Svar: Opdragelse - 12 mdr.

---

Kære Sanne

Det er rigtigt at børn i 1-3 års alderen er i det vi kalder for selvstændighedsalderen, eller det som før hed trodsalder ..:) Det er en frustrerende alder for både børn og voksne, men det er bestemt også en dejlig og skøn alder, hvor man virkelig mærker sin lille guldklump vokse og udvikle sig.

Opdragelse handler for mig blandt andet om at lære børn visse regler. Vi har i vores samfund visse regler for, hvordan vi opfører os, spiser, taler osv. og opdragelse handler om at lære børn disse regler, så de kan begå sig og komme med i byen. Det er dog ikke noget der kommer fra den ene dag til den anden og det spiller også ind, hvordan vi som forældre selv handler, børn bruger os jo som et spejl og gør det de ser os gøre ...

Det gælder også ved middagsbordet, det gælder når vi hilser på nogen, når vi vasker vores hænder efter toiletbesøg, når vi siger undskyld for at have gjort noget forkert, når vi trøster en som er ked af det osv. Alt sammen er opdragelse og noget børn lærer af vores måde at være omkring barnet på.

På den måde er der helt naturligt opdragelse inde i billedet hos jer allerede nu, selvom jeres datter ikke er mere end 1 år, men det er stadig begrænset, hvad I kan forlange af hende og man skal naturligvis forsøge at finde en balance, hvor hun lærer visse regler, men også anerkendes for sin alder.

Det er helt rigtigt at hun begynder at forstå et nej, men hendes udforskningstrang er stadig så stor, at hun naturligt lige skal prøve til en ekstra gang og det lille nej, som lyder inde i hende, bliver overhørt. Men på sigt, vil hun kunne alde skålen være og huske at her ...

---

---

... var noget hun ikke måtte ...

Generelt gælder at små børn husker lettest, hvis der følger en handling med det nej man giver, så i tilfældet med hundeskålen vil det være rigtig fint at flytte hende væk, imens I siger nej, eller flytte skålen væk. Det hjælper hende til at huske nej'et bedre :)

Derudover er det som du også er inde på en rigtig god idé at aflede hende, så hun kommer på andre tanker og noget bliver mere interessant.

---

---

Ved middagsbordet er det rigtig fint at hun sidder og spiser i ca 10 minutter, herefter kan I forsøge at aflede hende ved at hjælpe hende med at få mere at spise eller hun kan evt. få lov til at komme over til dig at sidde lidt på skødet eller få lidt ekstra mad fra din tallerken. Men er hun færdig med at spise, så er det fint at lade hende komme ned fra bordet og lege i stedet. For at hun ikke skal gå sulten i seng, så vil det være rigtig godt, at hun får en godnatgrød som en del af sit putteritual og den skal naturligt også indtages ved middagsbordet - fordi det er en regel, at man sidder i sin stol ved bordet, når man spiser.

Så krav i hverdagen kan f.eks. være at sidde ved bordet og ikke løbe rundt med mad. Det kan være at blive vasket, få børstet tænder osv. som også er noget hun måske vil brokke sig over, men hvor I ved at det er nødvendigt og derfor må gøres også selvom hun bliver utilfreds. Men at kræve at hun bliver siddende ved bordet til I er færdige med at spise, vil være for stort et krav at stille og ikke noget hun kan leve op til og måltidet bliver ikke rart for nogen af jer på den måde :)

Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---