Annonce

Annonce

Svar: Antal udmalkninger pr. døgn


1. oktober 2010

Kategori:
Alder:
1 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære Ida

Tillykke med tvillingerne og velkommen til :)

Du fortæller at du ammer din datter fuldt ud og giver din dreng både bryst og flaske med udmalket modermælk. Det lyder som om at du har masser af arbejde ...

Du fortæller også at du har malket ud 7 gange i døgnet og at mælken forlængst er løbet til og det er jo super godt. Spørgsmålet er om du behøver malke yderligere eller om ikke dine børn nu er i stand til at stimulere dig det, der er behov for?

Men helt overordnet gælder at jo hyppigere brystet stimuleres, jo mere mælk kommer der og at malke ud og/eller lægge til brystet 7 gange i døgnet lyder meget fint. Det er generelt en god idé at stimulere/malke ud det antal gange, man normalt vil forvente at barnet vil spise og det vil normalt sige 6-8 gange på et døgnet, altså malke ud eller amme ca hver 3-4 time. Der bør som hovedregel aldrig gå mere end 6 timer mellem udmalkninger og det er fra en amning/udmalkning starter til den næste begynder.

Hvis dine børn dier meget forskelligt og din datter er bedre til at stimulere end din dreng er, så er der ikke noget i vejen for at du en gang imellem bytter bryst, så hun hjælper med at stimulere begge bryster og du på den måde måske helt kan undgå at malke ud. Det er jo krævende nok i sig selv, at skulle amme to børn og at finde tid til også at bruge en brystpumpe, kan være meget svært - det er super flot at du har kunne det! Stort skulderklap herfor!

Men ellers vil det faktisk være ganske fint, hvis børnene har hvert sit bryst, så hun altid ligger til den ene side og han til den anden. Det har netop den fordel, at mælken jo tilpasser sig det enkelte barn og du derved er mere sikker på at hvert barn får den mængde mælk, som barnet har behov for, altså får både den lidt federe mælk og den vandholdige mælk.

Det at amme begge børn samtidig, en på hvert bryst, vil også være med til at øge og holde din mælkeproduktion godt igang, så det vil være et stort plus, hvis du kan gøre dette ...

Derudover skal du se på, hvordan de virker, når de ammer hos dig. Tegn på at børn trives med amning er:

Du skal kunne mærke at du har mælk. Brysterne skal føles tunge og når dine børn har spist hos dig, skal brysterne virke mere bløde og eftergivelige. Det er helt normalt at kunne mærke at mælkemængden er størst først på dagen og mindre om aftenen.

Når de spiser hos dig, kan du høre og se at de spiser med en god rytme. I begyndelsen spiser ...


Annonce

... de hurtigt, men stille og roligt mere rytmisk og du kan høre at de synker mælken. Du kan også se mælk i mundvigene på dem, både når de spiser og når de slipper. De skal virke mætte, glade og tilfredse, når de slipper og ofte vil de i forbindelse med amning falde veltilfredse i søvn.

De vil melde sig selv til måltiderne og du lægger dem til brystet, når de viser behov. En gang imellem dier de kortvarigt og tager kun toppen for at slukke deres tørst, men de fleste gange vil de die i længere tid, hvor du fornemmer at de spiser et egentligt måltid. Du skal regne med at amme mindst 6 gange i døgnet (hovedmåltider), gerne mere, hvis de viser behov for det :)

Deres maver skal også fungere. Afføringen er grødet, gul og kommer fortsat hyppigt. De må ikke have svært ved at komme af med afføringen og ofte vil det være sådan, at de i forbindelse med amning også har afføring, det virker nogle gange som om at der er hul hele vejen igennem :) De tisser også mindst 6 gange i døgnet og urinen skal være klar, læg mærke til hvordan urinen ser ud og hvordan den lugter, når du skifter dem :)


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Og så er det naturligvis vigtigt at de tager godt på og tommelfingerreglen lyder at de skal tage mindst 200g på om ugen, meget gerne mere.

Derudover skal de virke glade, tilfredse og rolige. De spiser, sover, vågner og har tydeligt overskud til at pludre lidt og være mere og mere i kontakt. Jo ældre de bliver, jo mere vil de naturligvis være vågne og pludre, de kan ikke være vågne særlig lang tid af gangen lige nu, nogle gange er de måske kun vågner i 45 minutter så vil de have mælk og sove igen, andre gange kan de være vågne i længere tid, men mere end 2 timer af gangen, bør de ikke være vågne, så skal de have mælk og hjælpes til at sove.

Så mit råd til dig er at du holder øje med disse tegn på at børnene trives og at du nu prøver at tro på, at når du lægger dem til og har fornemmelsen af at mælken er der, når du sørger for at de spiser effektivt osv. så får de også den mælk de har behov for. Både den tynde og den tykke mælk :) Og oplever du så at din dreng har brug for ekstra, så kan du lægge ham ekstra til brystet for at få stimuleret lidt mere eller naturligvis supplere med en ekstra flaske stadig væk, men når mælken nu er løbet til, så skal han også have lov til at spise hos dig og påvirke brystet efter, hvad behov han nu har :)

Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke med dem begge to :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan forebygger du bleudslæt

Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift

Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

28. august 2025 | Amning | 14 mdr.

Konstant ammesøgende

Kære Helen. Tak for dine tidligere, meget dybdegående og brugbare svar....

Læs hele brevet og Helens svar


13. august 2025 | Amning | 13 mdr.

Aftenamning

Kære Helen. Vores datter ammes fortsat delvist. Hun ammes slet ikke om...

Læs hele brevet og Helens svar


16. juni 2025 | Amning | 2 mdr.

Kan jeg reetablere amning?

Kære Helen, Tak for dine svar på vores seneste beskeder. Vores pige har...

Læs hele brevet og Helens svar


15. maj 2025 | Amning | 1 mdr.

Fortvivlet situation

Hej Helen, Vi vil gerne spørge generelt/åbent ind til den situation vi står...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Quinoa

Quinoa er en plante, der vokser både vildt og dyrket. I Danmark kan den købes i supermarkedet og sælges her både som mel, flager og gryn. Den minder om hirse eller ris og kan indgå i madlavningen som alternativ til kartofler, ris og pasta.

Quinoaflager kan bruges til grød og indeholder ikke gluten, hvorfor quinoagrød kan gives før 6 måneders alderen. Det anbefales at man generelt varierer mellem forskellige grødtyper til børn. Quinoagrød har en lidt "fnugget konsistens" og smager...

Læs mere i Babylex

Taktilsansen

Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.

Taktilsansen kaldes også berørings- og følesansen. Den er vigtig for barnets kropsbevidsthed, og den gør, at vi kan mærke varme, kulde, smerte, tryk mm. Børn som har problemer med deres taktile sans, vil ofte ikke bryde...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Allerførst så tusind tak for din fantastiske brevkasse. Jeg har fulgt den på sidelinjen i et par måneder og er meget imponerede over dine gode råd og vejledninger

Mor til Sille 7 måneder


Annonce