Svar: Hvordan lærer jeg mit barn at forsvare sig?

---

Kære bekymrede mor

Dejligt at der er fremskridt med maden - selvom de er få, så er det stadig positivt og det går i den rigtige retning, hold fast i det :)

Jeres datter lyder glad for børnehaven og glad for at lege med de andre børn. Hun virker til at være en pige, som kan lege med mange og en pige, som et eller andet sted er stærk, fordi hun ikke bærer nag, men glemmer ting og godt kan lege videre, selvom andre ikke altid har behandlet hende pænt.

så selvom hun er en følsom pige, så har hun også en styrke netop i at være en som mange gerne vil lege med og samtidig også være en, der godt kan leve med at andre nogle gange har svært ved at overholde spillereglerne ...

Det at kunne sige fra er noget hun skal lære med tiden og hun skal lære det på flere måder.

Det er for det første vigtigt at I som voksne er rollemodeller for hende, at I viser hende vejen, når nogen gør noget som er uretfærdigt, så hun hører hvad I siger og ser hvordan I gør. Det kan være I er på legepladsen og nogle børn skubber til hende og presser sig foran, når hun skal prøve rutsjebanen - så griber I ind, siger "hov hov, man må ikke skubbe, alle skal stå på række og vente på at det er deres tur" eller lignende. Hun hører på den måde, at her er faktisk en regel og noget hun ikke skal finde sig i og hun lærer også at sige "I må vente til det er jeres tur, nu er det min tur".

Hun lærer det også af at se på andre børn, hører hvordan de gør, hvad de siger. Det kan være børn som siger "jeg gider ikke lege med dig, når du er sådan" eller lignende, som børn naturligt i børnehavealderen godt kan finde på. Det kan være ganske hård læring for barnet der får den besked, men ikke desto mindre nødvendigt og jeres datter hører at ...

---

---

... andre kan sige sådan og vil derfor også (måske) selv lære at kunne sige fra "jeg vil ikke lege, når du skubber, jeg bliver ked af det".

Hun lærer det også ved at man i f.eks. netop børnehaven taler med børnene om hvordan man leger sammen, hvad der er okay og hvad der ikke er. Det vil være naturligt at de taler om, hvordan man kan sige "stop" og hvad det betyder. Det vil også være naturligt at de taler om hvornår man skal hente en voksen og få hjælp og hvornår man skal klare det selv. For børn skal jo netop lærer dette - hvornår skal en voksen komme og hvornår kan de selv.

Selvom der ikke er voksne direkte omkring jeres datter hele tiden, så er de der jo og det er vigtigt at I fortæller jeres datter, at hvis nogen bider hende, slår hende, holder hende udenfor eller andet, som hun bliver ked af, så skal hun sige det til en voksen. Og så har den voksne en pædagogisk opgave i at få samlet de børn som har været involveret og få løst problemet på en måde, så alle børn lærer af det.

---

---

Og så er nogle af os jo så pæne piger, helt af natur, at selvom I så siger "så må du slå igen, du skal ikke finde dig i det!" ja så ville hun aldrig nogensinde gøre det, for hun ved godt at man ikke må slå og har så stor empati, at hun ved, hvor ondt det gør - faktisk ville det netop derfor gøre ligeså ondt på hende, som på den der måske fik et skub ... Og det kan man jo ikke klandre hende for, det er jo hende der i givet fald er på rette spor og de andre der er galt på den ...

Og så tænker jeg også at det bedst man kan give sine børn er selvværd og netop højt selvværd er vigtigt for at kunne forsvare sig selv og ikke tage tingene for nært og blive ked af det :)

Håber mine tanker hjælper videre på vej, fortsat held og lykke!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

Viden om børn:

---