Svar: Det sociale

---

Kære Gitte

Det er rigtig dejligt at Emilie stille og roligt begynder at vise empati overfor andre børn, ved at omfavne dem og give dem knus.

Når hun går til gymnastik, så oplever hun det sandsynligvis sjovt. Hun har en alder nu, hvor hun gerne vil bruge sin krop og nyder at være i bevægelse. Hun elsker at klatre op, løbe, hoppe, sparke til en bold, holde balancen osv. og gymnastikken giver hende rig mulighed for dette.

Hvis der er musik til, eller de synger undervejs, så nyder hun også dette. Musik og sang, rim og remser betyder rigtig meget for børn i denne alder.

Og så nyder hun også at være sammen med de andre børn, efterligne dem, prøve at gøre som dem. Hun lærer meget af at se på de andre - og det er rigtig dejlig for hende at være sammen med ligesindede. Nogle gange er det måske også lidt svært, måske trækker hun sig, måske vil hun ikke ind på gulvet uden at mor er med og holder i hånden - det er også helt okay, hun har en alder nu, hvor hun skal prøve mere og mere på egen hånd og det kræver mod og støtte.

Når Emilie nævner jeres hund, så er det måske fordi hun savner ham eller måske er det fordi hun gerne vil fortælle at hun har en hund derhjemme. Hun er bare for lille til at forklare dette endnu, men gør et forsøg på at være med i en samtale og det er super fint. Når hun nævner jeres hund, så kan du derfor prøve at sætte de ord på, som hun selv mangler, så du f.eks. siger "ja det er rigtigt, vi har en hund derhjemme, den hedder xx" eller lignende. Og gør hun det til et andet barn, så kan du prøve at føre samtalen lidt ...

---

---

... videre og sige "har du også et dyr derhjemme?" eller lignende.

Emilie spejler sig i dig og lærer af hvordan du gør og hvad du siger og ved at sætte ord på og hjælpe hende til at kommunikere, så viser du hende hvordan.

Når hun kommer med sin jakke eller din taske, så er det et meget tydeligt signal om at hun synes I skal gå. Igen mangler hun ord til at sige til dig at hun gerne vil hjem, men hun bruger de ting fra hverdagen, som hun forbinder med at I skal af sted - nemlig jakke eller taske.

Du skal naturligvis imødekomme dette, nogle gange med et "Tak, Emilie, det var sødt af dig at hente min taske, skal vi køre nu?" og andre gange ved at sige "jeg kan godt mærke at du gerne vil hjem, vi skal lige blive til gymnastikken, så kører vi hjem bagefter" eller lignende.

---

---

Det er altid svært at vide, hvornår ting bliver for meget, det er altid svært at finde balancen. Nogle gange har Emilie sovet rigtig godt, har fået en god middagslur, spist sin mad osv. og hun vil ikke have problemer med at være både på cafe og shoppe bagefter. Andre gange vil hun slet ikke kunne overskue hverken det ene eller det andet ...

Der findes ikke nogen faste regler her, du er nødt til at stole på din fornemmelse og forsøge at passe ting ind, som du synes det virker bedst :)

Hvis noget bliver for meget for hende, så bliver hun ked af det, tydeligt irritabel, pylret, gider ikke gå, lægger sig på gulvet og vrider sig rundt, brokker sig højlydt osv. Du vil ikke være i tvivl.

Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke med hende :) Og rigtig god weekend!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

Viden om børn:

---