Svar: Trivsel i vuggestuen
Hej med dig
En hurtig indkøring kan ofte være en god idé, fordi barnet meget hurtigt finder ud af, hvordan hverdagen hænger sammen og dermed affinder sig med den nye situation. Man skal dog altid være opmærksom på at reaktionen så ofte komme senere, ofte efter 3-4 uger og det lyder som om at det er det, der sker hos jer ...
Den første tid har jeres datter været så optaget af alt det nye, de nye voksne, børn osv. at hun naturligt har fulgt med i alt hvad der er foregået og har taget det hele i stiv arm.
Så bliver hun syg, lidt mere sårbar og naturligt mere tryghedssøgende og det 'vælter læsset' lidt for hende og så er det svært for hende at komme tilbage igen. For pludselig er alt ikke så nyt og spændende mere, pludselig bliver det hverdag og hun skal lige vende sig til at sådan er det nu.
Derfor ser man ofte at børn får en reaktion efter at de egentlig er kørt ind og man troede at nu gik det meget godt. De græder, de protesterer over at blive afleveret og de er tydeligt mere kede af det.
Det vil være rigtig godt, hvis I have mulighed for at give jeres datter lidt kortere dage i en periode. Det vil være fint at holde fast i at hun stadig skal af sted hver dag, så hverdagen og rutinerne bibeholdes, men det vil være godt at afkorte dagene, så hun får lidt mere af jer og så vuggestuen i mindre doser. Det kan gøre at hun stille og roligt ...
... synes det er okay at være der igen og kan se det gode og dejlige i at komme af sted.
I kan prøve at introducere hende for en bamse, som hun kan trøstes med hjemme, sove med om natten osv. og som fast skal følge hende i vuggestuen hver dag. Det kan være en god substitut for jer og netop i 12-18 måneders alderen vil de fleste børn tage en bamse til sig. Tag hende evt. med ud at vælge en selv, hun kan godt give udtryk for, hvad bamse eller slaskedukke osv. hun synes bedst om:)
I kan også lave et lille fotoalbum med billeder af jer, hende, barnevognen, huset, hunden, bilen og hvad I nu har som minder hende om derhjemme. Det lille album kan hun have med i vuggestuen og når hun savner jer, kan pædagogerne finde det frem, vise hende billederne af jer og tale med hende om at I stadig er der og kommer igen.
Hun er jo stadig så lille at hun ikke forstår hvor I er, hun kan ikke forholde sig til tid og kan ikke forstå en lille forklaring, hun er nødt til at se jer, for at vide at I ikke har forladt hende.
Det er rigtig dejligt at I afleverer hende et godt sted, et sted som I er trygge ved og at I har indtryk af at pædagogerne er søde og dygtige og omsorgsfulde i deres arbejde. Det er også rigtig godt at hun er glad, når hun ser "sine" pædagoger, hun skal bare have lidt ekstra tid lige nu :)
Håber I kan bruge mine tanker videre, fortsat held og lykke.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
15. oktober 2026 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen. Jeg vil høre dig, om du kan vurdere hvorvidt der er behov for at...
14. september 2026 | Udvikling | 17 mdr.
Hej Helen Min datter er knap halvandet år, og jeg oplever ofte, at hun...
6. juli 2026 | Udvikling | 1 mdr.
Hej Helen. Vores datter på 6 uger har været urolig om aftenen næsten siden...
Viden om børn:
Hår - babys hårpragt
Nogle børn fødes med fyldig hårpragt, mens andre kun har små dun. Håret tykkelse, længde og farve kan variere.
Selvom barnet fødes med meget hår, er der ingen garanti for, at håret bliver siddende. De fleste børn mister en stor del af deres hår, når de er 3-4 måneder gamle. Det sker både, fordi de ligger meget ned, og fordi det hår, der blev dannet i fosterstadiet, ofte falder af på én gang.
De nye hår, som vokser frem, er ofte tynde og fine i forhold til det...
Vegetar og veganer
Lever du vegetarisk og spiser du varieret, så vil du sædvanligvis få tilstrækkeligt med protein og andre næringsstoffer - også selvom du f.eks. ammer. Jo flere fødevarer du udelukker fra kosten, jo større er risikoen for fejlernæring, og hvis du f.eks. ikke spiser æg, mælkeprodukter og andre produkter fra dyr, kan det få betydning for dit barn.
Børn, der ernæres vegetarisk eller vegansk med ingen eller sparsom brug af mælkeprodukter og æg, skal ammes eller have...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.









