Svar: Optimal kost

---

Hej med dig

Det lyder som om at I er meget opmærksomme på jeres drengs kost og det lyder bestemt som om at han spiser fint, sundt og varieret - og derudover suppleres han jo med ekstra vitaminer, fiskeolie osv.

Generelt gælder at børn skal spise mange gange i løbet af en dag for at få dækket deres behov for energi, vitaminer og mineraler. Det anbefales at der ikke går mere end ca 2½ time mellem hvert måltid børn serveres. Børn spiser ikke store portioner som voksne, men har brug for mindre og mere hyppige måltider. Jo mere maden er fordelt på forskellige måltider over hele dagen, jo lettere er det at få dækket barnets behov.

Det er svært at finde helt præcise anbefalinger for små børns kost - men der er for nylig udarbejdet helt faste retningslinier for børns kost i daginstitutioner og dem kan man med fordel kigge på - du kan finde dem på fødevarestyrelsens hjemmeside altomkost.dk.

For de forskellige fødevarer gælder:

Frugt og grønt:
Fødevarestyrelsen anbefaler at børn i alderen 4-6 år spiser ca 300 g frugt og grønt dagligt. Der er ikke lavet specifikke anbefalinger for børn under 4 år, men det anbefales at frugt og grønt indgår i hvert frokostmåltid og at halvdelen af grønsagerne er grove. Vuggestuebørn spiser ca 40-60 g pr måltid, børnehavebørn ca 60-80 g pr. måltid ...

Som tommelfingerregel anbefales, at børn får ca. halvdelen af den anbefalede daglige mængde frugt og grønt, dvs. i alt ca. 150 g i løbet af dagen - fordelt på mellemmåltider og frokost og resten indtages om aftenen. Tørret frugt, frugtpålæg, nødder tæller ikke med i den vejledende mængde på
300 gram daglig frugt og grønt (og altså mindre for vuggestuebørn).

Kartofler, ris og pasta:
Kartofler er kilde til f.eks. c-vitamin og kalium, hvilket ris og pasta ikke er i samme grad. Når man vælger ris og pasta, så er det en god idé at vælge fuldkornsvarianter, da disse indeholder ekstra vitaminer, mineraler og kostfibre. Det mætter mere og er bedre for fordøjelsen.

Kartofler tæller ikke med i den anbefalede mængde frugt og grønt om dagen.

Fødevarestyrelsen anbefaler at man servere kartofler frem for ris og pasta i mindst halvdelen af de varme frokostmåltider i løbet af en uge. At man vælger fuldkornsvariationer, når man giver børn ris, pasta, cous cous og bulgur. Vejledende mængde for vuggestue børn er ca. 75g og for børnehavebørn ca 100g. Mængden er gennemsnitlig, det vigtigste er at børnene føler sig mætte.

Brød og Gryn:
Brød og gryn skal give os kostfibre, vitaminer og mineraler. Det er vigtigt at vælge brød med højt fiberindhold og gerne fuldkornsbrød til de lidt større børn. Til vuggestuebørn kan suppleres med lysere brødtyper, så det at tygge brøddet ikke bliver så krævende, at barnet ikke får indtaget nok. Men vær opmærksom på at man stadig kan købe eller bage fiberholdigt brød, som stadig er af den lidt blødere type og dermed lettere at tygge ...

Det anbefales at børn får brød til frokost hver dag, hvis de spiser kold frokost. Får de varm frokost, serveres brød, hvis der ikke give kartofler, ris, pasta eller gryn. Fuldkornsrugbrød serveres ved mindst halvdelen af ugens måltider med brød. Det resterende brød varieres mellem fuldkornsgrød og lysere brødtyper uden fuldkorn.

Vuggestue børn - ca 45 g, det svarer til 1 skive

Børnehavebørn - ca 85 g, det svarer til 1½-2 skiver.

Giver man grød til frokost, bør man højst gøre det en gang om ugen til både vuggestuebørn og børnehavebørn.

Fisk og fiskepålæg:
Fisk er kilde til D-vitamin, selen og langkædede fedtsyrer (fiskeolier), som er vigtige for os. Det anbefales at give børn forskellige typer af fisk og også give børn skaldyr.

Fødevarestyrelsen anbefaler, at børn i alderen 3-6 år spiser 200-300 gram fisk om ugen og mindre børn lidt mindre mængde.

Børn under 3 år bør højst spise 25 g rovfisk om ugen. Børn mellem 3 og 14 år bør højst spise 100 gram rovfisk om ugen. Rovfisk er f.eks. tun, sildehaj og gedde. Det gælder dog ikke tun fra dåse, da de tun som bruges her er små og ikke indeholder særlig meget kviksølv.

Det anbefales at der serveres mindst én slags fiskepålæg, hvis barnet får kold frokost og ...

---

---

... det anbefales at der serveres mindst ét fiskemåltid om ugen, hvis barnet får varm frokost 3-5 gange om ugen. Og mindst ét fiskemåltid hver 2. uge, hvis barnet tilbydes varm frokost 1-2 gange om ugen.

Fødevarestyrelsen anbefaler at man hovedsageligt vælger fiskepålæg med min. 50g fisk pr 100g. Og at man varierer mellem fede og magre fisketyper.

Vuggestuebørn - Ca. 15 g pr. 1/4 skive rugbrød og ved varm frokost ca 50g.

Børnehavebørn - Ca. 20 g pr. 1/2 skive rugbrød og ved varm frokost ca 65 g.

Igen gælder at mængden i gram er et gennemsnitlige og det vigtigste er at barnet bliver mæt. I det varme måltid, vil fisk kunne tilbydes som fiskefrikadelle, fiskefilet og lignende. Gives fisk i sammenkogte retter, lasagne og til supper kan indtaget være mindre.

Kød, kødpålæg og æg:
Kød, æg og indmad er kilde til protein, jern og B-vitaminer og kød anbefales til børn fra 6 måneders alderen. Der bør indgå kød eller fisk i barnets frokostmåltid, for at barnet er dækket ind med jern.

Fødevarestyrelsen anbefaler at børn får kødpålæg eller æg til frokost, hvis der serveres kold frokost. Gives der varm frokost, bør mindst ét måltid om ugen indeholde kød, hvis der gives varm frokost 3-5 gange om ugen. Tilbydes der varm frokost 1-2 gange om ugen, tilbydes der mindst ét måltid med kød hver anden uge.

Vælg kød og kødpålæg med max. 10g fedt pr 100g.

Vuggestuebørn ca 10g tilberedt kødpålæg eller æg pr 1/4 skive rugbrød eller ved varm frokost ca 50 g tilberedt kød.

Børnehavebørn ca 15 g tilberedt kødpålæg eller æg pr. 1/2 skive rugbrød og ved varm frokost ca 65 g tilberedt kød.

Igen gælder at børn skal være mætte og at portionsstørrelserne er vejledende. Et varmt kødmåltid kan være frikadeller, steg og lignende, gives der kød i sammenkogte retter, lasagne og i supper kan mængden være mindre.

---

---

Fedt:
Børn − og specielt de helt små børn − har brug
for fedtstof. Efter 1 års alderen udgør fedt ikke så stor en del af barnets kost som tidligere, men er stadig nødvendigt. Feddt er vigtigt, men ikke alt fedt er lige sundt. Det sunde fedt findes i planteolier, bløde plantemargariner, minariner, nødder, mandler, kerner og fisk. Det usunde fedt kommer
især fra mejeriprodukter og kød. Derfor anbefales det at børn fra 1 års alderen får letmælk i stedet for sødmælk og at man vælger fedtfattige kødtyper.

Fedtstof bør indgå i alle frokostmåltider - enten som en del af retten eller på brøddet.

Ost og Mælkeprodukter:
Mælkeprodukter og ost er den vigtigste kilde til blandt andet kalk (calcium) i børns mad, men giver også andre vigtige næringsstoffer. Det anbefales at man vælger de magre mælke- og osteprodukter, fordi børn derved undgår det mættede fedt, samtidig med at de får tilført de andre gode næringsstoffer.

Det anbefales at børn i 1-3 års alderen tilbydes letmælk og efter 3 års alderen tilbydes skummet, mini og kærnemælk. Det anbefales at man bruger oste med et fedtindhold på max. 30+ eller 17 %. Giver man barnet varme retter, må der dog gerne være lidt federe ost i og på retten - f.eks. fetaost eller lidt revet parmesan.

Ost tilbydes vuggestuebørn ca 1 gang om ugen som pålæg, hvis der tilbydes kold frokost 3-5 gange ugentligt. Samme anbefaling af ost i varme retter. Ca. 5 g ost pr 1/4 skive rugbrød.

Børnehavebørn tilbydes ost på samme måde, dog ca 10 g ost pr. 1/2 skive rugbrød.

Det anbefales at børn fra 1 års alderen tilbydes min 350ml mælk dagligt eller syrnet mælkeprodukt, for at være dækket ind med kalk.

Ovenstående kan læses i Fødevarestyrelsens pjece, "Det fælles frokostmåltid – anbefalinger og inspiration til sund mad til børn i daginstitutionen", se altomkost.dk

Med hensyn til din drengs indtag af vælling, så tæller dette med i hans mælkeregnskab. Flaske bør dog stoppe i 1 års alderen så i løbet af de næste par måneder, kan flasken om aftenen erstattes med en godnatgrød, en kop mælk og en godnathistorie :)

Har du brug for en helt specifik madplan for din dreng, så vil jeg anbefale dig at kontakte en diætist, som er uddannet til at vejlede netop i dette ...

Håber at du her er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---