Annonce

Annonce

Svar: Lillebror slår storebror


9. december 2010

Kategori:
Alder:
2 år, 4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Kære Kristine

Vi er alle forskellige og når man får flere børn, så oplever man virkelig og meget konkret, hvor forskellige også børn kan være. Der er ud fra det du beskriver, nok ikke tvivl om at jeres ældste dreng hører til de lidt mere forsigtige og det er helt okay, man må gerne lige se tingene lidt an, føle sig lidt frem og fornemme inden man begynder at råbe op og gøre sig bemærket og stille krav. Lillebror derimod er lige modsat, han skal nok få sagt hvad han mener - lige nu ved at skubbe og slå, men når han bliver ældre, ved at sige mere verbalt fra og det er også okay. Der skal være plads til alle.

I forældre er sikkert også forskelligt, måske er en af jer mere tilbageholdende og usikker i nye situationer og den anden har ikke noget imod at rejse sig i forsamlinger, sige sin mening højt osv. Ofte betegnes de tilbageholdende og stille personer som generte og det er her meget vigtigt at I ikke giver jeres ældste dreng den rolle. Pas rigtig meget på med at kalde ham genert og pas meget på med ikke at sammenligne ham med lillebror, som ikke har det på samme måde.

I skal prøve at styrke storebror i at sige fra. Han er så sød og fornuftig, han er en god dreng, der godt ved hvordan man skal opføre sig og han ved et eller andet sted godt, at lillebror gør noget forkert, men han holder jo af ham og bærer over med ham - og finder sig derfor i ting, som han naturligvis ikke skal finde sig i.

Jeres ældste dreng skal naturligvis beskyttes, hvis lillebror er for voldsom og fylder for meget og jeres yngste skal naturligvis lære at tage hensyn til sin storebror. Der skal være plads til dem begge, både ham der måske på sigt skal forholde sig til at lillebror er 'den stærkeste' og ham, der skal have lov til at være aktiv og fremadgående og ikke altid være den der irettesættes, men samtidig også give ham plads. Det er en svær balance.

De to børn skal opdrages forskelligt og det giver ekstra udfordringer for jer forældre. Til den ældste behøver I nok ikke sætte grænser på samme måde som I er nødt til at gøre for den yngste - og det er okay, der må godt være forskel og opdragelsen kan sagtens være forskellig netop fordi børnene er forskellige skal de også mødes forskelligt.

I er nødt til at skille de to ad, når det ikke fungerer. De skal have hvert sit legetøj og lege hver for sig, når de ikke kan finde ud af at lege sammen. De skal støttes i at sige fra overfor hinanden på en ordenligt måde - men ...


Annonce

... måden de skal have lov, kan være forskellig. Storebror skal måske have at vide, at han godt må sætte lillebror på plads, fordi han er den ældste og lillebror skal have at vide, at han skal lade storebror være og når storebror ikke kan sige stop, så må I gøre det for ham.

Storebror forstår naturligvis ikke hvorfor lillebror slå ham. Han er jo sød og god ved ham, så hvorfor kan han ikke lide ham. Det gør storebror ulykkelig. I må her prøve at tale med storebror om den alder lillebror har og hvorfor han reagerer som han gør - og at det ikke er personligt. Ligesom I naturligvis må forsøge at stoppe lillebror, så han ikke får lov til at gå med rundsave overfor sin storebror. Storebror skal også se, at I ikke synes lillebrors opførsel er okay, ligesom lillebror skal lære at se, når storebror bliver ked af det.

Det kan være nødvendigt nogle gange helt konkret at fjerne lillebror og sige at han ikke kan lege med storebror, når han slår ham, og så sætte ham igang med at lege selv. Ligesom det nogle gange kan være rigtig godt at tale med lillebror om, at storebror bliver ked af det, lære ham at se på storebror og at det han gør ikke er rart for den ældste. Han er jo i en alder lige nu, hvor han netop skal begynde at få lidt empati og lære hvad det han gør, gør ved andre.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Lillebror skal lære at udtrykke sine følelser, at det er okay at være vred, og når man er vred kan man godt komme til at slå, men man må ikke slå! Det er vigtigt at du viser lillebror at du forstår hans vrede, men at du samtidig fortæller ham, hvordan han kan reagere i stedet. Man må gerne være vred, sur, skælde ud osv. men man må ikke slå! Og storebror skal høre at du forsøger at lære lillebror dette, men skal samtidig også have nogle redskaber til at tackle lillebror, når han så alligevel slår ...

I skal også være opmærksomme på at begge drenge skal have masser af positiv opmærksomhed og anerkendelse - for det at de skændes og kommer op at slås, kan også være udtryk for at de har brug for jer og måske især brug for jer sammen og uden hinanden. Begge sønner har brug for alenetid sammen med jer. På den måde kan det naturligvis godt spille ind at far i længere perioder ikke er hjemme, men når han så er, så vil det være rigtig godt at han laver ting med drengene hver for sig, så de hver især bliver set og mødt med deres forskellighed.

Jeg håber du kan bruge mine tanker lidt videre, fortsat held og lykke med dem begge :)

Rigtig god jul!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

31. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 7 mdr.

Opfølgning på selvstændighedsalder og afvænning af sut

Kære Helen Tak for svaret på mit brev om selvstændighedsalder og afvænning...

Læs hele brevet og Helens svar


29. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 7 mdr.

Selvstændighedsalder og afvænning af sut

Kære Helen Lige en opfølgning på mit sidste brev om min datter på 2,5 “Det...

Læs hele brevet og Helens svar


27. januar 2026 | Opdragelse | 4 år

Hjælpe til i hjemmet

Kære Helen Jeg har berørt emnet før, men kommer ikke rigtig videre. Min...

Læs hele brevet og Helens svar


26. januar 2026 | Opdragelse | 18 mdr.

Halvandenårig gør skade på sig selv - Er det normalt?

Kære Helen Jeg skriver fordi jeg er lidt bekymret for min søn på snart 18...

Læs hele brevet og Helens svar


24. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 7 mdr.

Det er kun far der dur - 2 år, 7 mdr.

Kære Helen Jeg skriver til dig om min datter på 2,5 år. Hun er altid...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Tun og børn

Har du børn mellem 0 og 14 år, er det vigtigt, at du serverer masser af forskellig fisk for dem – men nye beregninger viser, at børn under 3 år bør få andre typer fisk end tunbøffer og udskæringer fra andre store rovfisk samt dåsetun.

Problemet med tunbøffer og andre store rovfisk er, at selv ved indtag af en lille mængde, kan barnet få kviksølv i en mængde, der kan skade barnets udvikling.

Alle børn op til 14-års alderen bør styre uden om tunbøffer og andre...

Læs mere i Babylex

Stamceller

Vores krop er bygget op af celler og Stamceller er oprindelige celler, hvorfra kroppens andre celler udvikler sig. Stamceller findes i det tidlige fosteranlæg, i navlestrengsblod hos nyfødte og i knoglemarven. Man kan sige at stamceller er en umoden celle, der i princippet kan udvikle sig til en hvilken som helst celle i kroppen.

Der forskes i at kunne udnytte stamceller fra fostre, da fosterstamceller kan være et vigtigt led i at helbrede mange forskellige sygdomme.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Jeg vil bare sige tusind tak for hjælpen! Det var et wake-up-call at få dit klare svar ... Dejligt at få at vide så entydigt at tingene ikke er i orden.

Alt går meget bedre nu, vi kan nemt aktivere ham, putning går stort set problemfrit nu og aflevering i vuggestue er også meget bedre. Det har været så godt at komme ud af den dårlige vane - jeg har bare ikke tidligere tænkt på at det var vaner der skulle ændres.

Tusind tak for hjælpen - det har betydet utrolig meget for os.

Med venlig hilsen
Rikke, mor til dreng på 21 måneder


Annonce