Annonce

Annonce

Brev:

Plan for opstart af skemad - kolik


3. november 2010

Alder:
4 mdr.

Plan for opstart af skemad - kolik

Hej Helen.

Endelig fik jeg selv tilmeldt mig din side og glæder mig til at spørge dig til råds.

Emilie er nu snart 4 mdr (født 060710) og vi har været SÅ meget igennem. Meget kort om tiden til nu:

Lå forkert ved fødsel, AKS, 4200 g og 57 cm, jeg fik svangerskabsforgiftning i forbindelse med fødslen og senere brystbetændelse - amning gik i vasken og hun blev flaskebarn.

Da hun var ca. 2-3 uger startede skrigehelvede - og varede frem til hun var ca. 2 mdr. Det var værst i aftentimerne, hvor det ikke sjældent stod på fra kl. 20 til 03. I den tid prøvede vi ALT (zone, kiropraktor, kranio, diverse helseprodukter, mylocondråber, læge-med-finger-i-numse, forskellige MME-udgaver), selvfølgelig ikke på een gang, men frem til hun var ca. 2 mdr. Vi endte hos en børnelæge, der gav hende LOSEC på mistanke om refluks og gav hende samtidig diagnosen kolik.

Da medicinen var forstoppende, skulle vi øge en i forvejen høj dosis Lactulose, så vi i den periode var oppe på 12 ml/døgn. Vi så derefter tiden an - og synes gradvist hun fik det bedre (mistænker at det var alderen frem for medicinen). Fra hun var 2 mdr og frem til 3 mdr droslede skrigeturene ned og vi fik da også et smil i ny og næ. Hendes søvn var endnu meget forstyrret af mavekneb, men hun græd ikke længere så hjerteskærende - og blev pludselig trøstbar.

Da hun blev 3 mdr tog jeg en beslutning om at stoppe med LOSEC - min mavefornemmelse sagde bare at hun ikke led af refluks, hvert fald ikke længere, da hun aldrig har været den store gylper - og hun reagerede da heller ikke på den manglende medicin. Hendes afføring blev ikke meget bedre, så jeg var stadig slave af Lactulosen, men hendes søvn blev lidt mindre urolig.

I et forsøg på at komme maveknebene kvit - skiftede jeg for 3 uger siden den høje dosis Lactulose ud med Movicol. Det gav en mærkbar effekt på både mavekneb og søvn - på den positive side. Hun har dog stadig svært ved at presse afføringen ud, som kommer som en cremet mørkegrøn kæmpemængde ca hvert 1½ døgn - jeg skal 90 % af gangene hjælpe med at få det ud ved at sprede ballerne lidt.

Nå, men hun er glad og virker ...


Annonce

... tilfreds for det meste, stadig uro i mave ved søvn, men det er et andet emne, så det lader vi ligge for nu.

Mit store spørgsmål er, hvordan og hvornår jeg bedst kan gå i gang med overgangsmaden. Emilie bliver fint mæt af mælken og sover godt om natten - hun kan godt være lidt svær ved flasken ind imellem, hvor hun bliver flistbue efter kun få ml, græder og skriger, men som regel får vi det i hende ved at gå lidt med hende mens hun spiser. Jeg tænker at det er maven der driller lidt lige når mælken kommer ned og at hun jo har en ret sart mave, nogle gange må jeg droppe måltidet, fordi hun bliver så ulykkelig - og det lyder som om det gurgler op og ned i halsen på hende.

Det skal siges at hun ikke mangler noget på sidebenene, så helt slemt kan det jo ikke stå til. Hendes måltider er mellem 180 og 230 ml per gang, hun vejer nu 8 kg (!). Hun spiser 4-5 flasker om dagen og 0-1 om natten.

Nå, men bortset fra at jeg ikke klager over nattesøvnen, er hun bare SÅ klar til at smage noget. Hun savler og spreller når jeg spiser, siger lyde ala "jeg vil ha", kan holde hovedet selv og dreje det og åbner munden for skeen - og jeg har så meget lyst til at lade hende komme i gang, men samtidig er jeg mildest talt hunderæd for at give hende yderligere mavebøvl, når vi nu er nede i et tåleligt niveau langt om længe.

Derfor vil jeg spørge dig til råds, hendes historie og størrelse taget i betragtning, hvor længe jeg endnu bør vente, men også hvordan jeg gør det her så mildt for maven som muligt.

Altså, hvilket produkt (købe/lav selv), hvor meget, hvad tid på dagen, hvor stor en mængde over hvor lang tid, hvor meget eller lidt forskelligt hun må prøve, og hvad for noget???

Jeg er helt blank omkring hvad der er mildt for maven - og har ingen holdninger til hvad hun skal og ikke skal, bare det er det bedste for hende, det er det eneste der tæller. Jeg er også indstillet på at vente, selv om hun er så interesseret, men vil stadig gerne have en plan for hvordan jeg gør, den dag jeg skal i gang.

Jeg er meget spændt på at høre fra dig og tak for et super godt forum!!!

De venligste hilsner
Anne og Emilie.

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan forebygger du bleudslæt

Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift

Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.

Småtspisende baby - 3 mdr.

Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...

Læs hele brevet og Helens svar


31. juli 2025 | Sovevaner | 5 mdr.

Søvnproblemer og motorisk uro

Hej Helen, Jeg sendte et brev ind for en god måneds tid siden angående min...

Læs hele brevet og Helens svar


26. juli 2025 | Sovevaner | 5 mdr.

Råd til sikker søvn

Kære Helen Jeg er førstegangsforælder og mor til en dejlig dreng på fem...

Læs hele brevet og Helens svar


7. juli 2025 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvn og barnevogn pt. 2

Hej Helen, Tak for besvarelsen på sidste brev. Det, som du har foreslået i...

Læs hele brevet og Helens svar


2. juli 2025 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvn og barnevogn

Hej Helen, Jeg har en dejlig dreng på 4,5 måned. Han er en stor dreng på 9,9...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Vitaminer børn

Sundhedsstyrelsen anbefaler følgende vitaminer til børn:

- D-vitamin gives dagligt til alle børn, fra barnet er 14 dage, og til det fylder 4 år. D-vitamin er med til at styrke barnets knogler. Der gælder særlige regler for D-vitamin til børn med mørk hud, og børn som får modermælkserstatning.

- Jern-dråber gives til børn, der er født for tidligt (< 37 uger) og til alle børn, som har en fødselsvægt på under 2500 gram. For tidligt fødte børn har behov for...

Læs mere i Babylex

Barselshvile

Førhen i tiden var kvinder som lige havde født indlagt på sygehuset i flere dagen inden de kom hjem. I dag kommer man hjem så snart man har lyst og føler sig parat til det og det sker også at man kommer hjem før man som mor egentlig føler sig helt parat ... Det er mere og mere almindeligt at gå hjem allerede få timer efter fødslen.

Når man går tidligt hjem, så vil det være rigtig godt at den nybagte far har mulighed for at tage nogle dage fri, så den lille nye familie kan lære...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Tusind tak for din hjælp til ammestop. Jeg har i denne uge endelig lagt amningen på hylden, og lillepigen har ikke sagt et kvæk. Hun falder så pænt i søvn, imens jeg synger for hende. Hun er så dygtig, og jeg er glad for, at det har været så let. Der er selvfølgelig stadig mælk i mine bryster, men de er ikke spændte. Så tusind tak for dine råd...

Hilsen en mor, der gerne ville gøre ammestop så let som muligt for både mor og barn.


Annonce