Brev:
Spiser ikke morgenmad
Hej Helen,
Jeg har tidligere (september) skrevet til dig om vores udfordringer med at få vores datter til at spise morgenmad og aftensmad.
Aftensmaden fungerer for det meste fint nu, dog er der dage hvor der slet ikke ryger noget ned, mens hun ellers stadig praktiserer sit ret selektive madindtag.
Jeg er dog bekymret, idet hun stort set ikke spiser morgenmad. Grøden stoppede hun med for nogle måneder siden – vi har prøvet at genindføre den, men hun viser slet ingen interesse for grød. Nu får hun i stedet serveret havrefras/havregryn med letmælk, rugbrød med ostehaps, eller bolle med smør. Nogle gange sidder hun hos mig og spiser min yoghurt med rugbrødsdrys (sukkerfrit!).
De fleste dage bliver det dog kun til 2-3 skefulde eller bidder af hvad hun nu end får serveret, og så sidder hun og ’kræver’ ind af andre fødevarer, som ikke bliver spist.
Jeg tror hun må være sulten, men det virker lidt som om der går lidt sport i at få mig til at stille mad frem til hende. Jeg har tænkt på, om det mon hænger sammen med, at hun har fået for mange valgmuligheder. Ikke at vi spørger hende hvad hun vil have, men hun ved hvad der er i skufferne, og i vores iver for at sørge for at hun spiser noget, disker vi op med det hun ...
... beder om. Så kan det altså ende med at der står en næsten urørt portion havregryn, en halv bolle og en lettere afgnavet ostehaps tilbage på bordet, og alligevel ender hun med intet at have spist.
Det er typisk mellem 6.30 og 7 vi spiser morgenmad, hun kommer i vuggestue kl. 8 og her får de formiddagsmad kl. 9 – så der går mange timer før hun får et ordentligt måltid mad indenbords.
Tror du det vil være bedre at sige – ’I dag får du havrefras, take it or leave it’, og så acceptere at hun måske ikke spiser noget? Vil der være noget læring i det, så hun måske begynder at spise sin morgenmad? Er det bedst at vi spiser det samme som hende, så hun ikke pludselig vil til at have noget andet (eller tredje)?
En af os spiser altid sammen med hende, mens den anden er i bad el. lign., men det er stadigvæk et hurtigt måltid, og ikke så meget en hyggestund med hele familien.
Tidligere har hun spist en stor portion havregrød, og jeg jo bare så gerne have, at hun får lagt en god bund. Hun hører heller ikke til blandt de største og man kan godt mærke på hendes bukser, når hun i en periode ikke spiser så meget. Det skal dog siges at hun vokser fint og udvikler sig godt og er meget glad og livlig.
Med venlig hilsen
Astas mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
6. oktober 2026 | Opdragelse | 18 mdr.
Afviser far og håndtering af temperament
Kære Helen Jeg har et spørgsmål angående vores datter, som lige er fyldt 18...
6. oktober 2026 | Diverse | 18 mdr.
Hvordan passer jeg på mig selv som fuldtidsmor?
Kære Helen Jeg kunne godt tænke mig lidt generel sparring på, hvordan man...
13. august 2026 | Opdragelse | 22 mdr.
Kære Helen Nu er der ikke længe til at der dukker en lillebror op hjemme...
30. juli 2026 | Renlighed | 21 mdr.
Kære Helen Vores søn på 21 måneder har netop haft en længere periode hvor...
10. juli 2026 | Sovevaner | 2 år
Kære Helen Min datter på 2 år er vanvittig svær at putte. Hun har egentlig...
Viden om børn:
Faderskab
Et barn, der er født i Danmark, skal som udgangspunkt have registreret en far. Det er vigtigt, fordi barnet har ret til at kende sin biologiske baggrund, og fordi faderskabet giver både barnet og faren en række rettigheder og pligter.
Hvis I forældre er gift, så får faderen automatisk faderskabet. Hvis I forældre ikke er gift, så skal du ansøge om faderskabet - og det skal du gøre i forbindelse med barnets fødsel og inden for 4 uger. Hvis I ikke har anmeldt faderskabet inden for...
Pudendusblokade ved fødsel
Pudendusblokade er en bedøvelse af skeden og mellemkødet, som kan gives til kvinder, der er i fødsel.
Blokaden lægges oppe i skeden i slutningen af presseperioden, og den modvirker den voldsomme udspilingsfornemmelse, man føler, lige før barnet bliver født. Desuden virker blokaden bedøvende på mellemkødet, hvis man skal syes lige efter fødslen.
Pudendusblokaden er for de fleste lidt ubehagelig at få lagt, og den kan dæmpe presseveerne, så man som kvinde ikke kan...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.