Brev:
Spiser ikke morgenmad
Hej Helen,
Jeg har tidligere (september) skrevet til dig om vores udfordringer med at få vores datter til at spise morgenmad og aftensmad.
Aftensmaden fungerer for det meste fint nu, dog er der dage hvor der slet ikke ryger noget ned, mens hun ellers stadig praktiserer sit ret selektive madindtag.
Jeg er dog bekymret, idet hun stort set ikke spiser morgenmad. Grøden stoppede hun med for nogle måneder siden – vi har prøvet at genindføre den, men hun viser slet ingen interesse for grød. Nu får hun i stedet serveret havrefras/havregryn med letmælk, rugbrød med ostehaps, eller bolle med smør. Nogle gange sidder hun hos mig og spiser min yoghurt med rugbrødsdrys (sukkerfrit!).
De fleste dage bliver det dog kun til 2-3 skefulde eller bidder af hvad hun nu end får serveret, og så sidder hun og ’kræver’ ind af andre fødevarer, som ikke bliver spist.
Jeg tror hun må være sulten, men det virker lidt som om der går lidt sport i at få mig til at stille mad frem til hende. Jeg har tænkt på, om det mon hænger sammen med, at hun har fået for mange valgmuligheder. Ikke at vi spørger hende hvad hun vil have, men hun ved hvad der er i skufferne, og i vores iver for at sørge for at hun spiser noget, disker vi op med det hun ...
... beder om. Så kan det altså ende med at der står en næsten urørt portion havregryn, en halv bolle og en lettere afgnavet ostehaps tilbage på bordet, og alligevel ender hun med intet at have spist.
Det er typisk mellem 6.30 og 7 vi spiser morgenmad, hun kommer i vuggestue kl. 8 og her får de formiddagsmad kl. 9 – så der går mange timer før hun får et ordentligt måltid mad indenbords.
Tror du det vil være bedre at sige – ’I dag får du havrefras, take it or leave it’, og så acceptere at hun måske ikke spiser noget? Vil der være noget læring i det, så hun måske begynder at spise sin morgenmad? Er det bedst at vi spiser det samme som hende, så hun ikke pludselig vil til at have noget andet (eller tredje)?
En af os spiser altid sammen med hende, mens den anden er i bad el. lign., men det er stadigvæk et hurtigt måltid, og ikke så meget en hyggestund med hele familien.
Tidligere har hun spist en stor portion havregrød, og jeg jo bare så gerne have, at hun får lagt en god bund. Hun hører heller ikke til blandt de største og man kan godt mærke på hendes bukser, når hun i en periode ikke spiser så meget. Det skal dog siges at hun vokser fint og udvikler sig godt og er meget glad og livlig.
Med venlig hilsen
Astas mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Baby sok med pulsmåler - hvad er det?
De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
10. juli 2026 | Sovevaner | 2 år
Kære Helen Min datter på 2 år er vanvittig svær at putte. Hun har egentlig...
9. juni 2026 | Renlighed | 19 mdr.
Hej Helen Vi har overvejet om vores søn på 19 måneder er ved at være klar...
20. maj 2026 | Sovevaner | 18 mdr.
Hej Helen. Vores datter har i de sidste uger sovet ca kl 20 og vågnet ved...
25. marts 2026 | Udvikling | 2 år, 1 mdr.
Opfølgning: Svære afleveringer i Vuggestuen
Kære Helen Tak for dit svar i mit sidste brev ang. vores nu 2 årige datter...
21. februar 2026 | Opdragelse | 2 år
Kære Helen. Min datter er lige blevet 2 år. Hun er umiddelbart glad for sin...
Viden om børn:
Håndudmalkning
Hvis man har brug for at malke mælk ud til sit barn, så kan man gøre det med håndudmalkning. Når man bruger sine hænder, skal man være ekstra opmærksom på hygiejnen - men ellers er håndudmalkning normalt den mest skånsomme form for udmalkning af brystet.
- Begynd med at vaske dine hænder og find en ren skål, som mælken kan løbe ned i.
- Tag evt. et varmt bad eller læg et varmt omslag på brystet.
- Læn dig forover, massér brystet blidt ned mod...
Mellemmåltider børn
Børn har brug for at få 3-4 mellemmåltider i løbet af dagen. Børn over 1 år bevæger sig ofte meget og mellemmåltiderne sikrer deres energibehov. Derfor skal mellemmåltider også være sunde.
Mellemmåltiderne vil ofte ligge formiddag, eftermiddag, før aftensmaden og som godnatmåltid.
Mellemmåltider kan være:
- Grovbolle f.eks. havregrynsboller, eller grovbrød med lidt frugt
- Rugbrødssnitter med smør, ost, frugt
- Frisk frugt, råkost,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.