Svar: Deformt hoved samt stor fontanelle
Kære Mor
Det er især de første 3 måneder, at barnets hovedfacon tager form efter hvordan barnet ligger og derfor er det især de første måneder, at man virkelig skal gøre en indsats både for at forebygge og også for at rette op, når skaden er sket.
Det betyder dog ikke, at løbet er kørt med den alder din datter har nu og det er vigtigt at du stadig er rigtig opmærksom.
Lejringsbetinget skævt kranie er karakteriseret ved, at barnet har en fladhed i den ene side af baghovedet og en let frembuling af panden i samme side. På den måde kommer barnets øre til at stritte lidt mere i den ene side, end i den anden og det er præcist det du beskriver, når du skriver at "hendes øre og pande bliver skubbet frem i den ene side".
Det meste vil der kompenseres for i takt med at hun vokser op og derudover vil du også kunne skjule noget af det med langt hår, når hun får mulighed for at få dette ... :)
Med hensyn til gener senere i livet, så er der ifølge Sundhedsstyrelsen ingen evidens for alvorlige følgetilstande ved lejringsbetinget skævt kranie.
Det bedste I kan gøre, ud over alt det gode I allerede gør, er at "tvinge" jeres datter til at kigge mod den ikke-foretrukne side. Da hun automatisk drejer hovedet i modsatte ...
...  retning, af hvad I ønsker, så skal I være ekstra opmærksomme her. Det handler om at I f.eks. bærer hende på modsatte arm, så hun naturligt vender sit hoved den rigtige vej, når I går rundt med hende. Det gælder også, når du ammer eller giver flaske, at du medtænker, hvordan hun ligger der, og hvor trykket på hovedet er.
Også når hun skal sove, vil det være en god idé at tage en sok, fylde den med grødris, så du får en tung blød pose og lægge den ved hendes hoved, så hovedet på den måde holdes lidt på plads til den side, hvor du gerne vil have det liggende.
Hvis jeres datter har udtalte problemer, så synes jeg faktisk at I nu skal drøfte det med jeres læge. Lægen kan henvise jer til speciallæge, hvis det skønnes nødvendigt. Man kan nogle gange behandle med en ortoplastisk hjelm og hvis dette skal have effekt, skal man iværksætte før barnet bliver 6 måneder. Men det er som sagt lægeordineret.
Med hensyn til fontanellen og størrelsen, så kan dette variere meget og stadig være helt normalt. Jeg synes du i forbindelse med at jeres læge skal vurdere om jeres datter skal henvises videre til specialist, også skal få lægen til at vurdere fontanellen på jeres datter.
Jeg håber ovenstående hjælper videre på vej, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
30. oktober 2025 | Udvikling | 12 mdr.
Hej Helen. Jeg har i et langt stykke tid været i tvivl om min søn adskiller...
27. oktober 2025 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen. Tak for dig og alle dine svar:) Min datter er nu blevet 8...
5. september 2025 | Udvikling | 11 mdr.
Sproglig udvikling - pege og sige ord
Hej Helen. Min søn på 11 måneder, hverken peger eller siger ord. Jeg er i...
1. september 2025 | Udvikling | 15 mdr.
Ny i vuggestue og tandfrembrud
Kære Helen, Vores søn på 15 måneder startede i vuggestue i sidste uge. Vi...
21. august 2025 | Udvikling | 3 år
Kære Helen, Jeg skrev til dig for ikke så længe siden om vores dreng J på...
Viden om børn:
Suttekæde
En suttekæde er en kæde, som holder sutten ved barnet. Den fungerer ved at den sidder både på sutten og sættes fast i barnets tøj. Det kan være meget praktisk for forældrene, men kæden skal opfylde visse krav, for ikke at være farlig for barnet.
Sikkerhedsstyrelsen tester jævnligt suttekæder og det er desværre ikke alle suttekæder, der lever op til sikkerheden.
Det anbefales at:
- En kæde må ikke være mere end 22 cm lang, da barnet så kan få den...
Efterfødselsreaktion
Både mænd og kvinder kan få en efterfødselsreaktion - i Danmark rammes ca. 10-15% af nybagte mødre af en fødselsdepression, og ca. 7% af mændene får en depression i forbindelse med at blive far. Faktisk mener man at tallet for fædre kan være betydeligt højere, måske endda højere end antallet af kvinder der rammes.
Nogle af symptomerne kan være ens for både mænd og kvinder - begge køn kan f.eks. føle skyld, selvbebrejdelse, håbløshed og en følelse af ikke at være en god nok...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
			






