Brev:
Hvornår er hidsigheden så voldsom at det ikke længere er normalt?
Kære Helen
Tak for dine gode svar på mine tidligere spørgsmål. Sjovt nok skrev jeg sidste gang fordi min ældste datter var hidsig - nu skriver jeg fordi min yngste datter er hidsig! Mon det ligger i generne? :-)
Spøg til side - jeg er faktisk nået dertil hvor jeg er meget ked af det og dybt bekymret for om hun er normal. Og jeg er ved at stå af - kan ikke håndtere hende mere.
Hun er 18 mdr. gammel og er en dejlig pige. Hun har altid haft et rygende temperament og har altid haft hidsighedsanfald, men nu har det taget overhånd.
Hun går i vuggestue og trives dejligt og de har aldrig problemer med hende, og tror faktisk ikke på mig, når jeg fortæller om hvordan hun er derhjemme.
Der er flere niveauer af hendes hidsighed - det mildeste er, når hun f.eks. ved aftensmadsbordet bliver sur over at vi skærer kødet ud for hende osv. Det er nok normalt nok. Vi lader hende være lidt sur, snakker med hende, og afleder hende. Så bliver hun god igen og middagen fortsætter.
De lidt værre anfald er f.eks. i skiftesituationen, hvor hun nægter at ligge på puslebordet! Hun vrider og drejer sig og er fuldstændig tosset.
De voldsomme anfald som virkelig bekymrer er om natten. Hun er sød til at lægge sig til at sove og falder i søvn med det samme. Men omkring kl. 22 vågner hun og går amok! F.eks. den anden dag da jeg var alene hjemme med hende. Hun skreg og vred sig og kastede sig rundt i sengen og ind i tremmerne. Jeg tog hende op for at beskytte hende rent fysisk. Hun bed mig til blods fordi hun ikke ville have at jeg rørte ved hende, og vred sig så voldsomt at jeg nærmest tabte hende.
Hun lå så på gulvet på maven og slog ansigtet ned i gulvet flere gange - fuldstændig vanvittig oplevelse. Jeg vendte hende om og hun havde slået sin næse til blods så der var blod over det hele. Jeg kunne ikke komme til at tørre hende af, hun ville simpelthen ikke have at jeg rørte ved hende. Slog hovedet mod alting osv. Jeg endte med at fore sengen, lægge hende derned ...
... og så sidde ved siden af hende uden at røre ved hende. Uden at gøre noget - ud over at sidde og lade mine egne tårer trille.... Efter ca. en halv time faldt hun til ro. Hun sov så ca. et kvarter, og så vågnede hun og begyndte at klynke, ville gerne op og jeg lagde mig sammen med hende inde i min seng og hun sov resten af natten arm i arm med mig. En helt anden pige.
Hjælp mig! Hun slår jo sig selv ihjel af bar hidsighed! Det kan da ikke være normalt? Og hvorfor kan jeg ikke få lov at trøste hende? Jeg er jo hendes mor...
Hun er ikke ved at få tænder, er ikke syg, har dræn i ørerne...
Jeg synes det er en helt utrolig forfærdelig oplevelse, og det er sket flere gange, med mere og mindre intensitet. Det beskrevne eksempel er det værste. Jeg kan ikke rumme at hun skader sig selv, og at jeg ikke kan være der for hende. At hun bider mig og kradser mig og sparker til alting.
Jeg vil jo bare gerne hjælpe hende...
Jeg prøver at tale til hende og siger sååå og søøøde skaaat, slap nu af, jeg forstår godt du er frustreret (selvom jeg på ingen måde forstår det) osv. Men hun er uden for rækkevidde - hun hører slet ikke hvad jeg siger. Hendes sut og soveklud som hun ellers elsker, kaster hun ud af sengen og flipper ud hvis jeg prøver at sætte sutten i munden af hende.
Min mand er af den opfattelse at vi må respektere at hun ikke vil have vores hjælp, men hvordan kan jeg det som mor? Jeg skal da hjælpe hende?
Og hvad når hun bliver ældre? Vil hun altid have så svært ved at håndtere sit temperament? Hvordan lærer vi at håndtere hende så vi kan lære hende at håndtere sig selv?
Puha - det var mine frustrationer. Jeg overvejede at ringe til psyk og indlægge hende - men ville lige køre problemet forbi dig først! :-)
Håber du kan hjælpe en mor i nød. Jeg elsker min lille pige og indimellem anfaldene er hun den sødeste lille pige fuldt af sjov og ballade.
Jeg ved bare ikke hvad jeg skal gøre.
Venligst
den meget frustrerede og bekymrede mor.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
2. februar 2026 | Sygdom | 18 mdr.
Kære Helen Jeg har skrevet før og skriver nu igen. Det er pt. en rigtig...
26. januar 2026 | Opdragelse | 18 mdr.
Halvandenårig gør skade på sig selv - Er det normalt?
Kære Helen Jeg skriver fordi jeg er lidt bekymret for min søn på snart 18...
8. december 2025 | Sovevaner | 18 mdr.
Søvnrytme dreng 18 måneder - del II
Kære Helen, Tak for dine tanker og anbefalinger, det er meget værdsat. Jeg...
4. december 2025 | Sovevaner | 18 mdr.
Kære Helen Jeg har i flere henseende nydt godt af din skønne brevkasse og...
4. november 2025 | Opdragelse | 15 mdr.
Kære Helen. Vores datter er nu 15 måneder og har snart gået i vuggestue i 3...
Viden om børn:
Tvillingefødsel
Det er altid noget ganske særligt at få et barn, men at få to på en gang er noget helt specielt.
En tvillingefødsel skal helst foregå på en specialafdeling, fordi der ved fødsel af to børn er større risiko for komplikationer. Cirka halvdelen af alle tvillingegraviditeter bliver afsluttet med planlagt kejsersnit, og når du er i 36. graviditetsuge, vil du ofte få svar på, hvorvidt du kan føde vaginalt, eller om det anbefales, at du føder ved planlagt kejsersnit.
Man...
Gråd og børn
Når det lille barn græder, så fortæller dit barn dig, at det ikke har det ikke har det helt godt eller ikke er helt tilfreds med, hvad der foregår omkring det.
Det nyfødte barns gråd er meget ensartet, men forholdsvis hurtigt vil barnets gråd ændre sig og vil have forskellige nuancer. I takt med at barnet vokser, vil du lære at tolke barnets gråd og finde ud af, hvordan du skal handle i forhold til barnets behov.
Nogle gange vil det være svært at finde ud af,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen,
Tusind tak for dit sidste svar. Jeg viste min mand mit brev, som du foreslog, og han blev helt ked af det da han så det. Det satte en masse samtaler i gang herhjemme, og det hele går meget bedre nu. Vi har delt tingene mere op, så det ikke kun er mig der tager mig af hus + børn, men han også begynder at komme mere på banen. Det er rigtig rart.
Du skal bare have så meget tak. Både for en super brevkasse, men også for dine små puf. :)
Kærlig hilsen
Christine, mor til to