Brev:
Panik ved sengetid - 16 mdr.

Hej Helen
Først og fremmest tak for dine råd omkring hvordan vi kunne få tobias til at falde i søvn uden vi sad derinde. Jeg miksede dem med min mave fornemmelse, og så har det faktisk fungeret længe. Vi har kunne lægge ham i seng (efter en bog og en sang) slukke lyset og sige godnat, og gå. Så har han ligget der, og efter noget tid har han brokket sig, så er en af os gået ind og har lagt ham til rette, evt. tilbudt ham noget mælk, og gået igen. Vi har som regel måtte rende der ind 2-3 gange, så har han lagt sig til at sove. Han har aldrig grædt, kun brokket sig, og vi er som regel gået derind inden han nåede at blive rigtig utilfreds.
Men i for 3 dage siden, blev han lige pludselig helt ulykkelig mens han lå derinde, så jeg gik ind til ham, da jeg forsøgte at gå igen begyndte han at græde. Så jeg lænede mig ind over sengen, så han kunne putte med min arm, og nussede ham i håret et minuts tid, herefter kunne jeg går uden problemer, og han lagde sig til at sove.
I foregårs kunne jeg slet ikke gå, han var helt knus bare jeg rørte på mig, så det endte med hans far sad der til han faldt i søvn. I går da jeg ville bære ham ind i seng, begyndte han at kæmpe i mod allerede i stuen (før så løb han selv ind på værelset når vi sagde han skulle i seng). Og da han kom ind over sengen begyndte han at græde helt panisk. Jeg fik ro på ham, vi læste 2 bøger, og jeg sang en sang mens jeg lagde ham ned, og slukkede lyset, så kyssede jeg ham på panden sagde godnat og ville gå. Så rejste han sig op og var helt panisk, og stampede i sengen, så jeg lænede mig ind til ham og krammede og trøstede mens han stod op, og da der var kommet lidt ro på, lagde jeg ham ned, og han brød helt sammen, så jeg lænede mig ind over ham, sang den sang der normalt gør ham helt salig når han er ked af det og nussede ham i håret i mens. Så sætte jeg mig med hånden på hans bryst kasse, efter lidt tid flyttede jeg den til hans hånd. Så holdt han mig i hånden til han faldt i søvn, det tog 10 minutter. Det underlige er, at for bare en uge siden, der blev han irreteret hvis jeg rørte ham når han skulle sove.
Nu sidder hans far og jeg og tænker over hvad der kan være sket siden han pludselig er panisk over at komme i seng. Vi tænker irrationel frygt, evt. for mørke (har kigget i bogen vidunderlige uger). Vi tænker rod i rytmen oven på skift til vinter tid samtidig med han i denne uge (44) har haft ferie sammen med os, og den blanding måske har lavet mere rod i systemet end vi har været opmærksomme på. Vi overvejer også om det er frygt for at blive forladt.
Han bliver generelt rigtig ked af når folk går fra ...
... ham, hvis vi har haft gæster og de skal hjem, eller hvis vi har mødt folk når vi har været ude og gå, og de så går videre. I går toppede han dog utilfredsheden med at folk går. Vi var ude og hoppe i vandpytter, pludselig kommer der en fremmed mand gående forbi, som tilmed er så flink at sige hej til ham. Tobias står bare og glor, og da han er nået 4 meter væk, så begynder Tobias at brokke sig over at han går, så i min verden er der helt klart noget der, men om det også spiller ind om aftenen… og hvorfor så ikke ved middags luren, eller i løbet af dagen.
Helt generelt stor trives han, og han er glad for sin seng. Så sent som her til formidag, ville han op i den, og da jeg lige ville ordne noget vask tøj, løftede jeg ham op i sengen, lagde en bog op til ham og gik. Han brokkede sig ikke spor. Når han skal sove til middag (hvilket han også gør i sin egen seng) er det blevet lidt svære, men ikke noget jeg vil betegne som et problem. Normalt ligger vi ham bare siger godnat og går. Men de 2 sidste dage har han brokket sig, så er vi lige gået der ind en enkelt gang, og så har han lagt sig til at sove.
Om dagen er han en glad dreng, der udvikler sig med lynets hast. Han render han rundt i hele huset, han sludre som et vandfald, er så småt begydt at sætte ord sammen (a de, og lyde for prøv at se).
Når vi leger med put i boks kan han selv den runde, og også krydset når vi peger på hvor den skal i, og han ikke er for utålmodig. Jeg kan dog mærke at når han så sidder hos mig vil gerne hold i hånd. Hans far fortæller også at når jeg ikke er hjemme går han og kalder mig meget på mig, og leder efter mig.
I dagplejen bruger de tegn til tale, så med tegn kan han sige, be om, mælk, vand, æble, pære, og fortælle han vil have vi synger en sang, så tegnene supleret med det ordforåd han nu en gang har, og det faktum at ham jo altid kan pege på ting, er han i stand til at gøre sig rimelig forståelig.
Han er også enormt glad for sin dagpleje mor. I lang tid blev vi nærmest smidt ud når vi afleverede ham om morgenen. I ugen op til vores ferie, var der dog et par dage hvor han ikke var så glad for vi gik.
Hans far og jeg har snakket om at uanset hvad der volder ham problemer, så skal vi ikke den næste periode overhovedet overveje at forlade ham når han først er lagt, han skal vide vi er der og ikke går. Først når panikken er væk, og har været det i en uges tid, kan vi så stille og roligt øve på at gå igen.
Men vi håber du kan give noget input til hvad der kan være skyld i han pludselig er så panisk ved senge tid, og hvad vi evt. kan gøre for at afhjælpe det.
Med venlig hilsen
Mona
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
14. september 2026 | Udvikling | 17 mdr.
Hej Helen Min datter er knap halvandet år, og jeg oplever ofte, at hun...
3. september 2026 | Sovevaner | 14 mdr.
Morgenamning forstyrrer søvnen
Hej Helen. Vi har en sund, glad og rask dreng (V) på meget snart 14 mdr....
9. juni 2026 | Renlighed | 19 mdr.
Hej Helen Vi har overvejet om vores søn på 19 måneder er ved at være klar...
20. maj 2026 | Sovevaner | 18 mdr.
Hej Helen. Vores datter har i de sidste uger sovet ca kl 20 og vågnet ved...
16. april 2026 | Kost og ernæring | 17 mdr.
Hej Helen Jeg søger lidt gode råd ift vores søns madvaner. Han har...
Viden om børn:
Gravid vitaminer
Når du er gravid, er det ekstra vigtigt at spise sund og varieret - det, du spiser og drikker under graviditeten, har betydning for dit barns udvikling i livmoderen.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at gravide tager et tilskud af folsyre, D-vitamin og jern. Desuden anbefales gravide at få tilstrækkeligt med kalk, enten gennem kosten eller som tilskud.
Folsyre: 400 mikrogram folsyre daglig fra graviditeten planlægges til og med 3 måneder henne. Dette tages i form af...
Lattergas ved fødsel
Lattergas er en blanding af ilt og kvælstofilte, som man indånder gennem en maske.
Lattergas bruges som smertestillende og er et tilbud til kvinder, der er i fødsel. Jordmoderen vejleder kvinden i, hvordan masken bruges - lattergas virker bedst, hvis du trækker vejret i masken, når du mærker, at der er en ve på vej, og så lægger masken fra dig igen, når veen klinger af.
Lattergas virker på den måde, at kvinden mærker smerten, men ikke lader sig gå på af den, og den...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
TAK for din fantastiske brevkasse! Jeg har overhovedet ikke tal på, hvor mange gange jeg har hentet uvurderlig hjælp ved at læse dine svar på alle mulige problematikker om tør hud, sutteflaske, søvn, afføring, øjenbetændelse osv. osv.
1000, 1000 tak!
Du gør livet nemmere for nybagte forældre og deres afkom. 😊
De bedste hilsner fra
Lise, mor til dejlige Anna på snart 5 mdr.









