Svar: Meget aktiv lille dame
Hej med dig
Det er alt alt for tidligt at sige noget om hvorvidt din datters store aktivitet er for meget eller er normalt, et eller andet sted så er det jo et sundhedstegn, at hun bevæger sig rundt og er alle vegne og spørgsmålet er om det mon ikke bare er sådan hun lærer?
Børn jo er meget forskellige, søskende er forskellige og nogle børn er naturligt mere aktive og undersøgende end andre. Nogle børn sidder længe og studerer deltaljen, bliver fascineret af små ting og kan sidde med det samme legetøj længe, åbne låget - lukke låget, putte i - tage ud, skubbe i, trække ud osv. osv. Og andre børn sidder ikke stille, men mærker og oplever ved at være fysisk aktive og bruge sig selv på en anden måde.
Jeg tænker det vil hjælpe dig at høre lidt om Howard Gardner, der er amerikansk psykolog. Han er kommet med et nyt syn på intelligens og en teori om en ny måde at lære på.
Howard Gardner taler om 7 forskellige intelligenser: "Den logisk matematiske intelligens", "Den sproglige intelligens", "Den musikalske intelligens", "Den rumligt visuelle intelligens, "Den kropslige intelligens", "Den personlige intelligens" og "Den sociale intelligens".
De 7 intelligenser arbejder som regel sammen, det vil sige at man har og bruger flere af dem på samme tid og de komplementerer hinanden. Hvis man f.eks. er danser, så er det vigtigt at man både besidder en stærk musikalsk intelligens, hvor man forstår musikken og en social intelligens, som gør at man kan inspirere og følelsesmæssigt bevæge publikum. Man skal også have en kropslig intelligens der giver smidigheden og koordinationsevnen til at udføre bevægelserne.
Hvis man f.eks. er kropsligt intelligent, så skal man helst røre ved ting, afprøve ting. Man finder løsninger ved at prøve sig frem, man har svært ved at sidde stille og man er i det hele taget livlig. Her tænker jeg at din datter måske hører til, hun lærer ved at være i bevægelse, ved at bruge sig selv og ved ...
... at bruge sin krop...
Er man derimod "logisk-matematisk intelligent" så interesserer man sig netop for deltaljen og studerer til bunds og de børn som man ofte ser sidde og vende og dreje hvert eneste stykke legetøj igen og igen hører mere til i denne gruppe.
Det er ikke sådan at man er bedre hvis man er det ene eller det andet, men det er simpelthen en teori som forklarer hvorfor vi er forskellige og hvorfor vi lærer og tilegner os viden på forskellig vis. En meget interessant tanke, som man fint kan sætte over på små børn. Netop når man mødes i mødregrupper, i musikalk legestue og andre steder, hvor man er sammen med med alderssvarende børn, så er det let at se hvor forskelligt børn lærer og det er godt at være opmærksom på.
Det vil være rigtig godt, hvis I forsøger at hjælpe jeres datter til at holde fokus og koncentration ved ikke at lade hende have alt for mange forstyrrende ting omkring sig. Det kan f.eks. være en rigtig god idé at have legetøjet i store kasser og så kun tage en kasse frem af gangen. Når alt i den kasse er studeret, så puttes det hele tilbage i kassen igen og kassen sættes væk før en ny tages frem.
Hvis alt legetøj altid ligger fremme, så kan de fleste børn slet ikke overskue det og vil ikke lege med det. Derimod leger børn ofte bedst, hvis det hele er ryddet op og sat på plads og man så kan lege med en ting af gangen. At få tingene sorteret og sat lidt væk en gang imellem fremmer faktisk børns leg og det hjælper dem til fordybelse. Når noget har været pakket væk og pludselig kommer frem igen, så er nyhedens glæde lidt større.
Så prøv om du kan hjælpe hende til at fokusere mere på få ting, ved netop at sortere i hendes muligheder for indtryk, gøre tingene mere simple, gemme legetøj væk, kun tage få ting frem af gangen osv. Og husk så også på, at hun jo kun er 13 måneder gammel og det er helt naturligt at hun har en udforskningstrang og det er rigtig dejligt:)
Fortsat held og lykke med hende :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Baby sok med pulsmåler - hvad er det?
De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
25. marts 2026 | Udvikling | 2 år, 1 mdr.
Opfølgning: Svære afleveringer i Vuggestuen
Kære Helen Tak for dit svar i mit sidste brev ang. vores nu 2 årige datter...
19. februar 2026 | Udvikling | 16 mdr.
Hej Helen. Min søn har aldrig været meget glad for sin far. Min søn elsker...
28. januar 2026 | Udvikling | 23 mdr.
Svære afleveringer i vuggestuen
Hej Helen. Vores datter på 23 måneder har gået i vuggestuen, deltid, siden...
6. januar 2026 | Udvikling | 13 mdr.
Kære Helen. Mange tak for din hjælp ift putning af min datter efter...
Viden om børn:
Præmature allergidisponerede spædbørn
Hos meget små præmature allergidisponerede børn kan der være mere væsentlige ernæringsproblemer end allergiforebyggelse at tage højde for. Derfor må man altid tage individuelle hensyn, hvor det vigtigste er, at barnet kommer i trivsel.
Et præmaturt barn tilbydes samme allergiforebyggende diæt som mature allergidisponerede spædbørn. Modermælk er den bedste ernæring, og hvis dette ikke er muligt tilbydes barnet en special erstatning.
Det vides ikke, hvor længe det er...
Morgenmad og børn
Børn har brug for et solidt morgenmåltid, efter at have sovet en hel nat, og så de har energi og overskud til at lege, lære og udvikles hele dagen. Det betyder, at f.eks. en portion yoghurt ofte ikke vil være nok.
Til børn i alderen 1-2 år kan du f.eks. give:
- Havregrød, øllebrød eller anden type af grød. Gerne med lidt frisk frugt og bær.
- A38, tykmælk eller neutral letmælksyoghurt med rugbrødsdrys eller havregryn.
- Grovbrød, grovere boller f.eks....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.








