Svar: Hvornår er hidsigheden så voldsom at det ikke længere er normalt?

---

Kære søde du

Sikke en oplevelse, jeg kan godt forstå du er chokeret, det tror jeg alle forældre ville blive i en sådan situation.

Jeg kan godt høre at det du fortæller er meget voldsomt og det kan godt være relevant at tale med lægen om, hvorvidt lægen mener der er grund til yderligere undersøgelser - men når det er sagt, så ser jeg to forskellige anfald i det du fortæller og det behøver bestemt ikke være sygdomsrelateret.

De anfald din datter får i løbet af dagen er helt naturlige for hendes alder. Hun får det der hedder fortvivlelsesanfald og det får hun fordi hendes hjerne er meget umoden. Det betyder at verden nogle gange bryder sammen for hende, ikke fordi hun gerne vil det sådan eller fordi hun prøver dig af - men fordi hun simpelthen ikke har dannet de vigtige forbindelser mellem hjernens forskellige dele, som netop skal gøre, at hun kan bevare roen, overblikket og en gang imellem bare sige 'pyt med det', glemme det og komme videre.

For hende vil ting, du oplever som bagateller, ofte få hele verden til at vælte og hun bliver dybt ulykkelig og dybt frustreret. Og det har hun brug for at du kan forstå og hun har brug for at du kan rumme hende, rumme hendes følelser uanset hvordan hun har det. At kunne rumme, betyder at du kan holde ud at hun har det som hun har det - uden at du forsøger at ændre det og uden at du tager det personligt.

Nogle gange gør hun naturligvis noget forkert og må irettesættes, men det er virkelig vigtigt at du overvejer hvordan du forklarer hende at hun gør noget forkert.

Hendes hjerne består af flere dele og du skal appellere til hendes storhjerne. Det er den, du påvirker når du viser hende lydhørhed, følelsesmæssig forståelse osv. Det er den største del af vores hjerne og den er den der blandt andet gør hende kreativ og i stand til at bruge sin fantasi, den hjælper hende med at løse problemer, tænke over tingene og den har også betydning for hendes evne til at sætte sig ind i hvordan andre har det. Noget hun først skal til at lære nu og de næste år frem - fortvivlelsesanfald er størst i alderen 1½-3 år.

Du styrker denne del af hjernen ved netop at vise hende disse ting - være lydhør, rumme, forstå, sætte dig ind i hendes situation, give hende idéer til hvordan I kan komme videre osv. og det er super vigtigt at du gør disse ting, for at hun også lærer at gøre sådan.

Hvis du går fra hende, kalder hende hysterisk, via dit kropssprog eller direkte siger at du ikke gider være sammen med hende "hold op med at være så hysterisk" eller "nu kan du blive her til du kan opføre dig ordentligt" eller lignende, så vil det påvirke hendes mellemhjerne. Denne del af hjernen aktiverer raseri, frygt, separationsangst, sorg, lyst til at lege, trang til at udforske osv.

De meget stærke følelser som udløses af mellemhjernen skal styres af storhjernen og det er dette samarbejde mellem den ene hjernedel og den anden hjernedel, der fortsat er meget umodent. Derfor er det så utroligt vigtigt at du med din storhjerne, din rationelle del af hjernen, formår at rumme hende, når hendes mellemhjerne tager over. Ved at du tager hende op, sidder med hende giver hende masser af fysisk kontakt, omsorg osv. så får du din datter til at slappe af.

Når hun føler sig forstået, anerkendt og mødt, når hun mærker at du er der for hende, at du godt kan rumme, at hun har det som hun har det, så ...

---

---

... sættes der en masse hormoner igang i hendes krop og forbindelserne mellem hjernens dele skabes.

Den type anfald din datter får her, er altså noget helt andet end de kontrollerende anfald du kan opleve hos din ældste datter :)

Og så er der episoden om natten, hvor din datter skriger, tydeligt har det skidt, virker angstpræget og hvor du slet ikke kan komme til hende ... Det lyder faktisk som et meget voldsomt anfald af natteskræk. Det kan faktisk ses hos børn helt ned i 1½ års alderen og det kan have forskellige grader, hvor det du beskriver, lyder voldsomt.

Natteskræk er ikke det samme som mareridt. Der er forskel på de to ting og det er vigtigt at du kender til dem.

Mareridt opstår under vores drømmesøvn - REM søvn og når børn vågner med mareridt, så vågner de, græder og kalder på mor eller far. Når man kommer ind til dem, så vil de gerne trøstes, det er tydeligt kede af det og har brug for forældres hjælp til at slappe af.

Natteskræk opstår under den dybeste søvn, og det betyder at barnet faktisk ikke er vågen under disse anfald. For det virker som anfald. Barnet vågner med skrig, sætter sig op, kan også have åbne øje og ser altså vågen ud, men barnet sover, barnet befinder sig i den dybeste del af den dybe søvn. Derfor afviser barnet også forældrenes kontakt, når man forsøger at kærtegne og berolige barnet, bliver man skubbet væk, barnet virker vred og prøver man at tale til barnet bliver det tit værre - det er som om at ens stemme bliver en del af barnets drøm.

---

---

Barnet vil ofte virke svedende, hjertet vil slå hurtigt, vejrtrækningen vil virke påvirket - lidt som når man har angstsymptomer og derfor er det også enormt skræmmende at opleve børn have det sådan og ikke kunne få lov til at hjælpe og trøste, berolige sit barn. Det er forfærdeligt.

Det bedste man kan gøre, når børn har anfald af natteskræk er ofte at hjælpe barnet med at blive lagt ned igen, få dynen omkring sig og blive puttet og således komme videre i søvnen. Man skal passe på med at tage barnet op og man skal passe på ikke at snakke for meget til barnet. Men simpelthen få ro på og få hende til at sove videre.

Anfaldet kan godt være så voldsomt at man kan være nødt til at vække barnet eller man kan blive så bange som forældre, at man som refleks hiver barnet op og får det vækket. Gør man det, så skal man være opmærksom på at barnet ikke vil have nogen erindring om hvad der er sket, fordi barnet jo sover imens det står på. Det betyder at barnet ofte vil blive ked af det, utryg og urolig, når de pludselig vækkes og finder sig selv oppe sammen med mor og far - der ofte ser skræmte og urolige ud. Det er derfor vigtigt at man hele tiden bevarer roen og derefter igen får barnet til at sove trygt og godt.

Anfald af natteskræk ses ofte først på natten, hvor mareridt først kommer hen mod morgenstunden. Og ud fra det du fortæller, er der altså flere ting som tyder på at det er anfald af natteskræk I har oplevet hos jer :)

Du er naturligvis nødt til at sikre, at hun ikke kan komme til skade og hun må ikke ligge og banke hovedet i gulvet, så hun får blodnæse ... Det lyder nødvendigt med en sengerand, så hun ikke kan banke hovedet ind i tremmerne og du må prøve med puder, dyne osv. at få skærmet hende, hvis du en anden gang oplever det ligeså slemt igen.

Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke med hende - rigtig god jul! :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---