Brev:
Hvornår er hidsigheden så voldsom at det ikke længere er normalt?
Kære Helen
Tak for dine gode svar på mine tidligere spørgsmål. Sjovt nok skrev jeg sidste gang fordi min ældste datter var hidsig - nu skriver jeg fordi min yngste datter er hidsig! Mon det ligger i generne? :-)
Spøg til side - jeg er faktisk nået dertil hvor jeg er meget ked af det og dybt bekymret for om hun er normal. Og jeg er ved at stå af - kan ikke håndtere hende mere.
Hun er 18 mdr. gammel og er en dejlig pige. Hun har altid haft et rygende temperament og har altid haft hidsighedsanfald, men nu har det taget overhånd.
Hun går i vuggestue og trives dejligt og de har aldrig problemer med hende, og tror faktisk ikke på mig, når jeg fortæller om hvordan hun er derhjemme.
Der er flere niveauer af hendes hidsighed - det mildeste er, når hun f.eks. ved aftensmadsbordet bliver sur over at vi skærer kødet ud for hende osv. Det er nok normalt nok. Vi lader hende være lidt sur, snakker med hende, og afleder hende. Så bliver hun god igen og middagen fortsætter.
De lidt værre anfald er f.eks. i skiftesituationen, hvor hun nægter at ligge på puslebordet! Hun vrider og drejer sig og er fuldstændig tosset.
De voldsomme anfald som virkelig bekymrer er om natten. Hun er sød til at lægge sig til at sove og falder i søvn med det samme. Men omkring kl. 22 vågner hun og går amok! F.eks. den anden dag da jeg var alene hjemme med hende. Hun skreg og vred sig og kastede sig rundt i sengen og ind i tremmerne. Jeg tog hende op for at beskytte hende rent fysisk. Hun bed mig til blods fordi hun ikke ville have at jeg rørte ved hende, og vred sig så voldsomt at jeg nærmest tabte hende.
Hun lå så på gulvet på maven og slog ansigtet ned i gulvet flere gange - fuldstændig vanvittig oplevelse. Jeg vendte hende om og hun havde slået sin næse til blods så der var blod over det hele. Jeg kunne ikke komme til at tørre hende af, hun ville simpelthen ikke have at jeg rørte ved hende. Slog hovedet mod alting osv. Jeg endte med at fore sengen, lægge hende derned ...
... og så sidde ved siden af hende uden at røre ved hende. Uden at gøre noget - ud over at sidde og lade mine egne tårer trille.... Efter ca. en halv time faldt hun til ro. Hun sov så ca. et kvarter, og så vågnede hun og begyndte at klynke, ville gerne op og jeg lagde mig sammen med hende inde i min seng og hun sov resten af natten arm i arm med mig. En helt anden pige.
Hjælp mig! Hun slår jo sig selv ihjel af bar hidsighed! Det kan da ikke være normalt? Og hvorfor kan jeg ikke få lov at trøste hende? Jeg er jo hendes mor...
Hun er ikke ved at få tænder, er ikke syg, har dræn i ørerne...
Jeg synes det er en helt utrolig forfærdelig oplevelse, og det er sket flere gange, med mere og mindre intensitet. Det beskrevne eksempel er det værste. Jeg kan ikke rumme at hun skader sig selv, og at jeg ikke kan være der for hende. At hun bider mig og kradser mig og sparker til alting.
Jeg vil jo bare gerne hjælpe hende...
Jeg prøver at tale til hende og siger sååå og søøøde skaaat, slap nu af, jeg forstår godt du er frustreret (selvom jeg på ingen måde forstår det) osv. Men hun er uden for rækkevidde - hun hører slet ikke hvad jeg siger. Hendes sut og soveklud som hun ellers elsker, kaster hun ud af sengen og flipper ud hvis jeg prøver at sætte sutten i munden af hende.
Min mand er af den opfattelse at vi må respektere at hun ikke vil have vores hjælp, men hvordan kan jeg det som mor? Jeg skal da hjælpe hende?
Og hvad når hun bliver ældre? Vil hun altid have så svært ved at håndtere sit temperament? Hvordan lærer vi at håndtere hende så vi kan lære hende at håndtere sig selv?
Puha - det var mine frustrationer. Jeg overvejede at ringe til psyk og indlægge hende - men ville lige køre problemet forbi dig først! :-)
Håber du kan hjælpe en mor i nød. Jeg elsker min lille pige og indimellem anfaldene er hun den sødeste lille pige fuldt af sjov og ballade.
Jeg ved bare ikke hvad jeg skal gøre.
Venligst
den meget frustrerede og bekymrede mor.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gråd går lige i hjertet – og helt ind i nervesystemet
Alle forældre kender det. Den hjerteskærende babygråd, der ikke bare larmer i ørene, men også føles fysisk i hele kroppen. Gråd er babyers eneste måde at kommunikere på, og et par timers gråd om dagen er helt normalt. Men det gør det ikke nemmere at stå i. Især ikke, når man har prøvet alt – ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
9. juni 2025 | Opdragelse | 16 mdr.
Kære Helen Min mand har fået nyt job og skal arbejde på turnus (14 dage ude...
23. maj 2025 | Sovevaner | 15 mdr.
Problemer med rytme og dagslure
Kære Helen Vores søn på snart 16 mdr er landet i en meget dårlig søvnrytme....
2. maj 2025 | Sovevaner | 21 mdr.
Kære Helen, Vi håber, du kan hjælpe os med at skabe en kortere og endnu...
20. marts 2025 | Sovevaner | 15 mdr.
Hej Helen Mange tak for en virkelig god brevkasse. Den har været helt...
24. februar 2025 | Sovevaner | 15 mdr.
Tvillingedrenge sover meget uroligt og vågner konstant
Hej Helen Tusind tak for din gode brevkasse - den har hjulpet os mange...
Viden om børn:
Madpakke og børn
Når barnet begynder i pasningsordning, vil det mange steder selv skulle have en madpakke med hjemmefra.
Det er altid vigtigt at give barnet et varieret tilbud af fødevarer - det kan være rugbrød eller anden form for fiberholdigt brød, det kan være pasta sammen med rester fra aftensmaden, kød, fisk, frugt og grønt. Jo mere variation, jo bedre :)
Det er en god idé at give barnet ting med, som er pakket lidt hver for sig. Mange børn er glade for at have en madkasse,...
Sushi til børn
Børn må gerne få sushi - men der er nogle ting du skal overveje:
- Fisken der bruges skal have været frosset ned til - 20 grader i mindst 24 timer. Der kan forekomme parasitter i fisk og disse dræbes ved frysning.
- Sushien skal fremstilles under hygiejniske forhold. Den bør spises samme dag som den er lavet og køber du den færdigpakket skal du være opmærksom på korrekt opbevaringstemperatur og holdbarhedsdato.
- Børn under 3 år må højst spise 25...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for kampen i medierne mod ’skrig dig i søvn’ metoden. Den er godt nok sej!
Jeg videresendte dit indlæg fra din egen side til en kollega, som var grædefærdig af tvivl over om hun var en dum og dårlig mor, når hun bare blev ved med at gå ind til sin grædende søn om aftenen. Hun var simpelthen så lettet og følte sig så godt bakket op. Hun havde fået mange ’gode råd’ fra venner og familie, som også havde forsikret hende om at hun både forkælede barnet og gjorde det utrygt (?!?) med sin inkonsekvens og blødsødenhed.
Det er en vigtig, vigtig kamp du kæmper for at få spredt et væsentligt budskab!