Svar: I tvivl omkring kost
Hej med dig
Når man bor i udlandet som dansk familie med børn, så kan det nogle gange være svært netop at finde den gyldne mellemvej - for der er stor forskel på, hvad man anbefaler netop omkring børnemad alt efter hvor I verden vi bor ...
Jeg kan derfor godt forstå du er forvirret og et eller andet sted behøver det ene vel ikke være mere rigtigt end det andet og derfor må du gøre det, som du føler kan fungere bedst for jer.
De danske retningslinier omkring børnemad og tilskud af vitaminer og mineraler til børn er lavet i samarbejde mellem Sundhedsstyrelsen og Fødevarestyrelsen. De justeres løbende og der tages hensyn til WHO´s ammeanbefalinger, ligesom man bruger de Nordiske Næringsstofanbefalinger (NNA), når man anbefaler f.eks. fysisk aktivitet og specifikke kostanbefalinger.
I ladet hvor du bor, har man sandsynligvis også undersøgelser, rapporter osv. som man går ud fra og forskellige mennesker ansat til at lave officielle vejledninger ...
Når jeg vejleder, er det naturligvis ud fra de retningslinjer der gælder i DK :)
Når jeg læser dit brev, så er det især bekymringen for allergi der fylder. Det lyder som om at du har fået at vide, at visse fødevarer skal du vente med at give, af risikoen for at barnet kan udvikle allergi.
Med hensyn til allergi og introduktion af fødevarer, så skriver sundhedsstyrelsen:
"Det er vist, at amning kan nedsætte risikoen for udvikling af mælkeallergi, børneeksem og astmatisk bronchitis / astma op til 6-års-alderen, især hos allergidisponerede spædbørn, hvis de samtidig undgår komælks- og sojabaserede modermælkserstatninger, samt komælk og overgangskost i de første 4 levemåneder. Der er ikke belæg for, at der er en bedre allergiforebyggende effekt af at undlade almindelig modermælkserstatning eller overgangskost i 6 måneder
sammenlignet med 4 måneder." (Citat, anbefalinger for spædbarnets ernæring SST 2005).
De skriver endvidere: "I de fleste af de undersøgelser, der har vist effekt af allergiforebyggende diæt til allergidisponerede spædbørn, har man tilrådet diæt i de første 6 levemåneder. Der er imidlertid ingen dokumentation for, at diæt i 6 måneder eller længere er bedre end 4 måneder. Der er ikke videnskabeligt grundlag for at fraråde såkaldt
‘højallergene’ fødeemner som fx æg, fisk, skaldyr, bælgfrugter, citrusfrugter, nødder og jordbær. Men nogle af disse frugter kan på grund af saftens syre virke lokalirriterende. Det foreslås, at disse fødeemner introduceres et ad gangen i små mængder, når barnet er kommet godt i gang med overgangskosten".(Citat, anbefalinger for spædbarnets ernæring SST 2005).
I Danmark er vi altså ikke så bekymrede for at børn får allergi, fordi man tilbyder dem forskellige fødevarer og det leder mig hen til din næste bekymring - kræsenhed og at du er nervøs for at komme for sent igang.
Du spørger til netop 8 månedersalderen og er der noget man skal medtænke der ... Ja det er der. Det er sådan at børn naturligt netop i 7-8 måneders alderen begynder at vise interesse for at tygge og gerne vil spise selv, bruge deres mund, smage på tingene. Den naturlige lyst til at putte i munden har de og det er vigtigt at udnytte dette.
Sundhedsstyrelsen skriver: "Man skal være opmærksom på, at en alt for sen start på overgangskost kan give spiseproblemer. Der synes at være et ‘kritisk ...
... vindue’ i 7-8-måneders-alderen,
hvor barnet lettere accepterer ny smag og konsistens, specielt tyggemad." (Citat, anbefalinger for spædbarnets ernæring SST 2005).
I DK anbefaler vi altså at børn i 7 måneders alderen begynder at gå fra mere pureret mad til grovere moset mad og at barnet i 8 måneders alderen tilbydes f.eks. små brødhapsere der kræver tygning, gerne smurt med forskelligt smørepålæg.
Jo mere man kan introducerer for barnet i den periode, hvor barnet naturligt har lyst til at smage og putte i munden, jo bedre er det faktisk. Det er vigtigt, som med alt andet i børns udvikling, at man ikke pacer dem, men netop støtter den udvikling de er i gang med og også udnytter den lyst de har. Det gælder uanset om det er lysten til at smage og tygge eller lysten til at prøve at kravle og bevæge sig omkring ... :)
Der kan i udlandet være andre anbefalinger om vitaminer og mineraler, fordi man ofte giver langt mere færdiglavet babymad i udlandet end vi gør i DK og mange steder er der tilsat f.eks. ekstra jern til de færdiglavede produkter. I DK anbefaler man at børn fra 6 måneders alderen tilbydes dagligt jerntilskud, hvis ikke de får mindst 400ml mme dagligt.
Der kan altså i det land du bor, godt være andre regler, fordi maden I måske giver jeres børn er sammensat anderledes ....
Med hensyn til mængde af mad, så spiser børn også forskellige portioner. Nogle børn vil i 7 måneders alderen spise 1 dl. af gangen og andre vil kunne spise 2 dl. uden problemer. Det der er vigtigt er, at barnet får både mad og mælk nok. Det nytter ikke noget at barnet spiser så store mængder skemad at barnet slet ikke vil drikke mælk, for væskebehovet skal også stadig dækkes - og ikke kun om natten :)
Derfor er det bedre at barnet spiser f.eks. 1-1½ dl. grød eller mos og efterfølgende drikker sin mælk, end at barnet spiser 2 dl. skemad og så fravælger mælken.
Personligt er jeg også mere tilhænger af at man giver 1 dl. skemad 4 gange dagligt end 2 dl 2 gange dagligt, fordi det giver mulighed for større variation af både grød og mos og sikrer barnet bedre mæthed hele dagen igennem :) Kan barnet spise 2 dl og stadig være i stand til at indtage sit behov for mælk, så er det naturligvis også okay.
Mit forslag til et barn på 7 måneder ser således ud:
Tidlig morgen 05: Ammes og sover videre
Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9.30: Frugtmos (jerntilskud), frisk frugt i hånden at sutte på, vand af kop.
Formiddagslur, puttes uden amning
Frokost 11.30-12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden at gumle på selv, vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur
Eftermiddag 16: En lille portion flerkornsgrød med frugtmos, frisk frugt i hånden, vand af kop.
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk og udgangspunktet bliver mere og mere familiens mad, det kan være indmaden af en frikadelle, lidt laks fra ovnen, lidt sovs på mosen. Der kan gives en kartoffelbåd, et stykke kogt blomkål, broccoli eller lignende i hånden som barnet kan tygge på, vand af kop.
Ammes og puttes til natten ca kl. 19.30-20
Sen aften 23-24: Ammes og sover til næste morgen tidlig.
Ammer man ikke, gives flaske de pågældende tidspunkter i stedet :)
Jeg håber at ovenstående hjælper dig lidt videre, fortsat held og lykke! :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
29. august 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Morgenmad til 11 måneder gammel baby
Hej Min søn på snart 11 måneder har lige siden han begyndte at få mad, fået...
Viden om børn:
Graviditet uden for livmoderen
Graviditet uden for livmoderen er en meget alvorlig graviditetskomplikation, der optræder i ca 2 procent af alle graviditeter.
Det er forbundet med stor risiko for moderens liv og det er ikke muligt at gennemføre en sådan graviditet. Ofte er der faktisk heller ikke tale om et rigtigt foster, og dermed ikke om en rigtig graviditet.
Spiral udgør en risiko for at man bliver gravid uden for livmoderen. Derudover kan det spille ind, hvis man tidligere har haft...
Bæresele
En bæresele giver barn og forældre mulighed for at være tæt sammen, hvilket er ideelt især de første måneder, hvor barnet har brug for tæt kontakt og man også gerne vil have hænderne fri til at lave praktiske ting en gang imellem.
I starten bruges selen kun kortvarigt. Et barn har brug for afveksling, nogle gange vil det have ro og være i fred, andre gange har det behov for varme og nær kropskontakt.
Indtil barnet kan holde hovedet selv, er det vigtigt, at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.








