Svar: Aktivitet
Kære Dorte
Svømning med et fortidlig født barn, synes jeg kræver lidt ekstra overvejelser.
Der er mange gode ting ved svømning - bevægelse i vand, berøring af vandet mod huden, frottering med håndklæde bagefter, indsmøring i creme, hud mod hudkontakt med mor osv. det er alt sammen noget som kan være positivt for børn, også børn født før tid.
Men det kan også hurtigt blive meget voldsomt. Lydniveauet kan være meget højt, man skal sikre sig at vandet har en ordentlig temperatur og det er en hårfin balance at finde grænsen mellem at barnet stimuleres på en positiv måde og det kammer over og bliver for meget ...
Til børn der er født før tid, vil jeg altid anbefale at man forsøger sig frem og at man her vælger at svømme et sted, hvor omgivelserne er så rolige som muligt. Der findes små svømmehold, nogle steder privat, hvor man er i eet afgrænset område, hvor der ikke er ret mange på holdet og hvor der er plads til de mere sensitive børn. Det vil være at foretrække. Det er vigtigt at sikre sig, at der ikke pludselig kommer en skoleklasse ind som naturligvis skal have lov til at svømme - men den huen, skrigen og vandbomber der laves, det er måske ...
... ikke lige den form for uro barnet har brug for ...
Det vil også være godt at være et sted, hvor både luften og vandet er opvarmet, så barnet ikke udsættes for mere kulde end højst nødvendigt. Den optimale vandtemperatur er 33-34 grader i et babybassin.
Ellers er det også en god idé at tage ham med ud, lade ham sidde i vognen, kigge på verden I kører forbi. En tur på biblioteket, i legestue, opleve at være sammen med andre børn kan være rigtig fint. Du kan også gå til babygymnastik, motorisk leg osv. med ham, hvis du synes det bliver lidt for ensformigt bare at være derhjemme og alle børn, har godt af at blive bevæget og bruge sig selv motorisk.
En gang om ugen vil sandsynligvis ikke ødelægge hans rytme, du fortæller jo at han normalt ikke virker til at have senfølge af den fortidlige fødsel og han lyder til at være rigtig godt med på alle punkter - men igen, det må komme an på en prøve, hvor mange ændringer han kan kapere.
Så ja, jeg synes I skal forsøge og du har ret i at det sikkert ville være dejligt med en ugentlig aktivitet som far og søn kunne have sammen - prøv og se og tag den så derfra :)
Fortsat held og lykke og rigtig god weekend! :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
15. oktober 2026 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen. Jeg vil høre dig, om du kan vurdere hvorvidt der er behov for at...
14. september 2026 | Udvikling | 17 mdr.
Hej Helen Min datter er knap halvandet år, og jeg oplever ofte, at hun...
6. juli 2026 | Udvikling | 1 mdr.
Hej Helen. Vores datter på 6 uger har været urolig om aftenen næsten siden...
Viden om børn:
Kostfibre og børn
Det lille barn kan få diarré og løs afføring af at få for mange kostfibre. Især hvis barnet spiser grød og brød med hele kerner, eller rå grøntsager og meget frugt, kan barnet få for mange kostfibre.
Små børn må gene spise fuldkorn, men det anbefales, at de også spiser andre kornprodukter, da de let kan få for meget kostfiber. Når barnet i 8 måneders alderen begynder at spise brød, så bør ca. halvdelen af brødet være rugbrød og fuldkornshvedebrød og resten varieres mellem hvidt...
Tilstoppet tårekanal
Mange nyfødte børn har en tilstoppet tårekanal. Barnet ser ud som om, at det har søvnklatter i øjenkrogen hele tiden, eller at øjnene konstant virker fugtige.
Tårekanalen er en tynd kanal, som løber fra den inderste øjenkrog til næsen. Det er bl.a. den, der får os til at snøfte, når vi græder.
Tårer er 'øjnenes sprinkleranlæg'. Tårerne løber i en konstant strøm fra øverste, yderste øjenkrog ned og renser øjnene. Øjenvipperne er en slags 'vinduesviskere', og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dine dejlige, fornuftige svar. De passer så godt til mit temperament, og det giver altså ro i sjælen at høre fra dig. Mange gange hjælper det også at få sat ord på sine bekymringer.
Jeg finder mange gode råd i dine tidligere svar til andre forældre. Jeg kan nogle gange føle mig som verdens dårligste mor, når ingenting vil lykkes. Derfor trøster det mig, når jeg kan læse, at jeg ikke er den eneste, der har problemer med de kære børn. Så føler jeg mig ikke så alene.
Tak fra Lis, mor til datter på 4 måneder









