andet, som I er nødt til at finde ud af hvad er og hvad handler om.

Hvis der er et barn i børnehaven som er meget udadreagerende og meget voldsom i sin kontakt, så skal det barn naturligvis have hjælp. Så må man søge om ekstra støtte til det barn, så der er en fast pædagog tilknyttet ham, så han ikke kan yde stor fysisk skade på de andre børn.

Samtidig skal jeres dreng jo også støttes i at sige fra og ikke finde sig i at blive slået. Det er rigtig godt at I hjemme hjælper ham med at få sat ord på, så han lærer at løse konflikter uden at blive fysisk - men det skal de naturligvis også hjælpe med i børnehaven og det er vigtigt at det fortsætter med at være trygt og rart for ham, at komme i børnehaven.

Jeg synes I er nødt til at bede om et møde med lederen og stuepædagogen i børnehaven og fortæller hvad I oplever. At han er ked af at blive afleveret, at han ikke virker tryg ved personalet - i hvert fald usikker på hvorvidt han kan få den hjælp og støtte han har behov for, når især et af de andre børn er meget voldsomme overfor ham. Der er et en ændring, hans lyst til at komme i børnehave har ændret sig de sidste måneder - og hvad skyldes denne ændring og hvad kan pædagogerne så gøre, for at det kommer tilbage til de gamle trygge og rare rammer ...

---

---

... igen...

At Daniel ikke vil spise i børnehaven, er naturligvis også problematisk. Han skal spise sammen med de andre børn - hvad gør de ved det?

At han ikke vil spise hjemme ... I er nødt til at tage det stille og roligt. I må tro på at han spiser, hvis han er sulten og så må I lave almindelig børnevenlig mad og lade ham spise det han vil. Gå ikke op i hvor meget han spiser eller hvad af maden han spiser. Er det kun pastaskruerne der glider ned til aften, så fred være med det. Måske vil han så spise lidt frikadelle den næste dag. I skal forsøge at holde helt lav profil omkring maden lige nu.

At han gerne vil bestemme og bliver helt umulig, når ting ikke kan gå efter hans hoved, hører naturligt alderen til. Men der er for mig at se nok ingen tvivl om at den ændring som er sket i børnehaven påvirker ham rigtig meget. Han bliver naturligt mere pylret, ked af det, mangler overskud osv. når han ikke trives særlig godt i børnehaven og det mærker I derhjemme ved at han hurtigt bliver vred og sur.

---

---

Samtidig er det at bestemme jo også en måde at forsøge at få lidt orden på kaos. Jo flere regler han laver, jo mere styr føler han måske at han har på situationen. Problemet er bare, at han er for lille til at styre og for lille til at lave regler og når I så ikke vil, som han vil, ja så bryder verden sammen.

Det lyder som om at I lige nu skal prøve at finde balancen mellem at nurse ham, være der for ham, give ham masser af omsorg, nærhed, hjælpe ham lidt ekstra, nusse, kærtegne, putte osv. lidt mere og samtidig også opsætte nogle regler, være de der bestemmer. Fordi han ikke skal bryde sit lille hoved med mere end højst nødvendigt. Der er masser han slet ikke skal tage stilling til, for det er han alt for lille til. Jo mere ro, han på den måde kan få, jo bedre bliver det sandsynligvis også for ham :)

Håber du kan bruge mine tanker videre, fortsat held og lykke:)

Rigtig god jul!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---