Annonce

Annonce

Svar: Ændring af dagsrytme - 8 mdr.


1. november 2010

Kategori:
Alder:
8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære førstegangsmor

Som udgangspunkt er der ikke grund til at ændre noget, der fungerer - faktisk skal man altid passe på med at ændre, hvis tingene fungerer, - for du ved hvad du har, du ved ikke hvad du får ... :)

Det er helt rigtigt set, at din datters rytme fungerer for hende. Når jeg ser på hendes plan for dagen, mængden af søvn både dag og nat - så ser jeg en pige som trives, som sover det hun har behov for og som naturligt sover når hun er træt og vågner, når hun ikke behøver sove mere.

Men at det fungerer for hende er jo ikke ensbetydende med at det fungerer for jer og nogle gange må man derfor vælge at ændre barnets rytme - ikke fordi det er barnets behov, men fordi det kan være forældrenes behov.

Det er her helt rigtigt at din datter naturligt ville kunne trives med to lure dagligt, men netop fordi hun vågner meget tidligt, så sover hun også meget tidligt hele dagen igennem og har derfor brug for den ekstra powernap sidst på dagen.

Når man skal ændre på en tidlig søvnfase, som jeres datter har, så er man nødt til at se på hele dagens rytme. Man kan f.eks. ikke bare putte hende senere i seng, så vil hun stadig vågne til samme tid.

Derfor skal man se på: Hvornår spiser hun, hvornår sover hun osv. Hvordan er dagsplanen nu i forhold til hvad der kunne være ønskeligt? Som sagt så sover jeres datter jo det hun behøver, hendes søvnbehov bliver dækket, men hendes rytme passer ikke så godt til jeres.

En ønskelig plan for dagen kunne se således ud:

Tidlig morgen 05: Ammes og sover lidt videre

Morgen 7-7.30: Havregrød, vand af kop

Formiddag 9: ½ bolle med smør, ost, frugtmos og/eller frisk frugt i hånden, vand af kop.

Puttes til formiddagslur, sover måske 45 minutter

Frokost 12: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, gerne fiskepålæg, suppleres med grøntsagsmos med kød og fisk, godt kogte pastaskruer osv. Vand af kop.

Ammes evt. og puttes til middagslur ca kl. 13-13.30, sover måske 1½ time, måske lidt mere på sigt.

Eftermiddag 15.30-16: En portion tykmælk med frugtmos, ½ bolle med smør, frugtmos, frisk frugt i hånden, vand af kop.

Aften 18: Aftenmad, familiemad, lasagne, pasta, frikadeller, fiskefiletter, laks osv. Hun spiser det samme som I andre, der ...


Annonce

... skal være moset mad og mad i stykker, vand af kop.

Evt. en godnatgrød som del af putteritualet. lidt frugtgrød med mælk til dessert

Puttes til natten med amning kl. 19.30

Sen aften eller tidlig nat: Ammes evt. x 1, mere eller mindre i søvne efter behov.

Hendes morgenmad bibeholdes og ligger kl. 7-7.30, men morgenluren laves om til en formiddagslur. Dette vil flytte hele planen, så også middagsluren kommer til at ligge senere og hun dermed kan springe eftermiddagsluren helt over og således komme ned på kun at sove 2 lure dagligt.

Når man skal flytte rytmen, så er det vigtigt at gøre det stille og roligt og I skal være forberedt på at det ikke kan gøres fra dag til dag. Det vil ofte tage ca 3 uger, at få ændret en rytme og bliver hun så pludselig syg eller andet undervejs, så kan det vælte det hele ...


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Det man gør, helt praktisk er at flytte hendes puttetider med 15 minutter af gangen dag for dag. Det vil sige i stedet for at putte hende til morgenlur kl. 8.30, så putter du hende først kl. 8.45. Derefter kl 9, så kl 9.15, så 9.30 indtil du når det tidspunkt, hvor det vil være relevant at putte hende netop til formiddagslur - ofte mellem netop 9.30-10.

Det vil samtidig være rigtig godt at du tager hende op efter 45-60 minutter om formiddagen, så hun ikke sover alt for længe, men netop kommer op og er tilpas udhvilet og får rytmen ind til at kunne blive puttet til en passende middagslur. Samtidig er det vigtigt at hun ikke begynder at sove for meget om dagen, for så forlænges hendes nattesøvn ikke. Og du skal hele tiden huske på, at hun jo rent faktisk sover det hun har behov for, hendes behov er dækket, det er ikke behovet der skal ændres på men tidspunkterne.

Lige i jeres situation, vil det ikke gøre noget, at hun sover lidt mere end 30 minutter om formiddagen, det må hun gerne. Det kan gøre at middagsluren naturligt kommer til at ligge det senere på dagen og kan gøre at det bliver lettere for hende helt at springe 3. lur over.

Jeg håber ovenstående plan for dagen og beskrivelsen af hvordan I flytter hendes rytme, hjælper jer lidt videre på vej :)

Læs også min bog "Sådan får du dit barn til at sove!" netop omkring, hvordan man flytter på børns rytme.

Fortsat god weekend!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?

En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby

Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.

Baby døgn rytme

Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...

Læs hele brevet og Helens svar


13. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.

Overstimulering og babysøvn

Hej Helen Vi har vores lille dreng på 2 uger og vores store dreng på snart...

Læs hele brevet og Helens svar


5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.

Meget udfordret søvn

Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....

Læs hele brevet og Helens svar


5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.

Nyfødt søvn

Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...

Læs hele brevet og Helens svar


3. september 2026 | Sovevaner | 14 mdr.

Morgenamning forstyrrer søvnen

Hej Helen. Vi har en sund, glad og rask dreng (V) på meget snart 14 mdr....

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Krydderurter

På persille, purløg og andre krydderurter og bladgrøntsager som f.eks. spinat og salat, kan der være jord og dermed jordbakterier - selv efter grundig vask. Bakterierne kan vokse, hvis maden gemmes eller ved genopvarmning, og de kan medvirke til dannelse af nitrit. Nitrit kan reagere med blodets hæmoglobin, så det ikke kan transportere ilt rundt i barnets krop.

"Grønt drys"på varm mad må derfor ikke gives til spædbørn og småbørn. Friske krydderurter og bladgrøntsager må dog...

Læs mere i Babylex

Ører - øreproblemer hos baby og børn

Siden 2005 får alle nyfødte i Danmark tilbudt en screening for hørenedsættelse få dage efter fødslen. Hvis det viser sig, at barnet har en medfødt hørenedsættelse, er det vigtigt, at man får startet behandling så tidligt som muligt.

Mange børn vil have nedsat hørelse i en periode f.eks. på grund af mellemørebetændelse eller væske i mellemøret. Et barn, som gennem længere tid har nedsat hørelse, vil ikke reagere på lyde og vil have langsom eller manglende sprogudvikling. Hvis...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusinde tak for dit svar på min sidste henvendelse. Jeg blev i meget bedre humør efter at have læst det. Min mand og jeg har talt en masse sammen, og der er faldet ro over hverdagen igen. Tusinde tak!

Ermelin - mor til pige på 3 måneder


Annonce