Svar: Powernaps
Kære Sara
Det er helt rigtigt, at børn i 4 måneders alderen ofte powernapper mere dagen igennem. Samtidig vil mange børn også have behov for mere mad, de er ekstra opmærksomme på verden, lader sig let forstyrre når de spiser og man kommer hurtigt ind i en rytme, hvor barnet slatspiser og slatsover lidt ... Det lyder som om at det sker hos jer.
Der er derfor rigtig vigtigt at du er opmærksom på at din datter får mælk nok - vi sover alle bedst på fyldt mave og det er helt naturligt og helt relevant at du ammer hende inden hun skal sove. Faktisk vil det være rigtig godt, hvis du i en periode kunne amme hende fra det ene bryst, når hun vågner af en lur, lege med hende, skifte hende osv. og så amme fra modsatte bryst inden hun skal sove igen. Næste gang hun vågner, så ammer du fra den side, hvor hun tog toppen sidst, sikrer dig at hun spiser godt og effektivt der, skifter hende og tilbyder toppen fra modsatte side inden hun igen skal sove.
Ved at tilbyde hende bryst fra begge sider imellem hver lur, så sikrer du for det første at hun får mælk nok, derudover øger du din mælkemængde - netop hyppigheden af amning er vigtig for mælkedannelsen. Hvis du gør dette allerede, har gjort det længe og ikke oplever nogen effekt - så kan du naturligvis overveje om det er en god idé at supplere med lidt ...
... flaske eller om I skal igang med lidt skemad. Men i første omgang vil det være rigtig godt at se lidt på dagens rytme og indføre amning som ovenfor beskrevet.
Når I begynder med skemaden, vil det naturligt være med til at påvirke hendes rytme og også være med til at gøre, at hun begynder at sove anderledes.
Det vil være rigtig godt, hvis du nu forsøger at arbejde på at hun skal sove 3 lure dagligt - en formiddagslur, en middagslur og en lur sidst på dagen. Hun må meget gerne sove 5 timer om dagen samlet, men det afhænger naturligvis af hvor lang en nattesøvn hun tager, for sover hun 11-12 timer om natten, vil hun måske kun sove 3 timer samlet om dagen ...
Så mit råd er altså at du lige nu førsøger at finde en rytme med 3 lure dagligt og hvor du sikrer hende ekstra mælk mellem hver lur, ved at amme fra den ene side, når hun vågner og fra modsatte side inden hun skal sove igen.
Derudover kan du sagtens, som du også selv er lidt inde på, vælge at trille hende en tur i barnevognen til middagsluren, netop fordi du derved kan have held til at holde hende sovende. Det kan være en god måde at få påvirket hendes indre ur og netop få givet hende lidt fornemmelse for at have brug for en lidt længere lur midt på dagen.
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Rigtig god weekend!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
7. november 2026 | Sovevaner | 9 mdr.
Kære Helen Vi har en datter, Carmen, på godt 9 måneder, og vi vil gerne...
5. november 2026 | Sovevaner | 7 år, 8 mdr.
Hej Helen, Vi har 2 børn, en pige på 7 år og en dreng på 5 år. Vores...
4. november 2026 | Sovevaner | 17 mdr.
1 år og 5 måneder gammel dreng vågner klokken 04
Kære Helen, Vi har en søn, der nu igennem næsten 4 måneder er...
24. oktober 2026 | Sovevaner | 18 mdr.
Dagslur i klapvognen fungerer ikke mere
Kære Helen, Jeg har et spørgsmål i forhold til søvnvaner Vores datter...
22. oktober 2026 | Sovevaner | 2 mdr.
Hej Helen Jeg vil hører om du kan hjælpe mig med at forstå anbefalingerne...
Viden om børn:
Modermælkserstatning
Modermælkserstatning gives til børn, der ikke ammes eller tilbydes udmalket modermælk - og modermælkserstatning kan gives fra fødslen. Modermælkserstatning er sammensat, så det ligner modermælken mest muligt, og børn udvikler sig og trives rigtig godt på modermælkserstatning.
Modermælkserstatninger har et højere indhold af protein, mineraler og vitaminer, end man ser i modermælk. Det skyldes, at barnet ikke kan optage næringstofferne helt på samme måde. Modermælkserstatning...
Udvikling - børn
Børns motoriske udvikling er forskellig, men du kan bruge følgende rettesnor:
1 mdr.: Barnet prøver at løfte hovedet fra underlaget, når det ligger på maven
2-3 mdr.: Støtter på underarmene og løfter hoved og bryst fra underlaget.
4 mdr.: Kan selv holde hovedet i siddende stilling. Begynder at trille rundt fra mave til ryg. Rækker ud efter ting.
5 mdr.: Hvis barnet får hjælp til at sidde op, vil det sidde med rank ryg og hovedet i fin...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Min mand og jeg har så ofte talt om, at vi burde skrive til dig og fortælle, hvor fantastisk din brevkasse er.
Vi har aldrig selv skrevet til dig, men har fundet svar på så mange spørgsmål via dine svar til andre i lignende situationer.
Jeg beundrer dine evne til at formidle, og jeg elsker din tilgang til børn og forældre og alle de ting man sammen kommer igennem!
Dine svar stemmer så utrolig fint overens med præcis den måde, vi forsøger at være forældre på. Som førstegangs-forældre betyder det helt utrolig meget, at finde opbakning et sted man har tillid til og kan identificere sig med. Og det kan vi hos dig!
Det er så rart at have dine ord med i bagagen, hvis noget er svært eller andre synes, vi f.eks. burde skælde ud, når vores søn et par gange har haft det, du beskriver som fortvivlelses-anfald - er det så rart at kunne sige, at vi ikke er de eneste, der mener, det skal tackles helt anderledes.
Så kære Helen, tusind tak for dine altid inspirerende og varme svar - Tak for dig! Det er fantastisk at kunne søge råd og vejledning på alle tider af døgnet i din brevkasse!
De varmeste hilsner med ønsket om en rigtig god dag - uden tvivl også fra min mand.
Familien S











