Svar: Hyppig opvågning om natten - 7 mdr.
Kære C
Tak for dit brev. Der er flere ting at overveje i forhold til dit spørgsmål og jeg vil anbefale dig at læse min bog "Sådan får du dit barn til at sove!" som netop beskriver, hvordan du kommer væk fra amningen om natten, men også beskriver din dreng, hans alder, udvikling - og hvordan det påvirker hans søvn. Jeg vil anbefale dig dette, fordi jeg ikke kan give dig den detaljerede beskrivelse her, men råd på vej, kan jeg dog sagtens give dig :)
De fleste børn vil i 6 måneders alderen have behov for 5-6 amninger i døgnet og i 7 måneders alderen skrues ned til 4 amninger. Disse fire amninger (eller flasker) vil ofte ligge tidlig morgen, inden middagslur, aften og sen aften. Det er altså amningerne mellem midnat og tidlig morgen der forsvinder og også amningerne formiddag og eftermiddag, som ryger ud.
For at dette kan lade sig gøre er det nødvendigt at barnet får mad og mælk nok de øvrige tidspunkter. Men det er også vigtigt at adskille hvorvidt barnet har et reelt behov for brystet, eller i stedet kan finde ro og trøstes på anden vis - for mange af de gange hvor din dreng søger brystet om natten, har han ikke behov for mælk, men i stedet behov for din nærhed og tryghed for at sove videre.
Det er altid en god idé at starte med at fjerne amningen inden formiddagsluren først og også fjerne eftermiddags amning og i stedet erstatte med et mellemmåltid. Det er fornuftigt fordi det er langt lettere at indføre nye rutiner om dagen, hvor du selv er vågen og har overskuddet, end det er at gøre det om natten :)
En dagsplan til et barn på 7 måneder, ser således ud:
Tidlig morgen 05/06: Ammes og sover videre
Morgen 7-7.30: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9: Frugtmos (jerntilskud), frisk frugt i hånden, vand af kop.
Puttes til formiddagslur uden amning - i stedet med klud, beroligende ord, kærtegn, trilles i barnevognen eller hvad du nu kan finde på.
Frokost 11-11.30: Grøntsagsmos med kød eller fisk og suppleres med ristede rugbrødsbjælker, vand af kop. Mos er stadig meget vigtigt for at han får næring/energi nok, vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur ca kl. 13 - får brystet, men falder ikke i søvn ...
... med brystet i munden!
Eftermiddag Kl 15.30-16: Flerkornsgrød med frugtmos, frisk frugt i hånden, vand af kop
Skal ikke længere ammes om eftermiddagen ...
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, kogte grøntsager, en kartoffelbåd eller lignende at sidde med, vand af kop.
Ammes og puttes til natten og det er her vigtigt at han nu ikke falder i søvn med brystet, men puttes med klud, kærtegn osv. som du også bruger om formiddagen og som han også puttes med inden middagsluren
Sen aften 23-24: Ammes eller flaske og sover herefter til næste morgen tidlig uden at få mælk. Han kan dog sagtens vågne og have brug for stillingsskift, behov for at få dynen om sig igen osv. Men mælk behøver han ernæringsmæssigt ikke, hvis han har spist efter ovenstående plan :)
Det er vigtigt at han ikke længere får lov til at falde i søvn med brystet i munden. Han skal ammes og have sin mælk, men lige nå at observere, hvor du lægger ham, hvor han sover - han skal ikke falde i søvn i dine arme. Gør han det, vil han naturligt søge din favn hele natten igennem.
Når han vågner og søger brystet om natten, så må du i første omgang forsøge at hjælpe ham videre i søvnen uden at give ham bryst/mælk, men i stedet bruge den klud, kærtegn osv. som du er begyndt at indføre om dagen.
Hvis han kun vil have brystet, så må du give ham det, men gøre det kortvarigt. Lad ham få trygheden og lad roen komme over ham, men forsøg så at trække brystet ud af munden på ham, så han ikke får lov til at fylde sig med mælk. Forsøg så at sætte noget andet, de nye ritualer i stedet.
Måske kan din mand lægge sig med ham, vugge ham, berolige og betrygge ham, give ham masser af nærhed og fysisk kontakt - men af gode grunde ikke noget bryst ... Måske er det fint for ham at det er dig - det er forskelligt, hvad der passer bedst. Men brystet skal han stille og roligt vænnes fra og ikke på en hård måde, men ved at erstatte med netop kærtegn, "ssyy" eller lignende og måske holde ham lidt i hænderne, så han stadig kan mærke at du er der :)
Rigtig meget held og lykke med ham! Og med det nye projekt om nedtrapning af amning ... :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...
13. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Vi har vores lille dreng på 2 uger og vores store dreng på snart...
5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....
5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...
3. september 2026 | Sovevaner | 14 mdr.
Morgenamning forstyrrer søvnen
Hej Helen. Vi har en sund, glad og rask dreng (V) på meget snart 14 mdr....
Viden om børn:
Boel-prøve
Boel-prøven blev indført i Danmark tilbage i 1970´erne og var en fast del af sundhedsplejerskernes arbejde. Sådan er det ikke mere, - nogle kommuner laver stadig boel-prøver på børnene, andre kommuner har anskaffet dette. Denne ændring kom samtidig med at man begyndte at hørescreene alle børn ved fødslen.
Boel-prøven er en screeningsmetode, hvor man ser på hele barnet. Man ser på barnets evne til at have kontakt, til at styre sin motorik, til at vælge fokus og man observerer...
Cykelstol
De fleste børn vil fra ca. 9 måneders alderen sidde så stabilt, at de begynder at kunne sidde i en cykelstol monteret på en voksencykel.
Vælg en stol som har justerbare fodstøtter og remme til at spænde fødderne fast, så barnets fødder ikke kan komme i klemme i hjulet. En frakkeskåner på hjulene, kan være en god idé at sikkerhedshensyn.
Cykelstolen skal være spændt fast til cyklens stel. Det er ikke sikkert nok, hvis den kun er spændt fast til bagagebæren.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











