Svar: Mit barnebarn bliver altid ked af det når jeg/vi går
Kære farmor
Hvor er det dejligt at høre, at I bedsteforældre er så meget omkring jeres lille barnebarn. Det er guld være for alle generationer :)
Det er helt normalt at børn kan græde, når de afleveres og også kan græde, når de hentes igen. På samme måde er det helt normalt, at børn kan græde, når nogen går, når der skal siges farvel til f.eks. bedsteforældre.
Det handler om at det er svært for børn at skifte situation. Det de oplever lige nu er hyggeligt og trygt, det er dejligt at være sammen med f.eks. bedsteforældrene og når I så skal gå, så er det svært at blive forladt, som er den følelse lillepigen godt kan have - lige i situationen.
Der går dog ikke ret lang tid, så bliver hun glad igen, glad for mor og far der er tilbage, glad for at lege, glad for de aktiviteter der nu sættes igang.
Det samme sker for mange børn når de afleveres i institution og det sker igen når de så skal hentes. ...
... For igen har de det jo lige så godt, det er sjovt at lege og det er svært pludselig at skulle afbryde dette og tage hjem. Derfor oplever mange også samme protest og lidt gråd, når barnet skal hjem igen.
Man taler om at børn har et dobbelt-socialiseringsrum. Det er der, hvor de to verdener vuggestuen og hjemmet mødes eller hvor de forskellige verdener mellem at være hos bedsteforælde og skulle være hos forældre mødes.
Det bedste I kan gøre er ikke at trække tiden ud, indføre et fast farvel ritual, hvor hun f.eks. vinker i vinduet når I kører og så bekræftes i at I jo ses igen, det er ikke slut og så få hende afledt, få hende sat igang med at lege og lave noget andet. Det er fint at anerkende at hun savner jer, næsten allerede inden I er ude af døren, men I skal ikke dvæle ved det og skal ikke gøre det til noget særligt, præcis som du også er inde på :)
Rigtig meget held og lykke med hende fortsat :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Viden om børn:
Vælling
Vælling er en tilskudsblanding, og det minder i sammensætning om en tynd grød. Tilskudsblading adskiller sig fra modermælkserstatning ved at have et højere indhold af protein og visse mineraler. I følge sundhedsstyrelsen er der ikke grund til at give barnet tilskudsblanding fremfor modermælkserstatning. Og børn der bliver ammet har heller ikke ernæringsmæssigt brug for at få vælling.
Vælling kan tidligst gives til barnet fra 6 mdr.´s alderen, og det anbefales, at man ikke giver...
Omega-3 og amning
Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk.
Omega-3 er meget vigtigt for udviklingen af spædbarnets nervesystem og hjerne, synssansen og de kognitive færdigheder (indlæringsevne og hukommelse) og undersøgelser viser at indtag af fisk og omega-3 tilførelsen til barnet via modermælken har stor betydning helt op til barnets 2 års alder.
Et for lavt indtag af fisk og dermed omega-3 fedtsyrer er også sat i forbindelse med forringet finmotorik og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.






