Brev:
Mad - begyndt med fuldkornsgrød og rugbrødsbjælker

Kære Helen
Tak for dit bud på hvorfor vores store dreng havde så svært ved at falde i søvn... det var nu ikke fordi han bliver lagt for tidligt: han er vildt træt 19.30. Men du havde ret i at han nu har ekstra behov for os ved putning. Så nu går det bedre :o)
Mht. Malte, så går det fint med spisning. Korrigeret alder er nu ca. 5½ måned, i forhold til kost er han 6 måneder, og i "virkeligheden" 7 måneder i næste uge.
Det er svært at holde styr på de forskellige aldre! Derfor har jeg brug for lidt input til den videre vej med spisning. Vi går stadig efter din sidste plan mad 3 ske-måltider og 6 flasker/amninger i døgnet. Dog har jeg i går skåret den sene aften amning væk, da jeg syntes han søvn begyndte at blive forstyrret. Så nu får han 4 flasker og en amning tidlig morgen. Han spiser også mere i flaskerne nu (100-150 ml, hvor han før til nogle måltider ikke ville have mere end 40-60 ml).
Da han nu er 6 måneder, korrigeret er jeg så småt begyndt med fuldkornsgrød og rugbrødsbjælker.
Vores dag ser sådan ud:
5-6: amning. Sover for det meste videre
8: morgenmad, grød med frugtmos + vandpjask i kop!(der har været lidt bøvl med tidspunktet, fordi han har haft nogle urolige nætter og været vågnen fra 4-6, så vi har sovet længe de dage)
10: flaske og puttes ...
... (sover 30 min. til en time)
11: frokost: fuldkornsgrød med frugtmos. Vand i kop (meget lidt). Sidder med rugbrødsbjælke i mens (han er dog lidt ved at få det galt i halsen en gang imellem, men han er meget glad for dem!)
13: flaske og lægges i barnevogn (sover 1½-2 timer med få opvågninger, hvor han får sut og rulles i søvn igen)
16-17. Flaske. Er ofte ikke klar til at sove igen. Sover nogengange 20 min lige før aftensmad
17.30-18: aftensmad med resten af familien. Grøntsagsgrød eller mos (kan ikke rigtig synke kartoffelmos med mindre der er meget gulerod eller lignende i)
19-19.30 (alt efter om der har været en powernap): bad og flaske
20: sover
Vi vil gerne videre med maden, skal han have et mellemmåltid om eftermiddagen? Får han mælk nok? Han får i de 4 flasker ca. 400 ml, og så ammes han ca. 10 min. i alt (fra begge bryster) om morgenen. Jeg synes dog her på det sidste at han ikke falder i søvn igen, så måske er han mere sulten end hvad jeg har mælk til? Hvis jeg skal ud og lave en flaske vågner han rigtig op!
Er faldet over Holles tilskudsblanding. Må han få det i en af flaskerne? Jeg ved ikke lige hvad forskellen på det og alm. MME, bortset fra at der måske er lidt mere fedt i?
Glæder mig til at få lidt input til madplanen.
Kærlig hilsen
Dorte
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
27. oktober 2025 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen. Tak for dig og alle dine svar:) Min datter er nu blevet 8...
24. oktober 2025 | Sovevaner | 8 mdr.
Hej Helen, Vi har en dreng på 8,5 måned med fuld fart på. Han rejser sig og...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
31. juli 2025 | Sovevaner | 5 mdr.
Hej Helen, Jeg sendte et brev ind for en god måneds tid siden angående min...
Viden om børn:
Øjenbetændelse
Øjenbetændelse kaldes også conjunctivitis. Det er betændelse i øjets bindehinde, som dækker indersiden af øjenlåget og det hvide af øjet.
Der er to former for øjenbetændelse - en mild og en svær.
Den milde øjenbetændelse opstår ofte hos forkølede børn. Øjet bliver let rødt, det løber i vand, og der kommer "gule klatter" i øjenkrogen, især efter søvn. Denne form for øjenbetændelse skyldes virus, som kun er lidt smitsom, og børn med denne form for øjenbetændelse må...
Citrusfrugter
Hvis man har allergi overfor græspollen, så kan man nogle gange reagere på citrusfrugter som appelsiner og klementiner. Reaktionen vil ofte være kløe og hævelse af læber, mund og svælg. Og det bedste man kan gøre er ikke at spise de citrusfrugter, som man reagerer på.
Nogle børn vil også reagere med rødt udslæt om munden, når de spiser citrusfrugter. Det skyldes normalt frugtsyren, som generer barnets lidt sarte hud og handler således ikke om at barnet ikke tåler...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.





