Svar: Hysteriske anfald 2

---

Kære Frustrerede mor

Jeg kan ikke helt vurdere, ud fra dine breve, hvor frustreret og opgivende du er ... måske er den bedste løsning for jer, at du kontakter kommunen og taler med en familievejleder, som kan komme i jeres hjem og direkte i forskellige situationer vejlede og rådgive jer i, hvordan I skal tackle de udfordringer I har mange af ...

Der er for mig at se ingen tvivl om at selvstændighedsalderen spiller ind, men det kan naturligvis også spille ind, hvordan I tackler situationerne, hvordan I som forældre reagerer og det kan måske være en af årsagerne til at I oplever især jeres ene drengs frustrationer noget mere tydeligt end de gør i vuggestuen.

Dertil kommer dog også at børn naturligt reagerer overfor deres forældre og ikke overfor andre. Det skal ses som et sundhedstegn og netop være udtryk for at han jo hjemme føler sig fuldstændig tryg og elsket og derfor også tør vise dig sine følelser, når verden er for hård for ham, når det hele er svært at tackle.

Du skriver at F. får hysteriske anfald og at det er svært at vide, hvad der udløser det. Ofte kan du ikke finde nogen årsag, ofte begynder han bare helt uden grund ...

Børn er ikke små voksne – de er under "opbygning". Deres hjerner er ikke færdigudviklede, og de gør deres bedste for at prøve at holde styr på sig selv og deres omverden. Det er meget meget svært for dem. Derfor vil de naturligt nogle gange blive fortvivlede over ting, der i dine øjne er bagateller og de vil naturligt nogle gange virke urimelige i deres krav.

Men det er stadig vigtigt at du forsøger at rumme dette, at du netop viser dine drenge at det er okay, at verden lige nu er svær at kapere. Du kan godt klare det, du kan godt bevare roen og overblikket, når de mister det, så de mærker at du er den rolige støtte, når de mangler den allermest. Derfor er det vigtigt at du ikke bliver vred eller sender dem væk eller kalder dem hysterisk, når de har det sådan men netop anerkender at der er tale om små mennesker, små personligheder og at det er ligeså okay at de bliver vrede, sure, frustrerede osv. som det er okay at de er sjove, charmerende ...

---

---

... og i sprudlende humør :)

At du kalder din dreng hysterisk er for mig faktisk et lidt nedsættende ord. De fleste børn er faktisk ikke hysteriske, men vrede, og vi kan alle blive vrede. At blive vred er en helt legal følelse, en følelse, der skal anerkendes. Derfor skal du forsøge at undgå at møde dit barn med "Hold op med at være så hysterisk!", men i stedet med et "Du bliver bare så vred, det er også dumt at...".

Jeg plejer at sammenligne det med at du går hen til din chef for at fortælle om noget, du er meget utilfreds med. Chefen kan reagere på to måder – enten med et "Sikke noget vrøvl", "Hold dog op med at være så hysterisk", eller møde dig med "Hvad er der galt?", "Lad os lige sætte os ned og tale om det" eller lignende. Din reaktion vil være vidt forskellig alt efter, hvordan din chef modtager dig.

Hvis du bliver kaldt hysterisk, vil du naturligt blive endnu mere frustreret, du vil føle dig uretfærdigt behandlet, du vil måske begynde at reagere rent fysisk. Men bliver du mødt med lydhørhed, ja så vil du begynde at slappe af, netop fordi du føler dig mødt og lyttet til - også selv om tingene ikke efterfølgende blev, som du gerne ville.

---

---

Det handler om at du har brug for at få en opfattelse af at din mening også tæller, at det du vil eller ikke vil, også har betydning. Du har brug for at der bliver lyttet og sådan har dine børn det også. Sådan får de det også bedre :)

Og ja, det er rigtigt, nogle gange kan du ikke komme til at røre ved din dreng lige med det samme og det er okay, så lad ham rase lidt ud, hold dig i nærheden, gør dig tilgængelig. Sæt dig i nærheden, i starten behøver du ikke sige så meget, bare være til stede, stille og roligt kan du begynde at tale lidt, ikke mange ord bare "ssså skat, ssååå, lille ven, sååå" og stille og roligt kan du måske få lov til at røre lidt ved hans fødder, og derfra begynde at få ham til at kravle op til dig og blive holdt om.

Men det er vigtigt at du netop viser ham at du kan rumme det, at du kan være til stede for ham, selvom verden er svær for ham.

Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---