Brev:
Tidlig overgangsmad til kolikbarn
Kære Helen
For lige knap 3 måneder siden, fik vi vores datter nummer to. Hun er selvfølgelig super-dejlig og alt det der, men hun har desværre også kolik.
Vi har selvfølgelig prøvet en masse forskelligt med større og mindre held, men faktum er, at hun kun stille og roligt er i bedring, og at vi i bund og grund nok bare må vente på, at hun bliver lidt ældre og dermed vokser fra det.
Men, men, men... Netop den meget gråd og uro har gjort, at hun spiser meget uregelmæssigt, og derfor sjældent holder sig mæt særligt længe ad gangen. Vi prøver selvfølgelig at trække den, så der går 3-4 timer mellem hver flaske (hun har fået flaske med MME / NAN, siden hun var 1 måned gammel), men uden det helt store held ift. mætheden...
Derfor vil vi meget gerne begynde at introducere grød, mos og vælling så hurtigt som muligt, og i den anledning har jeg et par spørgsmål:
1. Da vi fik vores første datter for tre år siden, var ...
... anbefalingen på pakkerne med vælling 4 måneder. Nu er den 6. Handler den udelukkende om, at anbefalingerne på pakkerne følger sundhedsstyrelsens anbefalinger om, hvor længe man bør amme, eller handler det om, at vælling er for skrapt for maven (hvilket jeg har svært ved at forstå, når de godt må få alt muligt andet mad, når de er 4 måneder)?
2. Jeg ved godt, man siger, at man kan starte med at introducere lidt mos mm., når de er fire måneder, men jeg kan også se, at mange skriver, at det må komme an på en vurdering om, hvorvidt barnet er klar til det. Med Maria, den første, startede vi så småt på en skefuld mos her og en flaske vælling der, da hun var 3 1/2 måned, men kan man starte endnu tidligere end det? Som sagt er Maja nu 3 måneder gammel.
3. Hvad er bedst at starte med? Altså, er der noget, der er mere mildt end andet?
På forhånd tak for de gode svar, jeg jo ved, du altid kommer med :-)
Bedste hilsner
Malene
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Mudrede nætter og manglende søvn
Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...
29. april 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen, Jeg er ny mor - og ny herinde, og jeg har et par spørgsmål i...
16. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen Her opfølgning på tilvænning af barnevogn. At putte ham ned...
9. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Hej Helen Du kender efterhånden lidt til vores rytme herhjemme, og jeg...
8. marts 2026 | Sovevaner | 2 mdr.
Blanding af refluks, mavekneb, korte lure og amning
Kære Helen. Jeg har fulgt med nogle måneder, og nu er det tid til selv at...
Viden om børn:
Allergi børn
Børn fødes ikke med allergi, men alle børn kan få allergi, og det er vigtigt at forebygge allergi i hverdagen.
Allergi er ofte en arvelig sygdom, som tit knytter sig til astma, høfeber, børneeksem og fødevareallergi. Hvis forældre eller søskende har allergi eller har haft behandlingskrævende allergi, så vil risikoen for, at et nyt lille barn også får allergi være større. Men selvom I ikke har allergi i familien, vil der være 5-10% risiko for, at jeres barn udvikler allergi.
Børnevaccinationsprogram
I Danmark har vi følgende børnevaccinations program, som anbefales af sundhedsmyndighederne:
3 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio- Hib 1 og PCV-1
5 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio- Hib 2 og PCV-2
12 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio- Hib 3 og PCV-3
15 mdr.: MFR 1
4 år.: MFR 2
5 år.: Difteri-tetanus-kighoste-polio revaccination
12 år.: MFR 2 og til piger HPV 1, 2 og 3 (MFR 2 til...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak for dit svar omkring min søns sovevaner.
Jeg startede med at skære natamningen helt væk, og så var der kun godnattåren tilbage, den virkede han pludselig ikke så interesseret i så den blev også droppet, og helt uden drama og gråd;-)
Nu kunne jeg så få ham til at falde i søvn uden at være helt tæt på mig, men han ville stadig ikke ned i tremmesengen i vågen tilstand.
Jeg læste så at du havde rådet andre til at tage den ene side af sengen, da nogle børn følte sig indespærret.... og hold da k... det gjorde en forskel!!
Dels falder han i søvn glad og tilfreds i sin egen seng, derudover sover han bedre og længere tid i hans egen seng (han kommer stadig ind til os om natten). Han går oven i købet selv ind og lægger sig i sengen når det er sove tid!
Tak fra Rikke, mor til dreng på 16 måneder