Svar: Madroderi
Kære Spip
Med den alder dine børn har nu, må du give dem næsten alt og det kunne godt lyde som om at de er kørt lidt trætte i den grød og mos de har fået, nyhedens interesse er forsvundet ...
Derfor tænker jeg, at du skal begynde at give dem meget mere variation og også begynde at give dem mad i hånden. Det kan være frugtbåde som de kan sutte på, suge saften ud af, det kan være skorper, agurk, ristede rugbrødsbjælker (se i babykøkkenet her på siden, hvordan du laver dem) som de kan opbløde med spyt og gumle på.
Det vil faktisk være rigtig fint at starte deres måltider med lidt i hånden, fordi det vil sætte gang i lysten til at spise og gøre dem opmærksom på at det er spisetid. Det kan altså være en rigtig god måde at få dem gjort interesseret på.
En fast plan for dagen er også en god idé. Det betyder ikke så meget, hvor store portioner de spiser, det er helt okay, at de kun spiser få skefulde til ½ dl. Det der er vigtigt er, at de stille og roligt vænner sig til at få mad på nogenlunde faste tider, fordi de så naturligt også vil begynde at få fornemmelse for mæthed og sult. Det at blive tilbudt mad, og hvad de tilbydes har naturlig påvirkning af deres indre ur.
Mælken er stadig vigtig og udgør en stor del af deres behov. Men det er vigtigt at de ikke automatisk bare få mælk i stedet for skemad. Det vil være rigtig godt, at du forsøger at køre en rytme, hvor de får skemad, når de vågner af en lur sammen med vand af kop, og mælken får de så først, inden de puttes til næste lur.
På den måde bliver de to ting adskilt og der er stadig plads i maven til begge dele. Derudover kan du overveje, om du skal give lidt mindre mælk om dagen og lidt mere på ydertidspunkterne, netop for også at sikre dem væske/mælk nok over hele døgnet og samtidig også sikre dem plads til anden og mere sufficient kost.
Mit forslag til en dagsplan, lavet ud fra dine angivne tider, ser således ud:
Tidlig morgen 05-06: Flaske/ammes
Sover morgenlur 7-8
Morgen 8-9: Tilbydes lidt frisk frugt i hånden at sutte på, og derefter havregrød, vand af kop.
Flaske og puttes til middagslur kl. 11
Frokost 12.30-13: Tilbydes ristede ...
... rugbrødsbjælker at gumle på, får grøntsagsmos og der begyndes med kød eller fisk i mosen, vand af kop.
Flaske og puttes til middagslur kl. 14.
Eftermiddag 16.30: Flaske
Aften 18: Ristede rugbrødsbjælker i hånden, grøntsagsmos og der begyndes med kød eller fisk i mosen, vand af kop.
Flaske / ammes og puttes til natten ca 19.30-20
Sen aften 23-24: Ammes/flaske
Midt nat 02: Denne begynder evt. at kunne undværes
Som du kan se er der i min plan tid mellem skemad og flaske/amning og derudover skal der mere rigtig mad på menuen.
Du må give grovere grødtyper som havregrød, øllebrød og flerkornsgrød og du kan lave mos af alle slags grøntsager: pastinak, persillerod, løg, jordskokker, kålrabi, hvidkål, peberfrugt, skorzonerrødder, spidskål, rosenkål, savoykål, ærter, majs, grønne bønner, grønkål, porrer, tomater (uden skræl), agurk, avokado osv. Vær opmærksom på at selleri, spinat, rødbede og fennikel indeholder nitrat. Du må meget gerne bruge disse grøntsager i mosen, men de bør ikke udgøre mere end 1/10 af portionen ellers skal det gives med 14 dages mellemrum.
Også kød og fisk er vigtigt at give dem nu og de kan få alle slags kød: kylling, kalkun, gris, kalv, lam, okse, and osv. og det er en god idé at koge det eller lave det i ovn. De må gerne få indmaden af en frikadelle (kød eller fiskedelle), hvis I får det en dag og hvis du laver millionbøf eller bolognese, hvor kødet har stået og simret i sovs på panden, så må de også gerne få lidt af det. Hakket kød er ofte en fordel at begynde med.
Fisk er vigtigt fordi det indeholder gode fedtstoffer, som fremmer hjernens udvikling og det er vigtigt at tilbyde børn forskellige typer af fisk. De fede fisk er især laks, sild og makrel. De mere magre fisk er skrubbe, rødspætte, sej og torsk. Fisk bør igen koges eller laves i ovn, og skal det være lidt let i hverdagen, så kan du også købe makrel, torskerogn, sildepostej og lignende og bruge det.
Så der skal altså mere rigtig mad igang hos jer, det skal være lidt mere spændende og udfordrende nu. Jeg håber at ovenstående tanker og plan for dagen hjælper videre på vej, fortsat held og lykke :)
Rigtig god jul!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
5. februar 2026 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen Jeg har læst, at NAN modermælkserstatning kaldes tilbage, og jeg...
3. december 2025 | Kost og ernæring | 14 mdr.
Hej Helen. Jeg syntes det er lidt svært at finde ud af hvad der er en god...
27. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen, Det kunne være rart med rådgivning og gode forslag i forhold...
20. november 2025 | Kost og ernæring | 13 mdr.
Hej Helen. Jeg har et spørgsmål ift anbefalingerne omkring mælkeprodukt....
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
Viden om børn:
Natamning
Mælkeproduktionen sker også om natten, og i den første tid efter fødslen er det en rigtig god idé at amme om natten. Faktisk er natamning med til at holde din mælkeproduktion igang, fordi du om natten producerer mere af det mælkestimulerende hormon.
De fleste børn vil i de første måneder have behov for amning om natten, og det er først efter 6 mdr.s alderen, at de fleste børn ernæringsmæssigt ikke længere behøver mælk midt nat. I 6 mdr.s alderen vil barnet kunne spise skemad om...
Ruske
Lige meget hvor meget og hvor længe et barn græder, så må man aldrig begynde at slå eller ruske det. Et spædbarn som ruskes, kan få blødninger i hjernen og det kan medføre hjerneskade eller død.
Søg altid hjælp hos familie, venner, læge eller andre, hvis du oplever at dit barns gråd går dig så meget på, at du kan komme til at slå eller ruske dit barn. Det er vigtigt at søge hjælp! Og det er vigtigt at du taler med en du har tillid til og fortæller åbent og ærligt om, hvordan du...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.