Brev:
Skrigeanfald om natten
Kære Helen,
Vi har en datter, I, på snart 2 år, om en uge, som vi glæder os utroligt meget over. Jeg er højgravid med barn nummer to, og vi glæder os utroligt meget til den ny lillebror.
I er ved at komme i den berygtede "trodsalder" eller selvstændighedsfase. Det giver sig udslag i store frustrationer somme tider, når hun ikke kan finde ud af lynlåsen på sin jakke, at bruge et nyt legetøj m.m. Som regel kan jeg se situationen, forstå hvad problemet er, og foreslå hende lidt hjælp halvvejs eller vise hende hvordan det gøres... min erfaring er at med lidt tålmodighed og ros går de fleste ting alligevel.
Men de sidste par uger er hun begyndt at vågne om natten ca 1-2 timer efter hun er faldet i søvn. Hun starter med at kalde på en af os. Vi kommer. Så beder hun om mælk. Vi tilbyder vand (vi vænnede hende af med nattemælk for længe længe siden og det kostede os flere nætters krig, som vi ikke har lyst til at gentage), så bliver hun stigende ophidset. Vi fortsætter med at tale beroligende til hende, og tilbyder hende hendes yndlingsbamse eller synger for hende.
Det hjælper ikke. Til sidst bliver hun så gal at hun nærmer sig en slags ekstase hvor hun kaster sig rundt i sengen, og nogle gange slår hun sig endda. Forleden kastede hun op af rent raseri!
Derfor har vi nogle gange taget hende op og lagt hende i hendes legehjørne, hvor der er blødt underlag. Hun bliver tilsyneladende mere gal af at komme op, men vil gerne sidde på mit skød og gå fortsat amok. Slår os, kaster sig rundt, ligger med hovedet nede i gulvet, skriger, kaster alt hvad vi tilbyder hende ad h. til...
Og det er her vi ikke aner hvad vi skal gøre. Hun kan ikke fortælle os om hun har ondt, for hun er for gal til at tale tydeligt.
Et par nætter prøvede vi med smertestillende børnemedicin, for vi var sikre på det måtte være et maveonde siden hun var så hysterisk, men i det øjeblik hun får ...
... medicinen falder hun til ro og knuger medicinflasken i hånden, så den ikke er til at få fra hende før hun sover igen. Dette mente min mand og jeg at det derfor var mere trygheden ved at få medicinen, end selve virkningen for den virker altså først efter ca 20-30 min.
Sætter vi en baby video på, glemmer hun også pludselig alt om at gå amok, og bliver pludselig glad og opvakt. Men det synes vi ikke skal være noget vi bruger tit, kun i helt ekstreme tilfælde.
Vi har spekuleret på om det kunne være at hun mangler tryghed, pga hendes alder eller den kommende lillebror. Til daglig studerer jeg og har som regel god tid til hende og min mand er en utroligt engageret far, så vi synes ellers vi gør hvad vi kan for at give hende masser af tid og omsorg.
Min mand er meget opsat på far-datter-tid hver aften og tager hende med i park/legeplads. Det er også skønt, men han glemmer tit at holde øje med tiden, og derfor bliver sengelægningen ofte udsat en hel til en halv time, hvilket jeg synes vi skal være langt mere konsekvente med. På den anden side forstår jeg godt at han vil have tid med hende når han har fri for arbejde, det burde bare være tidligere. Kan det være det?
Om dagen er hun glad, meget aktiv og kærlig og en kvik pige. Middagslur forvolder sjældent problemer.
Har du et bud? er der noget vi skal se anderledes på?
Jeg har læst i bøgerne at børn i trodsalderen bare skal have lov at "rase ud", ignoreres, således at deres anfald ikke opnår "belønning". Det er jeg også enig i, hvis hun laver en krise i et supermarked o.l. men det er umanerligt svært at "ignorere" disse natteanfald. Tænk, det kunne være hun faktisk har ondt et sted, tænker man. Vi kan jo ikke finde årsagen til hendes raseri. Og vi er ofte rystede over hvor "vild" hun kan blive. Det virker voldsomt på os. Vi vil jo bare helst have hun har det godt, er mæt og glad.
Hvad siger du?
Venlig hilsen
L
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gråd går lige i hjertet – og helt ind i nervesystemet
Alle forældre kender det. Den hjerteskærende babygråd, der ikke bare larmer i ørene, men også føles fysisk i hele kroppen. Gråd er babyers eneste måde at kommunikere på, og et par timers gråd om dagen er helt normalt. Men det gør det ikke nemmere at stå i. Især ikke, når man har prøvet alt – ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
2. maj 2025 | Sovevaner | 21 mdr.
Kære Helen, Vi håber, du kan hjælpe os med at skabe en kortere og endnu...
2. maj 2025 | Udstyr | 22 mdr.
Kære Helen Som du ved, så har vi store udfordringer med storesøsters (22mdr)...
13. april 2025 | Opdragelse | 22 mdr.
Håndtering af selvstændighedsalder og aftenputninger
Kære Helen Jeg skriver til dig igen om vores datter på 22 måneder, som i...
10. april 2025 | Opdragelse | 22 mdr.
Reaktion på at være blevet storesøster
Kære Helen Jeg skriver til dig igen om min datter på 22mdr som er blevet...
4. april 2025 | Sovevaner | 22 mdr.
Opfølgning på opvågninger om natten - 22mdr
Kære Helen Tak for dit svar vedr. mit brev om min datters opvågninger....
Viden om børn:
Navlestrengsblod - stamceller
Navlestrengsblod - det vil sige, det blod, som er tilbage navlestrengen og moderkagen efter fødslen - indeholder stamceller. Disse celler har hjulpet dit barn med at udvikle organer, blod, væv og immunsystem gennem hele graviditeten.
I dag forskes der meget intenst i brugen af stamceller, og håbet er at kunne gøre noget ved en række sygdomme, som i dag er uhelbredelige, fordi manglende eller ødelagte celler visse steder i kroppen ikke bliver dannet igen. Der findes mange...
Salg af modermælk
Især for tidligt fødte børn har stor glæde af at få modermælk og derfor køber flere børneafdelinger modermælk til disse børn.
Hvis du producerer meget mælk vil det derfor være en rigtig god idé at sælge noget at din mælk.
Da mælken især i de første 2 mdr er meget næringsholdig, er det især denne mælk, som man er interesseret i. Det er også vigtigt at mor ikke er ryger og ikke tager medicin.
Du kan henvende dig til Kvindemælkscentralen på Hvidovre...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak. Jeg tænker tit på, at jeg i dine svar bliver betrygget i, at jeg ser rigtigt - jeg har et barn, som har et stort tryghedsbehov.
Det er som om at der for tiden er en trend der går på, at vi skal lave 'godnat og sov godt' på vores børn, sætte dem i skammekrog (eller tænkeboks eller hvad man kalder dem) når de ikke gør som vi vil have de skal gøre. Mon det er alle de tv udsendelser om nannys der redder verden for en familie, hvor alt er gået galt, som har tændt op under de ideer?
Hvor er det ærgeligt, at vi skal blive sådan i tvivl om, at det vores instinkt fortæller os om vores børn. Og hvor er det bare fantastisk rart, at du i dit virke hjælper, støtter og betrygger os, som har brug for at blive bekræftet og rådgivet i en retning, som vi kan være med på uden at hjertet bløder.
Tak for det!
Kærlig hilsen
Mor.