Svar: Selvstændighedsalderen - 2 år, 7 mdr.

---

Hej med dig

Tak for din fine beskrivelse af jeres søn, hvordan han reagerer og hvordan I tackler det hele ... Det lyder bestemt som om at selvstændighedsfasen presser sig på hos jer og det lyder også som om at I er gode til at rumme det og løse det - ingen har sagt at det skal være let :)

I skal være opmærksomme på, at jeres dreng skal i seng i ordenlig tid om aftenen, så han er så frisk om morgenen som muligt. Hvis han vækkes og egentlig ikke er helt udhvilet, så vil han være sværere at få i tøjet end, hvis han er frisk og har fået sovet det han behøver.

Derudover vil jeg anbefale jer, at I finder det tøj frem, som han skal have på, sammen med ham om aftenen, så I ikke skal bruge tid på det om morgenen. Og om morgenen må I så holde fast i at det er det tøj, der er fundet frem, som skal på og ikke andet.

Det er rigtig fint at I forsøger at anerkende hans lyst til cowboybukser ved at købe flere af disse. Det er fint, så kan han de fleste dage få disse på. Men nogle dage, vil der som du skriver ikke være flere rene og så må han jo bide i det sure æble og tage noget andet på - det er fint at I på den måde lærer ham to ting: At det han vil nogle gange fint kan lade sig gøre og at I lytter til ham og anerkender hans behov - og at det andre gange ikke kan lade sig gøre og at I også rumme de frustrationer der så opstår i disse situationer. Det er jo følelser han også skal lære at tackle.

Og så tror jeg, som du også er inde på, at han nogle gange skaber konflikten, fordi han har den alder han har og det snarere er udtryk for træthed, at han mærker ændringer i jeres tilværelse, fordi du er gravid og der er en baby på vej, at han bliver stillet større krav end før, at han naturligt prøver flere grænser osv. Det handler ikke så meget om, hvorvidt det egentlig er det ene eller det andet par bukser han har på.

Så mit råd går altså på at I forsøger at finde tøjet frem aftenen i forvejen, så diskussionen omkring det ikke ...

---

---

... skal ske om morgenen. Og vil han så alligevel ikke have det på, som er lagt frem om aftenen - så er det den diskussion I skal tage og holde fast i, at nu er det tøjet, der kommer på - ligesom vinterfrakken og støvlerne, det skal på nu, det hører årstiden til.

Og ja - så nogle gange må han bæres og nogle gange skriger han og er voldsomt sur - men det er okay, sålænge I bare lytter og ved, hvorfor han bliver gal og lader ham forstå, at det netop er okay.

Og ja, det er helt fint at I en gang imellem giver ham time-out på værelset og det er også helt okay at han selv beder om at komme i sin seng. Det sker jo netop uden skæld ud og uden at du skal råbe højt over ham eller lignende. Det sker stille og roligt, med forklaring, og en forståelse for at han nogle gange har brug for lidt alenetid, for at finde roen. Du kigger hele tiden til ham, du er rolig, afslappet omkring det, lytter til ham, taler med ham om det osv. og han slapper af og er glad og helt okay bagefter og forklarer dig gerne, hvorfor han reagerer så voldsomt som han gør. Og nogle gange kan han ikke forklare det, så bliver det til små historier, men det er okay, han forsøger at forklare - det er super fint :)

---

---

Så jeg synes ikke det du fortæller lyder hårdt. Det lyder som en måde, der virker godt for jer alle - du kan rumme og anerkende ham på denne måde og der er ingen skæld ud eller bebrejdelse - i hvert fald ikke, som der ville være, ved middagsbordet - men det giver lige en pause for alle parter og det virker godt.

Og ja, så har du naturligvis ret i at det er hårdt at skulle smide sine sutter og helt rigtigt set "mit humør ville også svinge - hvis jeg pludselig skulle undvære noget så vigtigt og trygt for mig". Det er jo præcis sådan det er. Og så er han ekstra følsom i øjeblikket, fordi du venter dig og han mærker forandringerne uden egentlig helt at forstå, hvad det betyder :)

Håber mine tanker hjælper videre på vej, rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---